Det går den forkerte vej med brugen af pesticider
21.12.2022 14:26:41 CET | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsens netop offentliggjorte resultater af den danske pesticidkontrol fra 2021 viser, at der er fundet pesticider i 84 pct. af alle prøver af konventionelt dyrket frugt og i 42 pct. alle prøver af konventionelt dyrkede grøntsager. For bare to år siden var de tal henholdsvis 72 pct. og 34 pct.
Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, siger:
”I Økologisk Landsforening stiller vi os uforstående overfor, hvorfor det fortsat er tilladt at anvende pesticider. For rapporten viser med al tydelighed, at det går den forkerte vej med brugen af pesticider i landbruget rundt om i verden. Forekomsten af disse sprøjtegifte er ganske enkelt alt for høj. De skal hverken forekomme i vores mad, i vores natur eller i vores drikkevand. Et af midlerne til at stoppe brugen af syntetiske pesticider er at sikre, at flere landmænd lægger om til økologi.”
”Resultaterne af den her rapport understreger, hvorfor EU har fremlagt forslag til en forordning om at genoprette Europas natur inden udgangen af 2050. De viser, hvor vigtigt det er, at det er en del af EUs Greeen Deal, at forbruget af pesticider i EU skal halveres, og at det økologiske areal skal øges til 25 procent inden udgangen af 2030. Ved at øge det økologiske areal sikrer vi et mere bæredygtigt dyrkningssystem med høj fødevaresikkerhed, hvor vi samtidig passer på vores økosystem. Økologi er en vigtig del af løsningen.”
Kontakter
Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Økologisk Landsforening
Telefon: 2465 2392 Mail: sk@okologi.dk
Simon Møbjerg Sørensen, pressemedarbejder, Økologisk Landsforening
Telefon: 2542 9310 Mail: sms@okologi.dk
Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Finanslovsforslaget mangler investeringer, der matcher økologiske ambitioner9.10.2026 09:42:41 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar fra Økologisk Landsforening til finanslovsforslaget 2027.
10 organisationer lægger an til opgør med passiv EU-støtte til landbruget5.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny model for fremtidens landbrugsstøtte ser nu dagens lys. 10 organisationer foreslår at fordele EU’s landbrugsstøtte ud fra hensyn til klima, drikkevand, vandmiljø, natur og dyrevelfærd. Derved kan prisstrukturen ændres, så der bliver et marked for de mest bæredygtige fødevarer.
Regler og kontrol er med til at kvæle de små landbrug5.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag og søndag præsenterer 29 økologiske gårde rundt om i landet årets høst til Økologisk Høstmarked, men der hænger samtidig grå skyer over de danske småskalaproducenter, for regler og kontrol er formuleret efter de store industrilandbrugs behov. Økologisk Landsforening kalder på, at regeringens nye fødevarestrategi i højere grad lykkes med at omfavne de små producenter.
Flere økologiske fødevarer finder vej til de professionelle køkkener26.8.2026 09:07:36 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske varer til de professionelle køkkener steg i 2025. Køkkenerne tager altså i højere grad økologien til sig og tager ansvar for at sikre flere sunde økologiske måltider. Men vi er slet ikke i mål, lyder det fra Økologisk Landsforening.
Nu skal politikerne sætte aktiv handling bag målet om mere økologi24.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at der ikke var fremskridt i det økologiske salg i første halvår af 2026. Økologisk Landsforening kalder på politisk handling, så det økologiske fordoblingsmål kan nås til gavn for drikkevandet, dyrevelfærden, vandmiljøet og biodiversiteten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
