Det er atter blevet tid til at bekæmpe kæmpebjørnekloen

Det er forår og lige nu springer planter og blomster ud i fuldt flor. Det gælder desværre også kæmpebjørnekloen, som er kendt for at udgøre en trussel mod både natur og folkesundhed. Derfor er der rigtig god grund til at bekæmpe planten, fortæller Lisbeth S. Johannsen, der er miljømedarbejder ved Tønder Kommune.
”Kæmpebjørnekloen er uønsket i vores natur. Planten hører ikke hjemme i Danmark, den vokser kraftigt, spreder sig meget hurtigt og fortrænger alle andre planter. For mennesker kan planten også være et ubehageligt bekendtskab, fordi saften fra planten kan medføre alvorlige forbrændinger på huden, fortæller Lisbeth S. Johannsen”.
Helt tilbage i 2008 vedtog Tønder Kommune en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørnekloen. Planen skal sikre bekæmpelsen af kæmpebjørneklo på både offentlige og private grunde, og dermed også sikre, at planten ikke spredes yderligere - og allerhelst udryddes.
I Tønder Kommune har alle grundejere pligt til at bekæmpe planten på deres egen grund, mens Tønder Kommune har ansvaret for at få bugt med kæmpebjørnekloen på alle de kommunale arealer. Og det er nu i forårsmånederne, at bekæmpelsen skal ske, inden kæmpebjørnekloen i løbet af sommermånederne springer ud og smider frø.
”Vi oplever desværre hvert år, at mange glemmer, at det igen er blevet tid til at bekæmpe planten. Den skal nemlig bekæmpes hvert år, indtil den ikke kommer mere. Det kan tage op til 10 år, og hvis man ikke når at bekæmpe den, inden den smider frø, så tæller de 10 år forfra, siger Lisbeth S. Johannsen.
Hvis du er plaget af kæmpebjørnekloen, kan du på miljøstyrelsens hjemmeside finde en vejledning med gode råd til, hvordan du effektivt gør en ende på den invasive planteart.
Ser du kæmpebjørneklo på kommunale arealer er du meget velkommen til at kontakte Tønder Kommune på tlf.: 74 92 92 80 eller sende en mail til Lisbeth Johannsen på lisc@toender.dk.
Fakta:
Kæmpebjørneklo er den eneste invasive planteart som er omfattet af lovgivning om bekæmpelse. Det indebærer, at kommunerne kan udarbejde indsatsplaner for bekæmpelse af kæmpebjørneklo og pålægge ejere eller brugere af arealer, hvor der findes kæmpebjørneklo, at bekæmpe planten i overensstemmelse med planen.
Billeder
Information om Tønder Kommune
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Ekstra vand til landmænd under tørken9.5.2025 12:34:04 CEST | Pressemeddelelse
De mange uger uden regn har sat sine tydelige spor på markerne i Tønder Kommune. Derfor åbner kommunen nu for, at landmænd kan søge om tilladelse til at indvinde ekstra grundvand til vanding af deres afgrøder.
Stor interesse ved åbningen af byværksted i Tønder2.5.2025 17:11:03 CEST | Pressemeddelelse
Fredag eftermiddag var der god energi og masser af engagement i Tønder Midtby, da dørene blev slået op til byværkstedet. Arbejdet med en ny samlet helhedsplan for Tønder by er i fuld gang.
Ny stisløjfe til Marskstien indvies i Soldaterskoven29.4.2025 12:10:09 CEST | Pressemeddelelse
Ny stisløjfe forbinder Tønder midtby med Soldaterskoven og Zeppelinbasens historie – officiel åbning den 9. maj 2025.
Unge i Tønder fik deres eget mødested: “Vores Sted” er nu officielt åbnet28.4.2025 18:59:10 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 28. april var en helt særlig dag for de unge i Tønder Kommune. Her blev dørene slået op til "Vores Sted" – et nyt samlingspunkt og frirum for unge i hele kommunen.
Indvielse af nye lokaler24.4.2025 11:07:42 CEST | Presseinvitation
Invitation til indvielse af Selvhjælp Sydvest, FrivilligSammen samt Kultur & Frivilligheds nye lokaler hos DGI Sønderjylland i Brundtlandparken
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum