Det går den forkerte vej med brugen af pesticider
Fødevarestyrelsens netop offentliggjorte resultater af den danske pesticidkontrol fra 2021 viser, at der er fundet pesticider i 84 pct. af alle prøver af konventionelt dyrket frugt og i 42 pct. alle prøver af konventionelt dyrkede grøntsager. For bare to år siden var de tal henholdsvis 72 pct. og 34 pct.
Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, siger:
”I Økologisk Landsforening stiller vi os uforstående overfor, hvorfor det fortsat er tilladt at anvende pesticider. For rapporten viser med al tydelighed, at det går den forkerte vej med brugen af pesticider i landbruget rundt om i verden. Forekomsten af disse sprøjtegifte er ganske enkelt alt for høj. De skal hverken forekomme i vores mad, i vores natur eller i vores drikkevand. Et af midlerne til at stoppe brugen af syntetiske pesticider er at sikre, at flere landmænd lægger om til økologi.”
”Resultaterne af den her rapport understreger, hvorfor EU har fremlagt forslag til en forordning om at genoprette Europas natur inden udgangen af 2050. De viser, hvor vigtigt det er, at det er en del af EUs Greeen Deal, at forbruget af pesticider i EU skal halveres, og at det økologiske areal skal øges til 25 procent inden udgangen af 2030. Ved at øge det økologiske areal sikrer vi et mere bæredygtigt dyrkningssystem med høj fødevaresikkerhed, hvor vi samtidig passer på vores økosystem. Økologi er en vigtig del af løsningen.”
Kontakter
Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening
Telefon: 2465 2392 Mail: sk@okologi.dk
Simon Møbjerg Sørensen, pressemedarbejder, Økologisk Landsforening
Telefon: 2542 9310 Mail: sms@okologi.dk
Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Louise Køster fortsætter som forperson i Økologisk Landsforening3.3.2023 15:41:28 CET | Pressemeddelelse
Generalforsamlingen i Økologisk Landsforening har netop genvalgt Louise Køster til posten som forperson. Køster vil de næste år arbejde for at styrke det økologiske fællesskab og for, at foreningen bliver endnu stærkere og får en mere vægtig stemme både politisk, i markedet og hos økologerne.
Nu kan du booke billet til Økodag og være med til at fejre dyrevelfærden28.2.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tilmeldingen til Økodag er nu åben. Skynd dig ind på økodag.dk og book billet til din yndlingsgård, hvis du vil være med til at fejre dyrevelfærden.
Pressekommentar til Klimarådets analyse om omstilling af landbruget20.2.2023 11:55:12 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Klimarådet viser, at klimakrisen ikke kan løses alene med ny teknologi. Det kræver strukturelle ændringer af landbruget. Derfor har Økologisk Landsforening lavet en model, hvor landbrugsstøtten bruges til at skabe forandringer af vores fødevaresystem.
Dansk økologisk verdensmesterskab skal understøttes14.2.2023 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens 30 danske virksomheder udstiller på verdens førende messe for økologiske fødevarer, Biofach, viser en ny rapport fra forskningscenteret FiBL, at Danmark fortsat er det land i verden med den højeste økologiske markedsandel. Men det kræver en samlet indsats fra forbrugerne, politikerne og detailhandlen, hvis den position skal opretholdes, mener Økologisk Landsforening.
Biofach 2023: Danske virksomheder er klar til at bygge videre på gode øko-eksport resultater2.2.2023 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når den økologiske fødevaremesse, Biofach, åbner dørene i Nürnberg den 14. februar står 31 danske virksomheder klar til at vise, hvad verdens førende økologiske nation kan tilbyde. Virksomhederne vil bruge de stigende eksportrater for danske økologiske varer til at skabe vækstmuligheder i en svær tid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum