Derfor stiger boligpriserne: Måling afslører flere købere på vej
Priserne på villaer, lejligheder og sommerhuse steg i graderne for anden måned i træk, viser nye tal fra Boligsiden.
Og de nye grønne skud på boligmarkedets grene kommer efter endnu en måned, hvor køberne var mere aktive på fremvisninger og med underskrifterne på købsaftalerne.
Det viser ejendomsmæglerkæden Homes regionale og landsdækkende statistik ’Boligbrief’, som udgives i samarbejde med Danske Bank.
”I alle regioner og i landet som helhed var der fra marts til april pil op for fremvisninger og hushandler. Den største fremgang så vi i Region Hovedstaden, og det er også her, at huspriserne er steget mest sammen med Region Sjælland,” siger Michael Dalsager, der er talsperson og senior kommunikationskonsulent i Home.
Se den regionale udvikling i priserne (vedhæftet)
Han fremhæver, at Homes statistik for fremvisninger og handler er korrigeret for sæsonudsving.
”Det betyder altså, at fremgangen, vi har set fra marts til april, er større end den, vi normalt ser i foråret. Det er en reel fremgang efter en periode med stor tilbagegang i løbet af efteråret og starten af vinteren,” siger Michael Dalsager.
Der var flere fremvisninger og handler fra marts til april:
- 3,5 % flere fremvisninger af huse og rækkehuse, 4,2 % flere fremviste lejligheder og 1,8 % flere så på sommerhuse i april sammenlignet med marts.
- 1,1 % flere hushandler, mens der for sommerhuse var 5,7 % og for lejligheder ca. 6 % flere handler.
Kilde: Home og Danske Bank, ’Boligbrief’ for april 2023
Årsagen er især, at stemningen er skiftet markant efter nytår – og at mange danskere fortsat har boligkøbsplaner de kommende måneder, dokumenterer køberbarometeret fra Home og YouGov.
Knap hver 6. dansker har boligkøbsplaner det næste halve år, viser målingen for april.
Stærk boliginteresse tilbage
Især i Region Hovedstaden er interessen for boligkøb kommet stærkt retur.
”Vi så et naturligt dyk i interessen for boligkøb i løbet af efteråret, da usikkerheden om renterne, inflationen og energipriserne var på sit højeste, men den nye måling viser, at danskerne ikke har mistet lysten til at eje bolig – og interessen er højere end det ’historiske’ gennemsnit i køberbarometeret, som vi har gennemført sammen med YouGov siden 2017,” siger Michael Dalsager fra Home og peger på, at mange boligkøbere har – og fortsat holder sig tilbage:
”Vi ser et opsparet behov for at handle bolig – og det er med til at forklare den fremgang, vi oplever i øjeblikket.”
FAKTA: Køberbarometer - boligkøbsplaner i regionerne + landsplan
|
Oktober 2022 |
Januar 2023 |
April 2023 |
2017-2023 (gns.) |
Hovedstaden |
16,3% |
19,3% |
20,4% |
16,9% |
Landsplan |
15,1% |
14,3% |
15,9% |
14,3% |
Syddanmark |
15,0% |
13,7% |
15,2% |
13,1% |
Sjælland |
11,4% |
10,5% |
14,9% |
12,7% |
Midtjylland |
15,3% |
12,4% |
13,5% |
13,2% |
Nordjylland |
16,1% |
9,5% |
9,9% |
12,9% |
Kilde: YouGov for Home, april 2023, undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 2084 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 5. - 14. april 2023.
Udbuddet af boliger til salg er fortsat en del lavere end før Corona, og det er med til at holde hånden under boligpriserne, fremhæver Home.
Et boligkøb sker oftest med hjertet, men den økonomiske mavefornemmelse er også i bedring:
Forbrugertilliden er steget de seneste måneder, beskæftigelsen er fortsat høj og mange danskere har fortsat store friværdier, selv om både husene og ejerlejlighederne faldet med over 8 % siden april sidste år og frem til april i år.
Priserne kan godt falde mere
De nye tendenser betyder ikke nødvendigvis, at boligpriserne ikke kan falde mere, end der allerede er set.
Ifølge Danske Banks prognose har boligmarkedet dog allerede taget størstedelen af det forventede prisfald i 2023, og i horisonten ser banken et mindre prisfald på 3,5 % i 2024 (opgjort som et gennemsnit af boligpriserne hele året).
Sådan har boligpriserne ændret sig:
Boligtype |
Salgspris apr. 2023 (kr. pr. kvm.) |
Årlige ændring |
Månedlige ændring |
Villa/rækkehuse |
16.308 |
-8,5% |
0,9% |
Ejerlejligheder |
32.392 |
-8,6% |
1,3% |
Sommerhuse |
22.176 |
-1,1% |
1,8% |
Kilde: Boligsidens Markedsindeks
Kontakter
Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Information om home a/s
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 130 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** maj 2024
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Hver tredje boligkøber er ’single’13.11.2024 13:35:31 CET | Pressemeddelelse
Flere vil købe boligen solo det næste halve år, viser spørgeundersøgelse
Ulogisk tendens præger boligmarkedet7.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsalg: Der er færre købere på fremvisning, men flere købere slår til og handler bolig, viser tal fra mæglerkæden Home og Danske Bank
Nye tal for oktober: Ejerlejligheder sætter overraskende fart på boligmarkedet5.11.2024 07:51:29 CET | Pressemeddelelse
Villaer, lejligheder og sommerhus går frem i oktober, men det er nogle af landets dyreste kvadratmeter, der er mest eftertragtede lige nu, viser nyt Boligbrief fra Home og Danske Bank
Ny trend: Sommerhus-stilen skal stå præcis som i 70’erne30.10.2024 07:03:00 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af knaster får salget til at glide: Der er stigende interesse for klassiske træsommerhuse fra sidst i 1960’erne og 1970’erne i helt original stand. Køberne, som ofte kommer fra de store byer, falder for træfacader, træinteriør og autentiske trægulve
Prognoser: Alle taler om stigende boligpriser28.10.2024 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Boligpriserne stiger, forudser de fremmeste økonomer – og nye køberne har fået bedre råd, fremhæver Home
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum