Det populære tilskudsprogram SMV:Digital udvider sin palette med tilbud om digitalt kompetenceløft

I takt med at digitaliseringen accelerer med lynets hast og brugen af nye teknologier fylder mere i virksomhederne, stiger kravene til opkvalificering af både ledernes og medarbejdernes digitale kompetencer, hvis man som virksomhed fortsat vil være konkurrencedygtig og udvikle sig. Derfor lancerer SMV:Digital programmet et nyt tilbud:
”Vi er glade for, at vi gennem SMV:Digital nu også har muligheden for at tilbyde virksomhederne – og herunder både ejere, ledere og medarbejdere – forløb, der giver dem kompetencerne til mere effektivt at kunne gennemføre digitaliseringsprojekter og dermed blive endnu bedre rustet til at maksimere gevinsterne for deres virksomhed”, siger Erik Krarup, direktør i Erhvervshus Midtjylland, der er landsdækkende operatør på SMV:Digital programmet.
Opkvalificering er en investering i virksomhedens fremtid
Den digitale udvikling har ændret dagligdagen på arbejdspladsen, og mange medarbejdere og ledere har allerede forholdt sig til, hvad den digitale udvikling betyder for de enkelte funktioner i virksomheden i dag og i fremtiden. I den proces kommer mange til erkendelsen af, at vejen til at kunne indfri potentialet er ved at styrke medarbejdernes digitale kompetencer:
”Mange små og mellemstore virksomheder har ikke lige en projektleder, der er vant til at gennemføre digitale projekter, til rådighed. Derfor er det typisk ledere eller medarbejdere med andre titler og funktioner, der skal igangsætte og gennemføre de digitale projekter, virksomheden sætter i søen. Det betyder også, at flere og flere har brug for at blive rustet til netop den opgave. Her er kompetenceudviklingsforløbet en kærkommen mulighed”, siger Holger Prip, projektleder i SMV:Digital.
Forløbet varer tre dage fordelt over en måned og er planlagt med fokus på projektledelse og succesfuld gennemførelse af digitaliseringsprojektet, forandringsledelse og sikring af en bred forankring af digitaliseringsprojektet i organisationen og næste digitaliseringsprojekt og indsatsområder:
”Vi kan se, at det giver rigtig god mening at knytte kompetenceudviklingen op på et konkret projekt hos virksomheden. Det gør det praksisnært, og det er derfor også meget nemt at retfærdiggøre tidsforbruget, for målet er at virksomheden høster afkast med det samme. I sidste ende er det en investering i virksomhedens fremtid”, siger Holger Prip.
Idé Skilte vil drive digitaliseringsprojekter
Mange virksomheder er helt bevidste om, at deres digitale kompetencer skal udvikles for at være i stand til at udnytte nye, digitale muligheder – gør de ikke det, kan det gå hen og blive et problem. For så gør konkurrenterne det helt sikkert.
En af de virksomheder, der har gebet de digitale muligheder og nu også tilmeldt sig kompetenceudviklingsforløbet er Marianne Beuchert, der er medejer af Idé Skilte fra Horsens, som har arbejdet med at koble digitalisering og grøn omstilling.
Idé Skilte har tidligere fået hjælp til deres digitale projekter af en privat rådgiver, der f.eks. har hjulpet med at indsamle data, analysere arbejdsgange og kortlagt virksomhedens flow i forhold til kunderne:
”Vi tænker anderledes og er vanvittig glade for, at vi er gået i gang med at digitalisere. Vi har fået rigtig meget værdi ud af at få hjælp til at starte vores proces godt op, men vi er langt fra i mål og derfor er kompetenceudviklingsforløbet helt oplagt for os, siger Marianne Beuchert.
Fakta om kompetenceudviklingsforløbene
Undervisningen faciliteres af rådgivere med erfaring i effektiv forankring af digitaliseringsprojekter.
Det er gratis at deltage på forløbet og virksomheden investerer kun sin tid. For at deltage er det dog et krav, at virksomheden har et igangværende eller et for nyligt afsluttet digitaliseringsprojekt.
- Der er planlagt 14 kompetenceudviklingsforløb i foråret 2022 geografisk fordelt i hele Danmark.
- Det er ikke et krav, at virksomheden har modtaget tilskud til digitaliseringsprojektet gennem SMV:Digital.
- Det er muligt at tilmelde op til to medarbejdere per virksomhed.
Virksomheder opfordres til at tilmelde sig forløb i sin egen region for at sikre netværk og samarbejde med andre deltagende virksomheder fra regionen.
Kompetenceudviklingsforløbene i foråret er basismoduler. I efteråret 2022 kan virksomheder tilmelde sig special moduler indenfor digital Sikkerhed, databaseret forretningsudvikling, digitalisering og eksport og digitalisering og grøn omstilling.
Læs mere om kompetenceudviklingsforløbene her
Fakta om Virksomhedsprogrammet
Virksomhedsprogrammet er søsat af regeringen og midlerne kommer fra et genopretningsprogram fra EU - det såkaldte REACT-EU-program - som skal afhjælpe konsekvenserne af COVID-19 og understøtte en grøn og digital genstart.
Programmet har samlet 600 millioner til udmøntning og udmøntes via Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Nøgleord
Kontakter
Anna Maria SønderholmUdviklingschef
Kontakt for pressehenvendelser
Billeder
Links
Information om Erhvervshus Midtjylland
Vi kan være din uvildige sparringspartner
Vores rolle er ikke at fortælle dig, hvad du skal gøre. Det kalder vi nemlig rådgivning. Men du kan bruge os som en uvildig sparringspartner, du kan vende dagligdagen og fremtiden med. Et udefra og ind syn er nemlig altid en god ide.
Vores forretningsudviklere kender de udfordringer, du som virksomhedsejer og -leder står i. Og står til rådighed, når du skal træffe små og store beslutninger om din virksomhed, så du ikke står alene.
Du bestemmer selv hvor lidt eller meget tid, vi skal bruge sammen. Og i hvilken grad vi skal involvere os. Det er din business.
Vi er her bare for at hjælpe.
Ring på 70220076 eller book et møde med en forretningsudvikler her
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Nye rapporter: Stigning i antallet af kvindelige iværksættere i Midtjylland11.4.2025 11:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervshus Midtjylland har netop lanceret nye rapporter, der stiller skarpt på den midtjyske erhvervsudvikling og iværksætteriet.
Midtjyske virksomheder kan nu få hjælp til at træde ind på forsvarets nye milliardmarked5.3.2025 08:10:00 CET | Pressemeddelelse
Et milliardmarked med store forretningsmuligheder. Det er lige præcis, hvad du træder ind på, hvis din virksomhed bliver leverandør til det danske og internationale forsvarsmarked. Erhvervshus Midtjylland er klar til at hjælpe interresserede virksomheder med overblik over de vigtigste trin for at blive leverandør.
Tre jyske organisationer forener kræfterne i nyt analysesamarbejde12.2.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt analysesamarbejde skal styrke erhvervsudviklingen på tværs af 19 kommuner. Den første analyse skal zoome ind på kompetenceforsyning til det midtjyske arbejdsmarked
50 mio. kr. skal hjælpe flere i gang med den bæredygtige omstilling23.1.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mindre end en tiendedel af de små og mellemstore virksomheder dokumenterer deres ESG-aftryk. Flere undersøgelser i 2024 har vist, at mange stadig tøver med at kaste sig over dokumentationsarbejdet, fordi det er svært at få overblik. Nu sætter erhvervshusene bredt ind for at komme SMV’erne til undsætning og samtidig afværge overimplementering. Det sker med 50 mio. kr. i ryggen og forventningen om, at flere virksomheder får smag for mere.
Erhvervshus Midtjylland skal udrulle ny, landsdækkende robotindsat på 50 mio. kr.4.12.2024 07:20:00 CET | Pressemeddelelse
Det er netop offentliggjort, at det er Erhvervshus Midtjylland, der bliver landsdækkende operatør på en ny, ambitiøs robotindsats. Sammen med landets øvrige erhvervshuse skal Erhvervshus Midtjylland sørge for, at 50 mio. kr. kommer ud at leve hos 350 virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum