Alexandra Instituttet

Designet på nye affaldsløsninger i København er fundet

Del

C.F. Møller A/S har med Alexandra Instituttet leveret designet af en ny løsning, hvor man kan sortere husholdningsaffald i byrummet.

I november udskrev Københavns Kommune en designkonkurrence, hvor fem teams skulle dyste om at skabe designet af det nye byrumsudstyr til sortering af husholdningsaffald. Designet af affaldsløsningerne skal være karakteristisk for København i lighed med de gamle københavnerlamper og byens bænke og affaldskurve, der også har en ikonisk og genkendelig form.

Løsningen skal supplere den eksisterende ordning for indsamling af husholdningsaffald og vil ikke erstatte de affaldskurve, som i dag findes i det offentlige rum til gadeaffald.

Onsdag den 4. marts blev vinderen kåret. C.F. Møller Danmark A/S med Alexandra Instituttet A/S har leveret et design, som ifølge bedømmelseskomiteen har særligt udtalte skulpturelle kvaliteter, som kan berige det københavnske bybillede. Vinderforslaget tager udgangspunkt i en designmæssig hovedidé baseret på en kubus med seks snit, som frembringer en hovedform med vinklede flader.

Bedømmelseskomiteen vurderer, at konceptet med relativt få konstruktive, men essentielle justeringer under produktudviklingsfasen vil give København en affaldssorteringsløsning, der ikke alene tåler den gentagelse, som de ca. 750 sorteringspunkter kræver, men som også vil berige byen.

Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) siger:
- København tager i disse år store skridt mod endnu mere bæredygtighed og cirkulær økonomi. Ét af midlerne til at nå vores ambitiøse mål om 70 procent sortering af husholdningsaffaldet er at sikre, at alle københavnere i deres hverdag kan kildesortere på en let tilgængelig måde, og her skal de nye løsninger spille en væsentlig rolle. Jeg er glad for, at København nu kan tage endnu et skridt i en grøn og bæredygtig retning.

Stadsarkitekt og formand for bedømmelseskomiteen Camilla van Deurs siger:
- Med vinderforslaget er der skabet et nyt Københavnerikon som på fornemste kan indgå i byens rum i sammenspil med andre ikoniske byrumselementer som københavnerbænken eller københavnerlampen. Sorteringspunkterne refererer i deres udformning til en kendt geometrisk grundform som en moderne fortolkning af byens ildebrandshuse og skaber dermed en legende reference til byens arkitektur.

Punkterne møder byens gulv i bløde former og er dimensioneret efter den menneskelige skala, og dermed opnås et venligt, imødekommende og elegant design der kan indpasses og kombineres på fornemste vis i alle byens mange forskelligartede rum.

De to fagdommere i bedømmelseskomiteen Pil Bredahl og Thomas E. Alken siger:
- Vi er enige om, at Københavns Kommune har påtaget sig en meget relevant og ambitiøs opgave med udskrivelsen af designkonkurrencen om affaldssortering til hovedstadens indbyggere. Den taler direkte ind i de forventninger og krav vi har og kommer til at have til en moderne bæredygtig metropol.

Mange steder affaldssorterer vi jo allerede, men at sætte sorteringen yderligere i system på en måde, så vi forstår affald som den resurse, materialer jo er, er den rigtige vej frem. Samtidig er det vigtigt med en æstetik i designet af de fysiske opsamlingspunkter, der kan tåle gentagelsen. Det visuelle udtryk skal på den måde også være bæredygtigt, det skal kunne holde visuelt i byens forskellige miljøer.

Vi tror, at dette projekt kan gøre København til frontløber med hensyn til design, der er med til at fremme den bæredygtige udvikling, og de fem finalister har hver især frembragt stærke koncepter med god forståelse for opgavens kompleksitet og med tydelig kærlighed til byen. Netop derfor kan Københavnere glæde sig til et design, der kommer til at stå som et troværdige vartegn for en grønnere hovedstad.

Jon Brøcker, chef for Industrial Design hos C.F. Møller Architects siger:
- Vi er pavestolte over at være udpeget som vindere i dette stærke felt og begejstrede over at skulle hjælpe Københavns Kommune med at nå genanvendelsesmålene i kommunens ambitiøse Ressource- og affaldsplan 2024. Vores ambition med vores designforslag til affaldssorteringspunkter er at bidrage positivt til den fortsatte udvikling af Københavns unikke identitet.

Vi har bestræbt os på at tilføre al pragmatismen et poetisk lag og ramme den fine balance mellem behovet for synlighed på den ene side og nænsom indpasning i Københavns forskellige typer af byrum på den anden side.

Rune Wehner, Arkitekt, Lyd- & Lysdesigner fra Alexandra Instituttet siger:
Vi er utroligt stolte over at være på det vindende team i konkurrencen om Københavns nye affaldsløsninger og har været meget glade for samarbejdet med C. F. Møllers designteam. Med deres ekspertise og lange erfaring inden for industrielt design og byrumsudstyr og vores konkrete viden inden for adfærdsændring, grøn omstilling og nyeste teknologier dækker vi sammen det store kompetencefelt, der kræves for skabe en løsning, som målbart og reelt kan gøre en forskel.

Målet har været at designe en både æstetisk, funktionel og modulær løsning, der kan klare den hårde daglige brug i en lang årrække, men som også baserer sig på den nyeste viden om brugernes individuelle behov og adfærd. Den skal herudover løbende kunne integrere ny teknologi for at sikre, at tiltaget lykkes og kan indgå i synergi med byens andre IOT- og Smart City-løsninger.

Det er en vigtig opgave, som ligger på linje med mange af vores øvrige kerneaktiviteter, der handler om bæredygtig udvikling og cirkulær økonomi. De ca. 750 affaldssorteringspunkter bliver en central brik i Københavns ambitiøse mål inden for genanvendelsesområdet, samt i målsætningen om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad. Vi eri naturligvis utroligt glade for at kunne bidrage konkret til dette og glæder os til at arbejde videre med projektet.

Et stort puslespil venter nu
Frem mod 2024 udvider Københavns Kommune den eksisterende indsamling af husholdningsaffald med op mod 750 affaldssorteringspunkter på veje og andre offentlige arealer. Placeringen af de enkelte sorteringspunkter kendes ikke endnu. Anlægget vil foregå i etaper, og hver enkelt etapeplan skal forelægges Teknik- og Miljøudvalget til godkendelse, ligesom lokaludvalgene vil blive taget med på råd omkring placeringer.

Sorteringspunkterne tilpasses de enkelte lokalområder som nedgravede beholdere eller en form for kube- eller beholderløsning. Efter en stand still-periode skal der findes en producent af sorteringsudstyret, der kan færdigudvikle, teste og producere de beholdere, som skal ud i byen.

Brug for mere plads til sortering
Flertallet af københavnerne bakker op om sortering, og siden 2012 er andelen af husholdningsaffald, der sorteres, steget fra 27 til op mod 45 procent. Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget har sat et ambitiøst mål om, at 70 pct. af affaldet skal indsamles til genanvendelse i 2024.

I dag har ca. 34.000 boliger ikke plads i gården til at kunne sortere alle fraktioner. Med sorteringspunkterne får københavnere mulighed for at aflevere deres kildesorterede affaldsressourcer både i gården og på gaden, og for mange vil det betyde mere fleksibilitet i hverdagen og dermed blive det ekstra skub hen mod at sortere mere.

Kontakter

Billeder

Links

Information om Alexandra Instituttet

Alexandra Instituttet
Alexandra Instituttet
Åbogade 34 · Njalsgade 76, 3. sal
8200 Aarhus N · 2300 København S

+45 70 27 70 12https://alexandra.dk

De fem teams i konkurrencen var:
C.F. Møller Danmark A/S med Alexandra Instituttet A/S
COBE A/S med Nordsense og /KL.7
Designit Denmark A/S med Out-sider A/S
Gottlieb Paludan Architects A/S med inUse, a part of ÅF Digital Solutions AB
Holscher Design ApS med Extra/Ordinary og PP-Consult IVS

De offentlige sorteringspunkter er et tiltag, som er en del af kommunens Ressource- og Affaldsplan 2024, Cirkulær København, som blev politisk besluttet i 2018.

Følg pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Alexandra Instituttet

Hvad betyder forklarlighed, når vi taler om kunstig intelligens?13.5.2020 13:52:19 CESTPressemeddelelse

Kunstig intelligens er blevet mere og mere udbredt, og dermed følger der også nye udfordringer ved anvendelse af maskinlæring og datadrevne modeller. En af de udfordringer, der har meget fokus lige nu er “black-box”-problematikken, altså ugennemsigtighed af datadrevne modeller og udfordringerne med at forklare deres resultater og logik. For hvornår er kunstig intelligens forklaret tilstrækkeligt? Det er noget af det, vi vil kigge på i dette blogindlæg.

Hvordan bliver computeren en retfærdig superhelt? Aka lidt om fairness i maskinlæring13.5.2020 13:44:49 CESTPressemeddelelse

Superfede maskinlæringsmodeller skulle gerne opfattes mere som superhelte end som onde skurke. Men hvordan sikrer vi, at vores modeller netop bliver klassificeret og repræsenteret som sådanne? Eller faktisk er spørgsmålet, hvordan vi sikrer, at modellerne er retfærdige og ordentlige i deres udfald, når de har en indvirkning på mennesker — det handler jo om, som i en hver anden superheltefilm, at redde menneskeheden!

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum