Det vilde vilde vest: Oplev 80 km rå natur langs Vestkyststien
10.9.2020 14:45:30 CEST | Naturstyrelsen | Pressemeddelelse

Drømmer du om at vandre alene i ødemarken med havets brusen i ørerne og rå natur, så langt øjet rækker? Så skal Vestkyststien Agger-Bulbjerg i Thy på listen over oplevelser, du skal nå, før du stiller træskoene.
Den 80 km lange vandrerute fra Agger til Bulbjerg går igennem den nordvestjyske kystnatur, hvor du blandt andet kan stå ansigt til ansigt med det barske klitlandskab, opleve den bjergtagende udsigt fra et af landets mest ikoniske fyrtårne Lodbjerg fyr, se kronvildtet græsse i Hanstholm Vildreservat og mærke suset fra havet på skrænten ved Jyllands største fuglefjeld Bulbjerg.
Alt det og meget mere kan du nu dykke ned i en ny turfolder med et detaljeret kort og en række nye film, der viser alle højdepunkter på den enestående vandrerute.
- Vestkyststien er helt særlig, fordi den som en af de få længere vandreruter herhjemme følger kysten hele vejen. Det er ikke for ingenting, at man ofte kalder Thy ”Danmarks eneste vildmark”. Det er det eneste sted i landet, hvor du har så store naturområder, der ligger relativt uforstyrret hen. På Vestkyststien Agger-Bulbjerg kan du få en autentisk naturoplevelse og følelsen af at være langt væk fra hverdagen – uanset om du foretrækker at gå alene eller sammen med venner eller familie, siger naturvejleder i Thy Morten Brown Stummann.
Ruten følger den gamle redningsvej langs kysten og giver derfor et helt særligt indblik i historien og kulturen omkring livet ved og med havet. Begge dele er forbundet med den vilde natur, der kendetegner landskabet i Thy.
Vestkyststien passer til cirka en uges vandring, men kan også tilbagelægges i kortere etaper. Hvis 80 km ikke er nok, kan du forlænge ruten med omkring 20 km ved at gå fra spidsen af Agger Tange.
Langs Vestkyststien er der mulighed for at overnatte i det fri – både i shelter, i telt eller under åben himmel. Og så er der lige præcis langt nok mellem småbyerne til, at du ikke behøver at have madpakke med til en hel uge, når du begiver dig afsted.
Begynd turen her: nst.dk/vestkyststien
Fakta: Sommer i naturen 2020
Regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet afsatte inden sommerferien 19,2 mio. kr. til indsatser, der skulle sikre gode oplevelser i den danske natur og hjælpe de mange besøgende med at sprede sig mest muligt i naturen.
Styrkelsen af formidlingen af Vestkyststien Agger-Bulbjerg er sket som et led i sommeraftalen, hvor over 200 km vandreruter og veje bl.a. fået et løft i de statslige naturområder.
Fakta: Vestkyststien Agger-Bulbjerg
- Vestkyststien Agger-Bulbjerg er en vandre- og cykelrute på 80-100 km.
- Vandreruten er afmærket med træpæle med redningsbåden som logo. Cykelruten er en del af National Cykelrute 1 og er afmærket med blå-hvide metalskilte med nummeret 1.
Kontakter
Lykke Fabricius Port
Pressemedarbejder
lykfa@nst.dk
+45 22 22 03 65
Billeder
Information om Naturstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Urørt skov: Dyk ned i planerne for 40 nye skove, hvor naturen bliver vildere16.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen er nu klar med forvaltningsplaner for 40 statsskove, hvor naturen fremover skal være urørt. Det vil gavne en række vilde dyr, planter og svampe, der blandt andet vil nyde godt af en vådere og mere lysåben skovbund og flere gamle træer. Det vil også betyde vildere naturoplevelser for både store og små.
Nyt stort projekt skal over ti år styrke danskernes forhold til vild natur6.3.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Statens Naturhistoriske Museum lancerer nu projektet Vores Vilde Natur. Projektet har fået støtte fra Nordea-fonden og Aage V. Jensen Naturfond til over de næste fem år at styrke kendskabet til den vilde danske natur og give befolkningen mulighed for at engagere sig og bidrage til at skabe mere biodiversitet.
Naturstyrelsen køber rekordstort areal ved Skjern til gavn for klima og natur6.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen har netop overtaget 605 hektar jord vest for Skjern, som skal indgå i arbejdet med grøn omstilling. Det er det hidtil største samlede område, som Naturstyrelsen har købt til et såkaldt lavbundsprojekt.
Stormflod brød gennem dige og banede vejen for klima- og naturprojekt på Sydsjælland21.1.2026 14:18:57 CET | Pressemeddelelse
En stormflod gennembrød i oktober 2023 et dige ved Præstø Fjord og blev det afgørende vendepunkt for et 180 hektar stort klima-lavbundsprojekt. Et projekt, som nu er gennemført for lodsejerne, og hvor de sidste tilladelser og godkendelser faldt på plads ved årsskiftet.
Akut miljøindsats ved Hobro er kommet godt fra start med opkøb af fire dambrug14.1.2026 13:03:44 CET | Pressemeddelelse
Første milepæl for at sikre bedre vandmiljø i Hjarbæk Fjord og Limfjorden er nu nået. Naturstyrelsen, Rebild og Mariagerfjord Kommuner har opkøbt fire dambrug i Simested Å. Det markerer begyndelsen på realiseringen af akutpakkens helhedsprojekt i Simested Ådal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

