Sund & Bælt

Det skal være sikkert at køre over Storebæltsbroen

Del

Sæsonen for kraftig blæst og efterårsstorme står for døren, og derfor sætter Sund & Bælt sammen med transportbranchen de næste uger fokus på trafiksikkerhed med en informationskampagne til trafikanterne om, hvornår det er sikkert at køre over Storebælt, når det blæser.

Når vindfølsomme køretøjer vælter på Storebæltsbroen skaber det kø for mange tusind bilister og samtidig farlige situationer – både for føreren af det væltede køretøj og for de øvrige trafikanter. Derfor arbejder Sund & Bælt løbende med at øge sikkerheden på forbindelsen.

Informationskampagnen er en del af dette arbejde. Uanset om køretøjet er en lastbil eller en personbil med campingvogn, er det relevant at vide, hvordan køretøjet arter sig, når der er kraftig vind på broen, og det skal kampagnen oplyse om.

”Ved at informere bredt ud om reglerne for vindfølsomme køretøjer håber vi, at flere vil være i stand til at vurdere, om deres køretøj er vindfølsomt. Vi har et stort ansvar for at sikre, at det altid er forsvarligt for trafikanterne at passere broen og samtidig sikre, at forbindelsen er åben for trafik,” forklarer Kim Agersø Nielsen, teknisk chef i Sund & Bælt.

Som noget nyt har Sund & Bælt ud fra analyser, foretaget af FORCE Technology, besluttet at montere vindafskærmning ved pyloner og ankerblokke for at øge sikkerheden.

”Vi har gennem de senere år haft et særligt fokus på sikkerhed og kigget på nye tiltag. Vi kan se, at rigtig mange uheld sker omkring pylonerne, når det blæser på tværs af broen. Derfor sætter vi nu vindskærme op, som skal afbøde det ryk i køretøjet, mange bilister oplever i kraftig blæst,” slutter Kim Agersø Nielsen.

I 2021 blev der indført et forbud for vindfølsomme køretøjer for at passere Storebæltsbroen, når det blæser kraftigt. På storebaelt.dk findes en oversigt med typer af køretøjer, der kan være vindfølsomme, ligesom den gældende status for vind altid er oplyst. Der informeres via skiltning ved og før broen, når det blæser kraftigt, og det er muligt at tilmelde sig bromeldinger på sms eller mail med varsling om vind.


Regler for et vindfølsomt køretøj

  • Allerede ved 10 m/s skal vindfølsomme køretøjer være særligt opmærksomme, når de kører over broen.
  • Når vinden kommer over 15 m/s, og der er sidevind, er det forbudt for vindfølsomme køretøjer at køre over Storebæltsbroen.
  • Hvis vinden når de 25 m/s med blæst af stormstyrke, indstilles al biltrafik på broen.

Vindfølsomme køretøjer er fx høje trailere, lastbiler uden eller med let last samt påhængsvogne til lastbiler og i nogle tilfælde også campingvogne. Det vil altid være chaufførens eget ansvar at vurdere, om køretøjet er vindfølsomt.

Læs mere om vind og vindfølsomme køretøjer på Storebælts hjemmeside. 

Kontakter

Billeder

Information om Sund & Bælt

Sund & Bælt
Sund & Bælt
Vester Søgade 10
1601 København V

+ 45 33 93 52 00https://sundogbaelt.dk/

Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.

Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt

Fritidstrafikken er tilbage på Storebæltsbroen28.11.2022 15:35:18 CET | Pressemeddelelse

I årets tredje kvartal er fritidstrafikken over Storebæltsbroen for første gang tilbage på niveau med 2019 og tiden før covid-19. Den høje vækst i lastbiltrafikken er aftagende på Storebæltsbroen, mens der fortsat er vækst for godstrafik på Øresundsbron. Samlet bidrager udviklingen positivt til resultatet for årets tredje kvartal. På Storebæltsbroen steg den samlede vejtrafik med 10,0 pct. i forhold til samme periode sidste år. Personbiltrafikken steg med 10,7 pct. og lastbiltrafikken med 4,5 pct. Indtægterne fra vejtrafikken var på 2.361 mio. kr. og steg 182 mio. kr. i forhold til de første ni måneder af 2021. Trafikken ligger for første gang på niveau med samme periode i 2019 før pandemien med kun 0,1 pct. til forskel. Vejindtægterne er 125 mio. kr. højere end samme periode i 2019. Omsætning fra jernbaneanlæg og havneanlæg var på 253 mio. kr., hvilket er på niveau med samme periode sidste år. På Øresundsbron steg trafikken med 55,0 pct. i forhold til samme periode i 2021. Personbiltr

