Det Kongelige Teater præsenterer Verdis Aida
Den 2. marts vender Verdis Aida tilbage til Operaen i en ny og storslået version instrueret af Annabel Arden. Den aktuelle skæbnefortælling om krig og kærlighed synges af stort, internationalt solisthold.

Til foråret vender Verdis Aida tilbage til Operaen, for første gang siden den som den første opera indviede Store Scene ved Operaens åbning i 2005. Aida er indbegrebet af italiensk opera og rummer nogle af Verdis mest populære melodier. Operaen med den berømte triumfmarch er både et storslået og intimt værk om kærlighed i krigens skygge.
Den Kongelige Opera har gennem de seneste sæsoner præsenteret en række Verdioperaer i nye iscenesættelser, og nu er turen kommet til hans ikoniske og berømte værk, Aida. I denne nye opsætning synges operaen af et stort, internationalt ensemble og solister fra den Kongelige Opera.
Titelrollen som Aida synges af Miriam Clark og Anna Nechaeva, hendes rival Amneris synges alternerende af Raehann Bryce-Davis og Nora Sourouzian og genstanden for begges kærlighed, Radames, synes af Samuele Simoncini og Hovhannes Ayvazyan. Herudover medvirker Musa Ngqungwana, Jens Søndergaard, Sir Willard White, Jacques-Greg Belobo, Daniel Giulianini, Kyungil Ko, Gisela Stille og Cecilia Hjortsberg m.fl.
Med Verdi i blodet
Paolo Carignani, Det Kongelige Kapels 1. gæstedirigent, er ekspert indenfor den italienske operatradition. Den italienske dirigent dirigerer i denne sæson også Aida på The Metropolitan Opera, så de mange musikalske højdepunkter i Verdis opera som triumfmarchen og den berømte tenorarie Celeste Aida er i de bedste hænder.
Om Aida
Et overdådigt og dekadent palads er hovedkvarter for et krigsførende og undertrykkende regime. Her lider krigsfangen Aida i det fremmede fangenskab, som et af krigens mange utilsigtede ofre. Hun forelsker sig i officeren Radames, der tjener fjendens hær, og gennem sangen synger hun lyset frem i Verdis skæbnefortælling om krig, undertrykkelse og kærlighed.
Som mange af Verdis operaer har Aida både en politisk og en personig fortælling. Annabel Arden sætter i sin iscenesættelse fokus på den personlige historie om den tilfangetagne Aida, der forelsker sig i sin fjende.
Læs mere om Aida HER
Pressekontakt
Sandra Nynne Jensen // sandra@have.dk // 22 86 30 94
Amalie Søndergaard // amalie@have.dk // 28 58 81 50
FAKTA OM AIDA:
Medvirkende
Aida: Miriam Clark / Anna Nechaeva
Amneris: Raehann Bryce-Davis / Nora Sourouzian
Radames: Samuele Simoncini / Hovhannes Ayvazyan
Amonasro: Musa Ngqungwana / Jens Søndergaard
Ramfis: Daniel Giulianini / Kyungil Ko
Il Re, Amneris’ far: Sir Willard White / Jacques-Greg Belobo
Tempelsangerinde: Gisela Stille / Cecilia Hjortsberg
Bud: Lukas Noerbel / Sungwon Park
Det Kongelige Operakor
Det Kongelige Kapel
Holdet bag
Iscenesættelse: Annabel Arden
Dirigent: Paolo Carignani
Assisterende dirigent: Thomas Bagwell
Scenografi: Merle Hensel
Kostumedesign: Christina Cunningham
Koreografi: Theo Clinkard
Lysdesign: Lee Curran
Videodesign: Will Duke
Øvrige fakta
Scene: Det Kongelige Teater | Operaen, Store Scene.
Forestillingslængde: 2 time(r) og 55 minutter inkl. en pause.
Sprog: Der bliver sunget på italiensk med danske overtekster.
Billeder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Nyt festligt fugleunivers skal introducere børn til Det Kongelige Teater2.2.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Teaterchefen står selv for Det Kongelige Teaters mindste opsætning, når børneforestillingen "Teaterfuglene" har premiere til marts. Forestillingen tager udgangspunkt i en gruppe utilpassede fugle, som bor på teatret og allerede nu kan opleves i et nyt digitalt børneunivers på kglteater.dk.
Troskaben sættes på prøve i Mozarts opera Così fan tutte29.1.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det store, musikalske kærlighedseksperiment er tilbage i Operaen med flere nye sangere på rollelisten.
Svanerne er tilbage i søen17.1.2023 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er strakte ben og bløde vinger, når månelyset forvandler Den Kongelige Ballets dansere til et fjereventyr om det gode og det onde. Svanesøen har repremiere den 28. januar i Operaen.
Kirsten Olesen tager på jubilæumsturné med forestillingen ET TYSK LIV16.1.2023 09:34:30 CET | Pressemeddelelse
Kirsten Olesens stærke solopræstation som naziforbryderen Joseph Goebbels’ sekretær, Brunhilde Pomsel, kommer snart på danmarksturné
Stort kageevent i Operaen - Operaens officielle kage skal findes3.1.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Holdet fra DR2’s Operarejsen mødes med nogle af landets skarpeste desserthjerner på Almanak i Operaen for at finde frem til Operaens officielle operakage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum