Det lokale engagement er størst i de mindste lokalområder

Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Syddansk Universitet (SDU) har sammen med Assens, Skive, Tønder og Vordingborg kommuner undersøgt, hvordan civilsamfundet bidrager til lokal udvikling.

’Civilsamfundet’ er en samlet betegnelse for måder, som borgere organiserer sig i en række foreninger, organisationer og initiativer.

CISC har tidligere fokuseret på foreningers bidrag til livet i danske lokalsamfund. Nu er turen kommet til, hvilken betydning borgernes egne indsatser har for den lokale udvikling.

De mindste samfund savner lokale muligheder, men engagerer sig mere

-  Vi ser et varieret billede i forhold til borgernes holdning og bidrag til lokalområdets udvikling, når vi kigger nærmere på antallet af indbyggere i de enkelte lokalområder i hver af de fire kommuner, fortæller Bjarne Ibsen, professor i CISC.

Forskerne finder, at borgerne i de mindste lokalsamfund er mindre tilfredse med adgangen til dagligvarebutikker, job og faciliteter, der hvor de bor, end borgerne i de større lokalsamfund er.

Men borgerne i de mindste lokalsamfund er meget mere indstillet på at engagere sig i ideer eller planer for at udvikle lokalsamfundet, end borgerne i større lokalsamfund er.

Mødesteder vigtige for engagement

Det gælder bl.a. bevarelse og udvikling af offentlige institutioner, dagligvarebutikker, infrastruktur og klimaindsats. Samtidig vurderer folk i de mindste lokalsamfund også det lokale fællesskab højere, end man gør i de større lokalsamfund.

- Dette tyder på, at borgerne og de foreninger, de er engagerede i, har en større betydning for lokalsamfunds udvikling i de små lokalsamfund end i de større. Der er derfor vigtigt at overveje, hvordan man kan skabe gode rammer for, at den interesse og vilje for at udvikle lokalsamfundet, der er lokalbefolkningen i især de mindre lokalsamfund, kan understøttes af kommunen, siger Bjarne Ibsen.

- I de små samfund, hvor man ofte ikke har skole eller idrætshaller, ser det ud til at være vigtigt, at man har et fysisk sted af en vis størrelse, hvor borgerne kan samles – ofte under uformelle former, fortæller han.

De små samfund har en højere grad af borgerdeltagelse end de større

Når forskerne kigger på deltagelsen i civilsamfundet, så har over 50 procent af borgerne på landet deltaget i aktiviteter, opgaver og/eller initiativer i en lokal facilitet, hvor det er under 40 procent for de større byer.

Samme mønster er gældende i en lang række andre områder; der er en tendens til at borgere fra landet i højere grad deltager og involverer sig i lokalområdet, sammenlignet med de større byer.

Dog ses det, at deltagelsen i ’lokal forening for socialt arbejde’ og deltagelsen i ’lokal bolig- og grundejerforening’, er højest i de større ”centerbyer” og noget lavere i lokalbyerne.

For borgerne i lokalbyerne er det også i højere grad vigtigt for dem, at de forhold og initiativer, som de deltager i, har ’væsentlig indflydelse på deres nærmeste families liv’.  

Det er også vigtigt for borgerne i lokalbyerne med ’forhold, hvor de tror på, at borgernes indsats vil være med til at gøre en forskel’, og ’forhold som lokale foreninger eller institutioner har taget initiativ til’, sammenlignet med borgerne i områdebyerne og centerbyerne.

Om undersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsen blandt borgerne i de fire kommuner blev gennemført fra midten af november til midten af december 2022.

Hver kommune var ansvarlig for udsendelsen af spørgeskemaet via digital post på baggrund af udtræk fra CPR-registeret. Kommunen foretog et tilfældigt udtræk på ca. 20 pct. af borgerne i kommunen, der på dette tidspunkt var 15 år eller ældre.

Undersøgelsen er støttet forskningsmidler fra landdistriktspuljen bevilliget af Bolig- og Planstyrelsen under Indenrigs- og Boligministeriet og af de fire kommuner.