RealMæglerne

Det er nu, du skal sælge

Del

Der blev solgt rekordmange boliger i 2021. Så mange, at udbuddet blev presset helt i bund til et historisk lavt niveau. Det betyder, at der netop nu er gode muligheder for at få solgt. Udbuddet vil begynde at vende fra uge 9 og stige hen over året, viser RealMæglernes BoligBarometer / Februar, som er baseret på mere end 100 butikkers landsdækkende salgstal og boligstatistikker fra Boligsiden.dk.

Boligmarkedet arter sig i 2022 på mange måder som i 2019 og 2020. Antallet af salg og antallet af nye til salg pr uge udvikler sig ens.

Det viser en sammenligning af markedsstatistikkerne fra de første 8 uger af året.

– Der er dog én stor forskel, og det er, at 2022 kæmper med et efterslæb fra 2021, hvor køberne var ellevilde, og depoterne blev støvsugede. Så selv om boligmarkedet nu igen er i et normalt højt niveau med balance i et højt antal salg og et højt antal nye til salg, er der lavvande i beholderen, som nu igen langsomt skal fyldes op, fortæller Preben Merrild Angelo, adm. direktør hos RealMæglerne.

Det betyder samtidig, at der lige nu er et forholdsvis stort rum at boltre sig i for sælgerne, hvis de gerne vil sælge i en fart:

– Vi forventer, at markedet vender fra uge 9, og udbuddet begynder at stige. Spændet mellem 2021 og 2022 bliver mindre og mindre, og efter uge 9 vil kurverne krydse hinanden, og beholdningen vil begynde at arbejde sig op imod 2019-niveu. Vi forventer, at der i løbet af 2022 vil være 45.000 ejerboliger til salg i markedet, mener han.

RealMæglerne forudså allerede i BoligBarometer / Januar, at uge 9 vil blive vendepunktet, og det ser ud til at holde stik – ikke mindst fordi antallet af nye boliger til salg pr uge er højere end gennemsnittet, både for perioderne (2015-2019) og (2015-2021):

https://www.realmaeglerne.dk/realmaeglerne/presse/saelgerne-stroemmer-ud-paa-boligmarkedet

– Det fortsat høje stk. salg og efterslæbet fra 2021 gør, at vi endnu ikke har oplevet et stigende udbud, men boligsælgerne skal slå til nu, hvis de ønsker at have banen for sig selv. Det viser tallene for den gennemsnitlige nettotilvækst i perioden 2015-2021, hvor sælgerne traditionelt kommer ud af busken fra uge 9, forklarer Preben Merrild Angelo og tilføjer:

– Balancen mellem sælger og køber genoprettes fra nu af. Boligmarkedet har det bedst, når priserne udvikler sig jævnt lige over inflationen - og det sker, når udbuddet ikke presser priserne op. Et lavt udbud presser priserne op, fordi der er rift om boligerne fra køberne.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om RealMæglerne

RealMæglerne
RealMæglerne
Stenmosevej 15
2620 Albertslund

3634 0800http://www.realmaeglerne.dk

RealMæglerne A/S er en fri og uafhængig ejendomsmæglerkæde, som blev grundlagt i 1988. Med sine 105 butikker i hele Danmark - og flere på vej - er RealMæglerne i dag blandt de største ejendomsmæglerkæder i landet.

Vidste du, at RealMæglerne planter to træer i RealMægler Folkeskoven for hver bolighandel i kæden - ét træ for køber og ét træ for sælger.

Læs mere her: RealMægler Folkeskoven

Boliger og byggeri står ifølge Energistyrelsen for 40 procent af energiforbruget i Danmark, og en stor del af CO2-udslippet er dermed relateret til produktion af varme og energi i boliger.

Med klimaberegneren ønsker RealMæglerne at inspirere boligejerne til at vælge de rigtige løsninger, når de energiforbedrer boligen. Vi kalder det: Sammen om et bedre klima

Følg pressemeddelelser fra RealMæglerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra RealMæglerne

Boligmarkedet holder højt salgsniveau21.4.2022 16:51:21 CEST | Pressemeddelelse

Efter to hektiske Corona-år er boligmarkedet nu ved at ligne 2019, der må betragtes som et normalt år med høj aktivitet. 2020 og 2021 var præget af usædvanlig høj aktivitet. At det nu dæmpes en smule, skyldes bl.a. Ukraine, energipriser og inflation – men aktiviteten er stadig høj. Det viser en gennemgang af salgsstatistikkerne hos ejendomsmæglerkæden RealMæglerne, der viser fortsat fremgang på boligmarkedet ift. 2019.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum