Desperat mangel på medarbejdere truer ældreplejen
8.10.2021 06:00:00 CEST | FOA | Pressemeddelelse

Knap 14.000 gange har arbejdsgivere søgt forgæves efter en social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent fra december 2020 til maj 2021. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det svarer til, at næsten hvert andet forsøg mislykkes.
”Det her er dybt alarmerende. Arbejdsgiverne skriger på faglærte medarbejdere i ældreplejen, i psykiatrien og på sygehusene. Og problemet ser ikke ud til at blive mindre i fremtiden, hvor der kommer flere ældre og nogle store årgange forventes at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet,” siger sektorformand i FOA Torben Hollmann.
Værst ser det ud for arbejdsgivere, der søger social- og sundhedsassistenter, her ender 48 procent af rekrutteringsforsøgene forgæves, mens det for social- og sundhedshjælpere sker i 44 procent af tilfældene.
”Det er kritisk for både de ældre og syge, som er afhængig af den hjælp, social- og sundhedsmedarbejderne kan give og for medarbejderne, der må se langt efter nye kolleger og derfor oplever, at deres arbejdsvilkår bliver forringet,” siger Torben Hollmann.
Han peger på flere ting, der skal til, hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at imødekomme behovet for uddannet arbejdskraft.
”Først og fremmest bør alle arbejdsgivere på det her område formulere en strategi for at tiltrække og fastholde flere uddannede til området. Der skal ske en massiv opkvalificering, så vi får nogle af de mange ufaglærte, arbejdsgiverne har trukket på, ind på uddannelserne. Den massive mangel, vi ser nu, er et produkt af mange år, hvor optaget på social- og sundhedsuddannelserne har været for lav."
"Med den nye praktikpladsaftale fra i sommer har vi garanteret minimum 9.000 lærepladser i 2022-2026 og samtidig en praktikpladsgaranti, som betyder, at alle kvalificerede elever, der i 2021 og 2022 søger ind på uddannelsen til social- og sundhedsassistent, har en læreplads, når de har afsluttet grundforløbet. Nu ligger der et stort ansvar hos alle parter om at få så mange ind på uddannelserne som muligt.”
”Frafaldet på uddannelserne skal også minimeres, så vi kan sikre, at dem, der starter på uddannelsen også fuldfører den. Og så skal vi helt grundlæggende tænke ældreområdet på en ny måde for at kunne tiltrække og fastholde flere på området. Det betyder mere ansvar og frihed til den enkelte medarbejder og borgeren – ikke ydelsen – skal være i centrum,” siger han.
Nøgleord
Kontakter
Torben Klitmøller HollmannSektorformand
46 97 24 43
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
På onsdag fejres Maddag over hele Danmark24.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 30. september fejrer daginstitutioner, dagplejere og plejehjem Maddag med masser af aktiviteter og dejlig mad.
Maddag viser de offentlige køkkeners store potentiale23.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver dag serveres mere end én million måltider i det offentlige Danmark. Det viser de offentlige køkkeners betydning for sundhed og livskvalitet. Onsdag den 30. september fejrer de offentlige køkkener på plejehjem og i dagtilbud Maddag
FOA roser Mette Frederiksen for melding om velfærdskriminalitet og profit12.9.2026 13:36:53 CEST | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen er i dag på Socialdemokratiets årsmøde stemplet ind i debatten om velfærdskriminalitet og profit på velfærden. Det får stor ros fra FOAs næstformand Thomas Enghausen.
FOA: Nyt studie om PTSD blandt ambulanceansatte bør få alle advarselslamper til at blinke4.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun dramatiske enkeltepisoder, der fremkalder posttraumatisk stress. Et nyt studie dokumenterer risikoen for at udvikle PTSD på grund af flere mindre hændelser.
Dagplejere får topkarakter af forældre27.8.2026 14:05:37 CEST | Pressemeddelelse
Forældre til børn i dagpleje er langt mere tilfredse end forældre til børn i andre dagtilbud. Kommunerne skal gøre en meget større indsats for at værne om dagplejen, lyder opråb fra FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