Afskærmning på Storebæltsbroen skal øge sikkerheden i kraftig blæst3.11.2022 09:53:09 CET | Pressemeddelelse

Sund & Bælt har underskrevet en kontrakt med DAV NORDIC A/S, der skal opsætte vindafskærmninger ved Storebæltsbroens pyloner og ankerblokke. Det sker for at reducere antallet af uheld med væltede køretøjer på broen, som er forårsaget af vind. Når vindfølsomme køretøjer vælter på Storebæltsbroen, skaber det farlige situationer og kø. Derfor sætter Sund & Bælt nu vindafskærmning op udvalgte steder på højbroen for at mindske antallet af uheld. - En stor del af uheldene sker omkring pyloner og ankerblokke, og især når der er kraftig blæst på tværs af broen. Vi opsætter derfor vindafskærmningerne på disse steder for at reducere den særlige kraftige vind, som skabes her, så trafikanterne undgår den pludselige bevægelse i køretøjet, som kan forårsage et uheld, siger Kim Agersø Nielsen, teknisk chef i Sund & Bælt. Initiativet er en del af en omfattende opgradering af trafiksikkerheden på strækningen over Storebælt. Hvor vindafskærmningen skal forebygge uheld, vil de mobile autoværn, som blev o

Danmarks største lynladepark etableres ved Storebæltsbroen31.10.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Elbilister kan se frem til en ladepark med central placering i forhold til trafikken på tværs af landet, når Sund & Bælt etablerer landets største lynladepark ved Knudshoved på Fyn. De første ladepladser forventes at være klar til brug i sommeren 2023. Den nye ladepark vil, når den er fuldt udbygget, rumme hele 50 ladepladser, der opføres i to faser. Alle pladserne vil være udstyret med såkaldte lynladere, som kan levere en effekt på min. 150 kW. I første fase etableres 26 ladepladser, som forventes at være klar til anvendelse medio 2023. De sidste 24 ladepladser er planlagt til at blive etableret mellem 2025 og 2027. Den endelige tidsplan afhænger af udviklingen i elbilismen i Danmark og dermed af efterspørgslen af ladepladser. Projektet understøtter regeringens infrastrukturplan 2035, der netop fremhæver ladeinfrastrukturen som en væsentlig faktor i forhold til at understøtte fremtidens grønne bilisme. Etableringen af ladeparken ved Storebælt bliver således et markant led i regeringe

Sund & Bælt trækker udbud tilbage19.10.2022 10:07:37 CEST | Pressemeddelelse

I forbindelse med fremlæggelse af resultatet af forundersøgelsen af en fast forbindelse over Kattegat for Folketingets trafikordførere på et møde 15. juni 2022 blev der udsendt en pressemeddelelse fra Transportministeren med følgende citat: ”Forundersøgelsen af Kattegat giver ikke grundlag for at igangsætte projektet. Således vil der ikke blive iværksat konkrete anlægsaktiviteter. Der er politisk opbakning til videre drøftelse af igangsættelse af yderligere undersøgelser af klima- og miljøkonsekvenser." Med baggrund i ovenstående udtalelse har Sund & Bælt Holding A/S (”Sund & Bælt”) ønsket at sikre sig mulighed for at kunne aftage rådgivningsbistand, såfremt de politiske drøftelser resulterer i enighed om igangsættelse af de af ministeren omtalte yderligere undersøgelser. På den baggrund udsendte Sund & Bælt i september et rådgiverudbud om en rammeaftale om konsulentydelser. En rammeaftale sikrer alene overholdelse af udbudspligten ved at give muligheden for at indkøbe konsulentydelser

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum