Det Kongelige Operakor nomineret til stor international pris
Blandt finalisterne til den prestigefyldte The International Opera Awards 2020 er Det Kongelige Operakor og Operaens opsætning af Peter Heises Drot og Marsk. Desuden er Robert Carsen, der er aktuel med sin opsætning af Idomeneo på Operaen (premiere 29. februar), nomineret som årets instruktør.
Det er et imponerende finalefelt, der tegner sig, når vinderen af kategorien Verdens bedste operakor i 2019 bliver udnævnt ved en stor gallaevent i Sadler's Wells i London den 4. maj. Sammen med bl.a. korene fra Deutsches Oper, Berlin, og Metropolitan Opera, New York, er også Den Kongelige Operas kor nomineret til at modtage den helt store hæder.
Korsyngemester Steven Moore kan med rette være stolt over, at have ført Det Kongelige Operakor helt op på niveau med de allerbedste kor i verden. Han siger:
"Jeg er begejstret og utrolig stolt over, at The International Opera Awards har anerkendt det høje niveau som Det Kongelige Operakor har. Det er en fornøjelse og en kæmpe inspiration at arbejde med et kor, der rummer så meget talent, fokus og passion for det de laver. Den energi de udsender og den forskel de gør i de forestillinger de medvirker i er imponerende. Jeg glæder mig utrolig meget til at arbejde med dem i fremtiden."
En anerkendelse af dansk opera
Peter Heises Drot og Marsk er nomineret i kategorien Årets genopdagelse og markerer dermed et år, hvor dansk opera for alvor blev anerkendt ud over landets grænser. Snedronningen spillede for fulde huse og journalister og anmeldere valfartede til København fra hele verden for at opleve H.C. Andersens fortælling som opera, men det blev genopsætningen af Drot og Marsk, der nåede helt til finalen i The International Opera Awards. Det glæder ikke mindst Operaens chef John Fulljames:
"Vi er beærede over, at Det Kongelige Operakors høje niveau bliver set på linje med de største operahuse i verden. Siden Steven Moores start som korsyngemester i 2018 er koret gået fra sejr til sejr både på det rent musikalske, men også som en hvirvelvind af dramatisk styrke. Denne anerkendelse hylder deres position som Danmarks største professionelle kor.
Det er en del af Den Kongelige Operas ambition, at genopdage og vedigeholde en lang og stolt tradition for danske operaer. Derfor er det en stor glæde at sidste års opsætning af Peter Heises Drot og Marsk belønnes som en af dette års mest vigtige genopdagelser. Forestillingen var et hit hos det danske publikum og vi håber, at dette kan være med til at eksportere den oplevelse til et internationalt publikum."
Vinderne i alle 18 kategorier bliver udnævnt ved en stor galla event i Londons Sadler’s Wells den 4. maj 2020.
Kontakter
Claus KjærPR og presseansvarlig, opera og koncerter
Tlf:+45 27 52 90 77clkj@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Den lille havfrue - en fortælling om forelskelsens forførende rus17.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
H.C. Andersens tragiske eventyr om Den lille havfrue bliver i Skuespilhuset til en poetisk og sanselig musikforestilling om længsel efter kærlighed – og om alt det, vi vil ofre for den.
Det Kongelige Teater lancerer sæson 2024/202515.4.2024 20:00:00 CEST | Nyhed
Opera, ballet, skuespil, musical og koncerter - fra i aften kan man gå på oplevelse i Det Kongelige Teaters nye sæson.
Ny spektakulær balletoplevelse11.4.2024 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Ballet gør sig klar til sin største genresatsning siden Dødens triumf.
Det Kongelige Teater er klar med det voksne cast til BILLY ELLIOT - THE MUSICAL10.4.2024 16:29:53 CEST | Pressemeddelelse
Det Kongelige Teater kan i dag offentliggøre det voksne cast til BILLY ELLIOT - THE MUSICAL, der får premiere til november i Operaen. På rollelisten står bl.a. Annette Heick, Mads Rømer Brolin-Tani, Lukas Toya, Alban Lendorf, Anne Marie Helger, Christopher Læssø og Camille-Cathrine Rommedahl.
To Hell with Opera9.4.2024 10:47:52 CEST | Pressemeddelelse
Simon Steen-Andersen’s new opera, Don Giovanni’s Inferno, is a humorous and grotesque performance chronicling Don Giovanni’s descent into an operatic underworld.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum