Mission Øst

Det er knald eller fald for Mission Øst

Del
Mission Østs tyske søsterorganisation trækker sig fra samarbejdet med Mission Øst, hvis ikke bestyrelsesformand Carsten Wredstrøm trækker sig. Det betyder lukning af Mission Øst, og at 250.000 mennesker i ni fattige lande lades i stikken.

Mission Øst holder som planlagt sin årlige generalforsamling den 21. juni kl. 15 i Hillerød. På generalforsamlingen er tre bestyrelsesmedlemmer på valg, herunder bestyrelsesformand Carsten Wredstrøm.

Wredstrøm har over for Kirke.dk erklæret generalforsamlingen for ugyldig med den begrundelse, at bestyrelsen ikke kan godkende regnskabet. Men virkeligheden er, at regnskabet er påtegnet af Mission Østs revisor.

Wredstrøm ønsker med to dages varsel at udsætte generalforsamlingen, men har selv underskrevet indkaldelsen til den lovligt varslede generalforsamling den 21. juni. 

Skismaet skyldes i virkeligheden, at bestyrelsen for Mission Østs tyske søsterorganisation Mission East Deutschland udtrykker mistillid til bestyrelsesformand Carsten Wredstrøm. Hvis ikke han trækker sig fra bestyrelsen, trækker Mission East Deutschland sig fra samarbejdet med Mission Øst.

Det betyder i realiteten, at Mission Øst må lukke og slukke. Mission East Deutchland leverer nemlig et væsentligt bidrag til Mission Østs samlede hjælpearbejde rundt omkring i verden. En lukning af Mission Øst betyder, at over 250.000 nødlidende mennesker i ni af verdens fattigste lande bliver ladt i stikken.

Realiteten er, at hvis Carsten Wredstrøm ikke trækker sig fra bestyrelsen, vil Mission Øst ikke kunne opfylde det mål, vi har sat os for gennem snart 30 år: At forbedre levevilkårene for de fattigste og mest udsatte mennesker i verden.

Kontakter

Yderligere information og kilder, ring pressetelefon 28 707 703

Information om Mission Øst

Mission Øst
Mission Øst
Postboks 149, Skt. Lukas Vej 13
2900 Hellerup

+ 45 39 61 20 48http://www.missioneast.org/

Mission Øst er en international hjælpeorganisation grundlagt i Danmark. Organisationen arbejder for at hjælpe sårbare mennesker og støtte lokalsamfunds kapacitet til at hjælpe sig selv gennem aktiviteter fra nødhjælp under katastrofer til langsigtet udviklingshjælp. Mission Øst arbejder direkte eller gennem lokale partnere i Afghanistan, Armenien, Irak, Libanon, Myanmar, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er certificeret af Core Humanitarian Standard.

Følg pressemeddelelser fra Mission Øst

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mission Øst

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye