Det kører for Microturn
3.7.2020 09:33:18 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse

I nye, lyse og skinnende rene lokaler i Humlebæk står 18 medarbejdere bag en avanceret produktion af komplekse mikroemner, fx komponenter til høreapparater, ure og medicinske redskaber. Heldigvis har coronakrisen kun sat så små aftryk på efterspørgslen, at produktionen stort set er fortsat som før – men dog med en mindre vækst end planlagt.
”Vi har rigtig godt fat i markedet og har derfor heldigvis ikke oplevet et stort fald ligesom mange andre. Så vi har ufortrødent fortsat vores indsats med at udvikle og forbedre produktionen – og det er jo heldigvis forholdsvis nemt, når man har så højt specialiserede og dedikerede medarbejdere som os”, fortæller direktør for Microturn, Claus Geleff.
Virksomheden flyttede i 2017 ind i de nybyggede lokaler på Bakkegårdsvej i Humlebæk. Så alt er nyt og lækkert – men der er altid plads til forbedringer. Snart kommer der solceller på hele taget, og i et mødelokale har en nystartet importør af high class italienske elcykler fået plads.
Efter et besøg hos Mictroturn i juni er borgmesteren begejstret:
”Ryggraden i dansk industri – de små- og mellemstore virksomheder – formår gang på gang at finde sig en niche på et globalt marked og der udnytte deres store fleksibilitet og omstillingsevne. Sådan en virksomhed er Mictroturn uden tvivl – og jeg er stolt over, vi huser en sådan virksomhed i vores kommune”, siger Thomas Lykke Pedersen.
Lars Søndergaaard, der er formand for Borgerservice,- Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, deltog også i besøget:
”Det er fascinerende at se, hvordan Mictroturns uhyre små og komplekse produkter bliver fremstillet med stor præcision på de avancerede maskiner. Derudover synes jeg, at selve byggeriet sætter en ny standard for fremtidens produktionslokaler med de store lyse og behagelige rum. At det er et godt sted at arbejde, er jeg ikke i tvivl om”.
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Udvalgsformand Lars Søndergaard (V), tlf. 22 24 98 27
Billeder

Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Nyt budgetforlig i Fredensborg Kommune27.5.2026 12:31:54 CEST | Pressemeddelelse
En uventet stigning i kommunens udgifter til specialundervisning og socialområdet gør det nødvendigt at gennemføre besparelser og udskyde anlægsprojekter
Noget nyt spirer i Humlebæk: Festivalen Frø er på vej26.5.2026 15:27:19 CEST | Pressemeddelelse
En ny børnekulturfestival er ved at tage form i Humlebæk. Festivalen Frø er et lokalt forankret samarbejde, der spirer frem fra bunden med stærk opbakning fra Kulturudvalget – og ambitionen er klar: at skabe et nyt kulturelt fyrtårn for børn og unge
De private virksomheder er meget tilfredse med kommunens virksomhedsservice6.5.2026 08:56:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny måling viser stor tilfredshed med samarbejdet mellem virksomheder og Fredensborg Kommune. Politikerne håber, at det nu også kan komme særligt unge ledige til gavn
Kulturmøllen ved Højsager Mølle indvies30.4.2026 15:05:13 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 16. maj 2026 inviterer Fredensborg Kommune og Fredensborg Møllelaug alle interesserede til festlig indvielse.
Kom med til historisk middag og et spændende foredrag om mad og rationering under besættelsen17.4.2026 11:23:33 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj inviterer Kulturudvalget i Fredensborg Kommune til en hyggelig aften i anledning af Danmarks Befrielse. I år byder programmet på foredrag om mad og rationering under besættelsen efterfulgt af en historisk middag med tidstypiske retter fra besættelsestiden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
