Det største multinationale fiskeri i Nordsøen opnår MSC certificering
1.11.2019 07:00:00 CET | MSC – Marine Stewardship Council | Pressemeddelelse
Fiskerier fra Danmark, Sverige, Tyskland og Holland kan nu levere de forbedringer, der kræves for MSC certificering af det demersale fiskeri i Nordsøen, Kattegat og Skagerrak. Dette indebærer, at fiskeriet på et areal på størrelse med de fire deltagende landes samlede landareal, forvaltes bæredygtigt.
En lang række af bestande, arter og fangstredskaber er blevet vurderet samlet i forhold til MSCs Fiskeristandard. Hvor de tidligere var certificeret under 10 individuelle MSC certifikater, så inkluderer dette ene MSC certifikat 15 særskilte bestande af 12 arter, 10 redskabstyper og de tre fangstområder i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat og omfatter 961 fartøjer.
Certificeringsprocessen, der blev udført af det uafhængige certificeringsbureau Control Union Pesca, varede over to år på grund af fiskeriets størrelse og komplekse sammensætning. Processen inkluderede gennemgang af fiskeriet af uafhængige forskere, omfattende konsultationer med interessenter og dybdegående analyser af bestandsvurderinger, påvirkning på andre arter, habitater og økosystemer, samt vurdering af effektiviteten af reguleringen og fiskeriforvaltningen.
Hans Nieuwenhuis, MSCs direktør for Nordeuropa, siger: ”Det Fælles Demersale Fisker er certificeret efter en grundig vurderingsproces, med bidrag fra NGO’er, peer reviews og forskere.”
”Dette er en stor præstation for de fiskere, der har arbejdet hårdt for at forbedre deres fiskeripraksis, og som i fællesskab er med til at sikre en konsistent og koordineret tilgang til forvaltningen af bestande og økosystemer.”
Kurt S. Madsen, formand for PO-Udvalget, Danmarks Fiskeriforening, udtaler: ”Vi er meget stolte af, at det er lykkes at komme i hus med den nye certificering. De danske fiskere fanger fisk af høj kvalitet, vores fiskerier er bæredygtige, og størstedelen af vores fangster er MSC-certificeret. Det her er prikken over i’et. Det er en fantastisk sejr.”
Det Fælles Demersale Fiskeri
Fiskeriet er sammensat af fire organisationer: Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO), Coöperatieve Visserij Organisatie (CVO), Sveriges Fiskares Producentorganisation (SFPO) og Erzeugergemeinschaft Nordsee (EZG) fra fire lande: Danmark, Holland, Sverige og Tyskland.
Arterne inkluderet i certifikatet er: Torsk[1], kuller, kulmule, lange, glashvarre, jomfruhummer, rejer, rødspætte, sej, tunge, brosme og hvilling.[1] Dette er første gang glashvarre er omfattet af et MSC-certifikat, mens de øvrige arter har været dækket af de eksisterende certifikater. Disse arter bliver ofte fanget i blandede fiskerier og kan nu sælges med det blå MSC-mærke, den Blå Fisk.
Som ved de fleste MSC certificerede fiskerier skal det Fælles Demersale Fiskeri arbejde på yderligere forbedringer over de næste fem år, for at beholde certifikatet. Fiskerierne har lavet en fælles handlingsplan med årlige milepæle, der vil blive evalueret af uafhængige auditører.
SLUT
Note til redaktøren
[1] Nordsøtorsk og hvilling er inkluderet i certifikatet, men er suspenderet pr. 24. oktober 2019. Det skyldes ny videnskabelig rådgivning om bestandene, som blev publiceret i et sent stadie af vurderingsprocessen og som indikerer at disse bestande ikke på nuværende tidspunkt lever op til MSCs Standard for bæredygtigt fiskeri.
Læs mere her: Torsk fra Nordsøen kan ikke længere MSC-mærkes.
Nøgleord
Kontakter
Ole SchmidtLandechef
Tlf:+45 2243 0546ole.schmidt@msc.orgLinks
Information om MSC – Marine Stewardship Council
Om Marine Stewardship Council (MSC)
Marine Stewardship Council (MSC) er en international Non-Profit organisation, der står bag MSC-mærket, der er kendetegnet af en blå fisk. MSC driver et globalt program, hvor vi samarbejder med vores partnere om at fremme bæredygtige fiskeriprincipper for fisk og skaldyr over hele verden. MSC blev etableret for 20 år siden og er i dag verdens mest anerkendte certificeringsprogram for bæredygtigt, vildtfanget fisk og skaldyr.
For at blive solgt med MSCs blå fisk skal fisk og skaldyr komme fra et fiskeri, der er certificeret af en tredjeparts certificeringsorganisation efter MSC´s fiskerimiljøstandard for bæredygtigt fiskeri.
Standarden sikrer:
- At fiskebestandene er bæredygtige/er fra en sund bestand - der er nok fisk tilbage i havet for at reproducere.
- At havmiljøet bevares, så det kan understøtte livet i havet.
- At fiskeriet har implementeret effektive forvaltningsplaner, der sikrer at man hurtigt kan reagere ved ændringer i status quo.
Over 370 fiskerier i mere end 36 lande er MSC certificerede. Disse fiskerier fanger sammenlagt over 11 mio tons årligt, hvilket svarer til knap 15% af den globale marine fangst. Over 38.000 produkter verden over bærer det blå MSC mærke. For yderligere information besøg www.msc.org
Følg pressemeddelelser fra MSC – Marine Stewardship Council
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra MSC – Marine Stewardship Council
Fiskeriet af chilensk hestemakrel modtager MSC recertificering18.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fiskeriet af chilensk hestemakrel er blevet recertificeret efter Marine Stewardship Councils (MSC) Fiskeristandard, hvilket anerkender fiskeriets engagement til bæredygtigt fiskeri og ansvarlig forvaltning af et af verdens mest udbredte fiskebestande. Fiskeriet modtog sin første certificering i 2020. En MSC-certificering er gyldig i fem år, hvorefter fiskeriet skal vurderes på ny. Chilensk hestemakrel kan måske lyde fremmed for en dansk forbruger, men fisken findes allerede i dåser med tomatsovs på de danske supermarkedshylder. I takt med at den nordatlantiske makrel er blevet overfisket, hvilket førte til at fiskeriet efter den mistede sin MSC-certificering i 2019, er den chilenske hestemakrel i stigende grad blevet set som et bæredygtigt alternativ til den nordatlantiske makrel. Morten Fristrup, chef for den danske afdeling af MSC udtaler: "Den seneste udvikling inden for makrel i det Nordøstlige Atlanterhav fremhæver vigtigheden af at sikre en pålidelig kilde af fisk og skaldyr fra
Ny FN-rapport: Flere spiser fisk og skaldyr, og presset på havet vokser17.6.2026 16:16:53 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) viser, at fisk og skaldyr spiller en stadig vigtigere rolle i den globale fødevareforsyning. Samtidig advarer rapporten om, at overfiskeri fortsat er en alvorlig udfordring mange steder i verden. Derfor er ansvarlig fiskeriforvaltning vigtigere end nogensinde, mener Marine Stewardship Council (MSC).
Pelagiske arter i Nordøstatlanten under pres – MSC opfordrer regeringer til handing nu1.10.2025 15:16:35 CEST | Pressemeddelelse
Den globale standard for bæredygtigt fiskeri, MSC, opfordrer nordatlantiske nationer til at indgå en retfærdig kvoteaftale for at beskytte fiskerier, marine økosystemer, fiskerierhverv og lokalsamfund.
Makrel i frit fald – MSC opfordrer regeringer til at handle nu1.10.2025 15:10:54 CEST | Pressemeddelelse
Den globale standard for bæredygtigt fiskeri, MSC, opfordrer nordatlantiske nationer til at indgå en retfærdig kvoteaftale for at beskytte fiskerier, marine økosystemer og lokalsamfund.
En sejr for havet - sardinfiskeriet er igen MSC-certificeret takket være et grænseoverskridende samarbejde23.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den iberiske sardin - en ikonisk art i den gastronomiske arv i både Spanien og Portugal - kan igen bære det blå MSC-miljømærke. Denne velsmagende lille fisk, der fiskes langs den iberiske halvøs kyster, er ikke kun en elsket klassiker på tapasmenuer, men også en vigtig del af det marine økosystem. Certificeringen er resultatet af en stærk, fælles engagement og samarbejde på tværs af landegrænser, for bæredygtigt fiskeri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
