Det skal være nemmere at være forening i Esbjerg Kommune

Foreninger i Esbjerg Kommune oplever bureaukratiske byrder i form af regler og administrative krav såvel i mødet med kommunen som med banker og lovgivningen generelt. Det fremgår blandt andet af en undersøgelse, som Esbjerg Idrætsråd har gennemført blandt sine medlemmer. Derfor har Esbjerg Kommunes Kultur & Fritidsudvalg besluttet at kortlægge foreningernes behov for afbureaukratisering. Målet er finde ud af, hvor der er brug for at fjerne eller forenkle regler og krav til foreningerne og dermed gøre hverdagen i foreningerne nemmere.
Understøtter foreningslivet
- Fritids- og idrætslivet i Esbjerg Kommune danner en vigtig ramme om borgernes sundhed, trivsel og livskvalitet, og som kommune vil vi gøre vores bedste for at understøtte dette vigtige arbejde. Derfor ønsker vi fra politisk side at se på, om vi f.eks. kan fjerne overflødige regler. Det er ikke sikkert, at vi kan løse alle foreningernes administrative udfordringer, men vi vil sammen med repræsentanter for foreningslivet sætte en proces i gang, hvor vi tager en bred drøftelse af, hvor vi kan gøre livet lettere for foreningerne, siger formand for Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune, Jakob Lose.
Behovet for at se på en forenkling af regler og administrative krav på foreningsområdet understreges også af konklusionerne i en landsdækkende rapport fra Kulturministeriet, Foreningers bureaukratiske byrder, som udkom i september 2022.
Er i gang
Esbjerg Kommune har derfor nu sat en proces i gang, som skal kortlægge foreningernes behov for afbureaukratisering nærmere. Det vil ske både i form af arbejdsgruppemøder med repræsentanter for foreningslivet og kommunen og via interviews med foreningerne.
Det første møde i en arbejdsgruppe har allerede fundet sted. Her var repræsentanter for Esbjerg Idrætsråd, Fritidskulturelt samråd, Rådet for amatørteater, DGI, SEPE og Ribe Fritidscenter inviteret til at deltage. Kultur & Fritidsudvalget følger processen tæt. Formand for Kultur & Fritidsudvalget, Jakob Lose, deltager derfor i arbejdsgruppemøderne som observatør.
Formand for Esbjerg Idrætsråd, Helle Rohde Pedersen, glæder sig over udvalgets initiativ:
- Vi er glade for, at der nu bliver sat fokus på foreningernes behov for afbureaukratisering. Vi ser frem til fortsat at bidrage til samarbejdet mellem foreningslivet og kommunen i den proces, som nu er sat i gang, og som vi har store forventninger til, siger Helle Rohde Pedersen.
Kortlægningen forventes klar i marts 2023. Derefter vil Kultur & Fritidsudvalget tage stilling til, hvad der kan og skal arbejdes videre med.
Kontakter
Jakob Lose, formand for Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune,
tlf. 26 74 40 53
Arne Nikolajsen, direktør, Fritid Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune,
tlf. 23 47 71 28
Helle Rohde Pedersen, formand for Esbjerg Idrætsråd, tlf. 23 34 57 08
Billeder

Vedhæftede filer
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune etablerer ekstra parkeringsplads til traktorbusser ved Vadehavscentret1.7.2025 12:01:36 CEST | Pressemeddelelse
For at skabe mere ro og sikkerhed omkring trafikken ved Vadehavscentret, etablerer Esbjerg Kommune ekstra mulighed for parkering for traktorbusser. Herefter er det forventningen, at regler og aftaler bliver overholdt.
Tilbud og praksis på rusmiddelområdet sættes nu under lup. Samtidig skal en ny økonomisk værktøjskasse bidrage til at styre økonomien mere effektivt på hele det specialiserede voksenområde i Esbjerg Kommune.1.7.2025 09:59:13 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for at vurdere tilbud og praksis på rusmiddelområdet yderligere, for at det igen kan drives sikkert, ligesom økonomistyringen på hele det specialiserede voksenområde i Esbjerg Kommune skal tilrettelægges på en helt ny måde. Forvaltningen går nu i gang med begge dele i tæt samarbejde med medarbejdere og samarbejdspartnere.
Scenen er sat i Byparken: Kom med til indvielsen1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny scene og en poetisk kunstrute sætter spot på fællesskab, kultur, kunst og bevægelse i Esbjergs grønne hjerte, Byparken. Den 5. august bliver det hele indviet med et farverigt program, der viser alt det, scenen kan.
Ny status på Esbjerg Kommunes klimaindsats er landet: Vi har reduceret 20,1 %30.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den årlige status på Esbjerg Kommunes ambitiøse klimaplan er netop landet og viser, at det går den rigtige vej. Kommunen har på fem år reduceret sine udledninger med 20,1 %.
Fantasyfestival udvider: Glæd dig til tre magiske dage med magi og mørke kræfter i Esbjerg30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde varer Fantasyfestival hele tre dage, når Esbjerg bliver forvandlet til en by fyldt med eventyr, magi og mystik fra fredag den 19. til søndag den 21. september 2025. Med en ekstra festivaldag får du endnu mere tid til at dykke ned i fantasyens vidunderlige og til tider mørke verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum