Det Kongelige Teaters operachef stopper før tid
5.1.2017 14:10:11 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse

Sven Müller kom til Det Kongelige Teater i 2008 som ensemblechef og souschef, først under Kasper Holten og siden under briten Keith Warner. Da Warner stoppede, blev Müller i februar 2012 konstitueret operachef og fire måneder senere udnævnt til operachef. I 2015 besluttede bestyrelsen for Det Kongelige Teater at forlænge hans kontrakt med fire år til 2020. Nu bliver det imidlertid et farvel før tid.
”Det Kongelige Teater er en institution, som på mange måder er underlagt forskellige forpligtelser og forventninger repertoiremæssigt, fordi vi er den store nationale scene, som vi nu er, og samtidig har der gennem årene skullet ske en tilpasning af økonomien, som har stillet særlige krav til opfindsomhed og kreativitet for at få ambitioner og bevillinger til at mødes. Jeg trænger derfor nu efter godt otte år til at afprøve nye veje i min karriere”, siger Sven Müller.
Det Kongelige Teaters bestyrelsesformand, Lisbeth Knudsen, beklager Sven Müllers beslutning. Hun siger:
”Der er et stort forventningspres på de kunstneriske chefer på Det Kongelige Teater, der lige som alt andet i samfundet er præget af krav om forandring og fornyelse. De skal både levere den mest sublime oplevelse og det mest opfindsomme og nytænkte på scenen til vores mange gæster, de skal være stærke, motiverende og engagerende chefer for ambitiøse kunstnere og medarbejdere, de skal helst også være markante i offentligheden og sælge varen, og de skal hele tiden kunne finde nye veje til at vende hver 5-øre og få det bedste ud af de bevillinger, som vi er betroet af Folketinget.
Sven Müller har været chef i en særdeles udfordrende periode af Operaens liv, og jeg ønsker ham alt det bedste fremover. Vi har et fantastisk operahus, dybt dedikerede mennesker til at give os store kunstneriske oplevelser, og vi har allerede planlagt et bredt og spændende repertoire for den kommende periode, så jeg er sikker på, at vi vil kunne tiltrække en ny spændende operachef til opgaven ”, tilføjer Lisbeth Knudsen.
Bestyrelsen vil på sit førstkommende møde senere i januar tage stilling til processen for ansættelse af en ny operachef.
Sven Müller fratræder senest til sommer.
Det Kongelige Teater og Sven Müller har for nu ikke yderligere kommentarer.
Kontakter
Magnus RestofteKommunikationschef
Tlf:+45 33 69 69 80mres@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Kongelig sommerballet fejrer 20 år – fra Thy til Møn12.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Ballet tager på turné og danser nogle af ballettens største klassikere ved 12 store udendørsarrangementer i sommerlandet.
Star-Studded Concert Performance of Verdi’s Macbeth7.5.2026 16:00:43 CEST | Press release
A rare operatic event awaits as one of the greatest singers of our time, Norwegian soprano Lise Davidsen, joins an exceptional cast for a complete concert performance of Verdi’s Macbeth, conducted by the legendary maestro Antonio Pappano.
Robert Carsen’s powerful staging of Mozart’s Idomeneo returns to the Royal Danish Opera6.5.2026 07:00:00 CEST | Press release
Robert Carsen’s Reumert Award-winning and critically acclaimed staging of Mozart’s opera Idomeneo received only three performances at its 2020 premiere, when the COVID pandemic forced theatres to close. Now, this striking production returns.
Stjernespækket koncertopførelse af Verdis opera Macbeth5.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til en koncertoplevelse i særklasse, når verdens mest efterspurgte sopran, Lise Davidsen, og flere internationale stjernesolister kan opleves i en komplet koncertopførelse af Verdis opera Macbeth ledet af mesterdirigenten Sir Antonio Pappano.
Det er i Aarhus, det sner4.5.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Moesgaard ved Aarhus bliver fra den 22. maj forvandlet til et magisk vinterlandskab, når det Kongelige Teater opfører udendørsforestillingen Snedronningen, nordens største teatershow. Kim Fupz Aakesons gendigtning af H.C. Andersens eventyr er en spektakulær fortælling om venskab og at gå gennem ild og vand for den, man elsker, med Mille Hoffmeyer Lehfeldt i titelrollen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

