Det ventede indbrudsboom i hele landet er udeblevet
20.12.2021 06:00:00 CET | GF Forsikring | Pressemeddelelse

På papiret lignede genåbningen af Danmark i foråret næsten en invitation til åbent hus for langfingrede indbrudstyve.
Efter måneder med hjemmearbejde for danskerne og lange udsigter til mennesketomme hjem kunne tyvene igen se frem til bedre arbejdsbetingelser. Derfor frygtede GF Forsikring et regulært boom i antallet af indbrud.
Men det medlemsejede forsikringsselskab kan nu med glæde konstatere, at tyvenes frygtede comeback er udeblevet.
Sammenligner man antallet af anmeldte indbrud hos GF Forsikring i andet og tredje kvartal i 2020 med samme periode i år, er udviklingen på landsplan faktisk et lille fald på omkring 2 procent fra 459 til 451 skader. I 2019 var det sammenlignelige tal 600.
- Vi frygtede et boom i antallet af indbrud efter genåbningen af samfundet, men vi kan med både overraskelse og glæde konstatere, at det er udeblevet. Det skyldes formentlig en lang række faktorer, men jeg tror, at det har haft betydning, at vi fortsat arbejder mere hjemme end før pandemien. Og generelt bliver danskerne også hele tiden bedre til at forebygge indbrud gennem forberedelse, sikring og nabohjælp, siger Per Haulund, skade- og policedirektør hos GF Forsikring.
Hold fast i forebyggelsen
Tendensen er den samme i hele landet. Sammenligner man antallet af anmeldte indbrud i beboelser hos Politiet falder anmeldelserne fra 16.394 i første halvår af 2020 til 13.419 i samme periode i 2021.
Per Haulund opfordrer dog stadig til at huske det forebyggende arbejde, som er så afgørende for at holde ubudne gæster ude.
- Jo bedre, man kan få tyven til at tvivle på, om huset nu også er mennesketomt, jo bedre. Så det er vigtigt at sikre, at postkassen og affaldscontaineren ikke sladrer, at lyset eks. kan tænde og slukke automatisk, at der holder en bil i indkørslen. Det er alle de små ting til sammen, der gør forskellen. Her spiller naboer og venner tit en nøglerolle som hjælpere, siger han.
Er man uheldig at have haft besøg af tyve, så anmeld det med det samme til politiet. Derefter skal du huske at tage billeder af evt. skader som dokumentation, inden du kan gå i gang med oprydning og lave en liste over stjålne og ødelagte ting til forsikringsselskabet.
Gode råd: Sådan gør du livet surt for indbrudstyven
Aflås hjemmet forsvarligt
Husk også vinduer og døre på evt. første sal. Forsikringen dækker typisk ikke, hvis boligen ikke har været forsvarligt låst.
Få hjemmet til at se beboet ud
Indbrudstyve vælger som regel de hjem, hvor beboerne ikke ser ud til at være hjemme. Så lidt rod kan være fint, ligesom tændt elektronik eller brug af timere.
Gør dit hjem og dine værdier mindre attraktive
Gem dine værdier eks. i en værdiboks. Du kan også ”ødelægge” værdien af en dyr lænestol ved eks. at gemme siddehynden.
Gør det svært for tyven
Lås værktøj og redskaber inde, så tyven ikke får unødig hjælp. Du kan også sikre vinduer og døre med solide låse og eks. tremmer i kældervinduer. Brug evt. bevægelsessensorer udvendigt omkring huset.
Bed naboerne om hjælp
Vær hinandens vagthunde og simulér liv hos hinanden, når I er på weekendture eller ferie. I kan bl.a. tømme hinandens postkasser, parkere i hinandens indkørsler og bruge hinandens skraldespande.
Vær opmærksom på uregelmæssigheder omkring boligen
Tyve efterlader af og til spor/markeringer for at teste, om man er hjemme. Det kan f.eks. være et mærke på postkassen eller en oprejst dørmåtte. Fjern straks sådanne tegn, hvis du ser dem på din egen eller naboens grund.
Drop din ferieerklæring på sociale medier
Lad være med at annoncere din ferie eller weekendtur på sociale medier. Det er en invitation til indbrud.
Kilde: Verisure
Kontakter
Rasmus GadePresse og kommunikation
Tlf:+45 25 57 20 20presse@gfforsikring.dkBilleder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
GF Forsikring advarer: Pas på med at overlæsse din trailer25.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Aldrig før har der været så mange trailere på de danske veje. På tærsklen til trailerfolkets højsæson opfordrer GF Forsikring derfor nu til ekstra opmærksomhed på et ofte overset problem: Overlæs på traileren. Rigtig mange risikerer en ubehagelig overraskelse, lyder det.
Antallet af indbrud er steget: Tyvene ser med på danskernes sociale medier3.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 2024 til 2025 steg antallet af indbrud på landsplan. Hos GF Forsikring ser man en sammenhæng mellem anmeldte indbrud og aktive boligannoncer på nettet. Danskerne bør antage, at tyvene ser med, når huset skal sælges, lyder det.
På vej ud af dybfryseren: Tøvejr kan give husejere panderynker19.2.2026 13:32:19 CET | Pressemeddelelse
GF Forsikring forbereder husejere på det kommende tøvejr – en situation danskerne ikke er så vant til.
GF Forsikring advarer mod et farligt fænomen, når temperaturen stiger18.2.2026 11:38:05 CET | Pressemeddelelse
Efter uger med hård frost lover DMI nu plusgrader i weekenden. Det får GF Forsikring til at advare mod istapper og sne, der kan falde ned fra tage og gøre skader på fodgængere og parkerede biler.
Jubilæum: Fra fax og farvelagte joggingdragter til stort branding-univers12.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
ODENSE/BRAMDRUPDAM: Mie Stisen, afdelingskoordinator i Kommunikation & Branding, har været vidne til lidt af hvert i sin 25-årige karriere i GF Forsikring. Og hun er fortsat fuld af motivation og arbejdsglæde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
