Unge i Tønder fik deres eget mødested: “Vores Sted” er nu officielt åbnet
Mandag den 28. april var en helt særlig dag for de unge i Tønder Kommune. Her blev dørene slået op til "Vores Sted" – et nyt samlingspunkt og frirum for unge i hele kommunen.

Indvielsen fandt sted på Leos Allé 4 i Tønder, hvor både grillpølserne, stemningen og fremmødet vidnede om noget ganske særligt: begyndelsen på et nyt fællesskab.
Bag initiativet står Tønder Unge- og Kulturråd (TUK), som har arbejdet målrettet for at skabe et sted, hvor unge kan mødes på egne præmisser. Forperson Johanne Wind Nielsen fortalte om både drømmene, processen og det engagement, der har gjort huset muligt, i sin tale.
Et lokalt mødested med national betydning
"Vores Sted" er ikke kun det første af sin slags i Tønder – det er også det første af 150 mødesteder, som Realdania opfører i hele landet i forbindelse med deres 25-års jubilæum. Netop derfor deltog Realdanias administrerende direktør, Nina Kovsted Helk, også i indvielsen sammen med borgmester Jørgen Popp Petersen.
Begge talere fremhævede det stærke samarbejde og det unge engagement, der har præget hele udviklingen af huset. Fra starten har TUK fungeret som testfællesskab for Realdania, og erfaringerne fra Tønder har været med til at forme det samlede koncept for "Vores Sted".
En fremtid i unges hænder
Efter de officielle taler fortsatte fejringen i en afslappet tone. Der blev grinet, netværket og diskuteret visioner på kryds og tværs. Unge fra Unge- og Kulturrådet deltog aktivt i samtalerne og delte tanker om fremtidige aktiviteter: Workshops, temaaftener, musikarrangementer og kreative værksteder er bare nogle af de ideer, der allerede bobler.
For de unge handler det om at skabe et levende og inkluderende sted – et sted, hvor alle føler sig velkomne, og hvor der er plads til både drømme og hverdagsfællesskaber.
Med indvielsen af "Vores Sted" har Tønder Kommune ikke bare fået et nyt hus, men taget et vigtigt skridt i retning af at styrke de nære, lokale fællesskaber og sikre, at unge føler sig hørt, set og hjemme i deres egen kommune.
Nøgleord
Billeder










Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Direktør stopper i Tønder Kommune18.12.2025 19:02:56 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune har den 17. december 2025 efter gensidig aftale besluttet at afslutte samarbejdet med Michael Holst, direktør for Teknik & Miljø samt Service & Beskæftigelse.
Flemming A. Gjelstrup fejrede 25 års jubilæum som lokalpolitiker i Tønder Kommune18.12.2025 16:31:19 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag den 18. december blev Flemming A. Gjelstrups 25-års jubilæum som lokalpolitiker markeret ved en intern reception på Tønder Rådhus. Her blev han fejret af familie, kolleger og samarbejdspartnere for sin mangeårige indsats i det kommunalpolitiske arbejde.
TMT Red Support modtager Handicapprisen 20258.12.2025 12:35:52 CET | Pressemeddelelse
Frivillige kræfter i TMT Red Support anerkendes for at styrke livskvalitet og fællesskab hos mennesker med handicap
Tønder Unge- og Kulturråd har vokseværk27.11.2025 18:24:27 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 27. november 2025 blev der skrevet et nyt kapitel i historien om Tønder Unge- og Kulturråd, i daglig tale TUK. Rådet har netop afholdt sin anden generalforsamling, og interessen har aldrig været større. Hele 21 pladser er nu besat.
Borgerne inviteres til at give deres mening til kende om nye vindmølleprojekter24.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I perioden 24. november til og med 8. december 2025 gennemfører Tønder Kommune vejledende, lokale afstemninger om 22 nye vindmølleprojekter. Projekterne er en del af den supplerende ansøgningsrunde i VE2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum