Det Blå Flag blafrer snart over Køge Bugt
Hundige Strand, Ishøj Strand, Vallensbæk Strand og Brøndby Strand har fået tildelt det Blå Flag i 2023, meddeler Friluftrådet

De kommuner, som bliver tildelt og hejser Blå Flag, viser, at de ønsker at støtte et miljømæssigt, bæredygtigt samfund med plads til friluftsliv og natur - til gavn for deres borgere og turister.
”Med det blå flag blafrende i vinden over Ishøj Strand kan vi trygt gå i vandet med en viden om, at badekvaliteten er i top. Det er et kvalitetsstempel på, at Ishøj Strand har rent badevand, høj sikkerhed, gode faciliteter som handicaptoilet og handicapvenlig adgang til strandområdet samt fokus på miljø og natur,” siger borgmester i Ishøj, Merete Amdisen.
Hvad betyder flaget?
Blå Flag-kampagnen arbejder for at beskytte og værne om hav- og kystmiljøet. Det sker ved at belønne strande, der gør en ekstra indsats for miljøet.
På en Blå Flag-strand finder du:
- Rent badevand
- Livrednings- og førstehjælpsudstyr samt livreddere enkelte steder
- Nødtelefon på eller i nærheden af stranden eller dækning, så mobiltelefoner kan bruges som nødtelefon
- Natur- og miljøformidlingsaktiviteter
- Information om miljøforhold og naturområder
- Toiletfaciliteter
- Affaldsfaciliteter samt affaldssortering
- Informationstavle
”Det er skønt, at vi igen i år kan hejse det blå flag som et synligt bevis på, at vi har fine og gode badeforhold på Brøndby Strand. Derfor kæmper vi også sammen med seks andre kommuner for at passe på Køge Bugt. For det er jo en naturperle, der har kæmpestor betydning for os alle. Og vi arbejder helt konkret på at få Køge Bugt kategoriseret som en marin naturnationalpark for at beskytte havmiljøet, så vi alle sammen fortsat kan bade og fiske og nyde naturen,” siger Kent Magelund, borgmester i Brøndby.
Selvom vandet som udgangspunkt er lige til at hoppe i, kan vejret og andre hændelser betyde, at badevandskvaliteten ændrer sig Hvis du vil følge badevandets kvalitet, kan du se badevandsvarslingen på app’en ”Badevand” eller hjemmesiden badevand.dk.
Hver kommune holder sin ceremoni
Det Blå Flag må hejses fra den 1. juni, og hver kommune har sin egen ceremoni for at fejre det rene badevand og den sikre strand med gode og rene faciliteter.
På Vallensbæk Strand fejres tildelingen med en ceremoni, hvor borgmester Henrik Rasmussen og formand for Klima, Teknik- og Miljøudvalget, Jan Høgskilde, hejser flaget den 5. juni kl. 10. i flagstangen ved strandkiosken Haveje.
Brøndby Strand hejser flaget ved en offentlig begivenhed torsdag den 1. juni 2023 ved Strandporten overfor Strandcaféen kl. 16.30. Der vil være tale ved borgmester Kent Magelund.
Alle er velkomne til arrangementet, hvor Brøndby Kommune byder på en is, lidt lemonade eller en kop kaffe.
Borgmester Merete Amdisen hejser flaget i Ishøj tirsdag den 13. juni. kl. 13 i Strandparken.
Hundige Strand hejser flaget ved en offentlig begivenhed fredag den 2. juni 2023 i flagstangen ved Lynghuse kl. 10 i forbindelse med indvielse af en ny naturlegeplads og gedefold i området. Der vil være tale ved formanden for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget Hans-Jørgen.
Alle er velkomne til arrangementet, hvor Ishøj Naturcenter også laver strandparksbingo og der vil være smagsprøver på Strandparkens vilde urter.
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Ishøjs nye smukke børneteaterhus indvies til september30.6.2025 13:47:15 CEST | Pressemeddelelse
Med en stor donation fra A.P. Møller Fonden er en teaterdrøm blevet til virkelighed for Ishøj Teater. Den gamle teaterbygning fra 1972 var nedslidt. I stedet er der nu opført en arkitektonisk perle, som giver helt nye muligheder for kunstnerisk udfoldelse
Ny buslinje forbinder Ishøj og Hedehusene18.6.2025 16:14:47 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune og Høje-Taastrup Kommune styrker nu den kollektive trafik med en ny buslinje, der skal betjene landsbyerne i de to kommuner
Ishøj Kommune sikrer oplevelser i gamle bygninger ved Thorsbro Vandværk16.6.2025 13:52:57 CEST | Pressemeddelelse
Vi vil bringe liv i de smukke fredede bygninger og skabe et nyt centrum for oplevelser i det vestlige Ishøj for borgere og besøgende, lyder det fra Ishøjs borgmester Merete Amdisen efter nyheden om, at Ishøj Kommune har købt en del af det tidligere Thorsbro Vandværk af HOFOR
Vibeholmskolen med i landsdækkende forsøg med gratis skolemad28.5.2025 15:39:34 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med 191 skoler over hele landet er Vibeholmskolen i Ishøj Kommune blevet udtrukket til at være med i et landsdækkende forsøg med skolemad, hvor skolens udskolingselever bliver tilbudt gratis frokost
Kom med: Åbent hus på Ishøj Kulturskole9.5.2025 10:23:58 CEST | Pressemeddelelse
Kom til åbent hus på Ishøj Kulturskole, hvor du kan møde lærerne og høre, hvordan det fx lyder, når du blæser i en tværfløjte, hvordan du kreerer et musikdyr ud af pap, eller hvordan føles det at være en del af et dansehold
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum