Det Kongelige Teater giver H.M. Dronningen digital fødselsdagsgave
16.4.2020 14:30:00 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse

Hendes Majestæt Dronning Margrethe II’s 80-års fødselsdag skulle blandt andet have været fejret med en gallaforestilling på Gamle Scene tirsdag 14. april.
Da gallaforestillingen måtte aflyses – sammen med de øvrige arrangementer i anledning af fødselsdagen – har teatret i dag overbragt en digital gave til Dronningen. Det bestod af en DVD med optagelser af to af de indslag, som skulle have været en del af gallaforestillingen: en nykomponeret fanfare af Frederik Magle og Georges Balanchines ballet Ballo della Regina.
Det Kongelige Kapel er kendt som verdens ældste orkester, da orkestret havde sit udspring helt tilbage i 1448 som et trompeterkorps for Christian I’s hof. Teatret har i dagens anledning bestilt en nykomponeret fanfare til Det Kongelige Kapel hos komponisten Frederik Magle.
Men da Det Kongelige Teaters ansatte – ligesom alle andre offentligt ansatte – arbejder hjemmefra, har de medvirkende musikere måttet indspille fanfaren hver for sig derhjemme. Fanfaren er derefter blevet klippet sammen af teatrets teknikere til den version, som Dronningen har fået overrakt – og som publikum kan opleve på www.kglteater.dk/xtra
Den Kongelige Ballet havde som særligt indslag til gallaforestillingen sikret sig rettighederne til i denne sæson for første gang i Danmark at opføre George Balanchines Ballo della Regina (Dronningens bal) fra 1978, ledsaget af balletmusikken fra Verdis opera Don Carlos. Dronningen har derfor i dag på Fredensborg digitalt fået anledning til at se teatrets egen optagelse af hele den 20 minutter lange ballet fra premieren 12. januar i år – sammen med den nykomponerede – og indspillede fanfare.
På denne måde håber Det Kongelige Teater at kunne medvirke til at festligholde fødselsdagen på trods af den aflyste gallaforestilling. Det Kongelige Teater glæder sig ligeledes over at kunne invitere alle danskere gratis med til den digitale fejring: fanfaren såvel som optagelsen af Ballo della Regina kan nemlig fra i dag kl. 14.30 opleves i teatrets KGL Xtra-univers www.kglteater.dk/xtra sammen med en lang række andre forestillinger fra teatrets repertoire.
(Foto: Henrik Stenberg. Dansere: Holly Dorger og Jonathan Chmelensky. Forestilling: Ballo della Regina)
Kontakter
Christian BækholmLeder af PR & formidling
Tlf:+45 20149646chba@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teaters nye børneunivers får navn20.8.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hurlumhuset er navnet på Det Kongelige Teaters nye store og magiske teaterlegeplads for børn i Stærekassen, hvor børn kan lege sig ind i scenekunstens verden og opleve teatrets magi på egne præmisser.
Verdis Macbeth vender tilbage til Operaen19.8.2026 13:13:17 CEST | Pressemeddelelse
Benedict Andrews’ mørke og mareridtsagtige iscenesættelse af Verdis Macbeth kan igen opleves på Operaens Store Scene. Titelrollen synges af Den Kongelige Operas solist Jens Søndergaard, der fejrer sit 25-års kunstnerjubilæum med rolledebuten som Macbeth.
Arven vender tilbage og slår rekord10.8.2026 07:58:34 CEST | Pressemeddelelse
Grundet stor efterspørgsel bliver den Reumert-vindende forestilling Arven opsat for tredje gang - det er første gang, et skuespil på Det Kongelige Teater bliver opsat tre gange med samme hold skuespillere.
Tusindvis oplevede Kongelig sommeropera i maj – nu fortsætter sommerturnéen30.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
7.400 publikummer lagde vejen forbi Den Kongelige Operas gratis koncerter i maj. Nu fortsætter Kongelig sommeropera med seks koncerter i august under åben himmel i Vemb, Bjerringbro, Esbjerg, Munkebo, Maribo og Rungsted.
Det Kongelige Kapel tager hul på sæsonen med europæisk turné og koncert i DR Koncerthuset28.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Kongelige Kapel og chefdirigent Marie Jacquot åbner orkestrets koncertsæson med en koncert i DR Koncerthuset sammen med violinist Nikolaj Szeps-Znaider. Herefter pakkes instrumenterne, og mere end 100 musikere tager videre på turné til Concertgebouw i Amsterdam og Menuhin Festivalen i Gstaad.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

