Derfor mangler Danmark en uddannelse i kunstig intelligens
15.9.2022 05:35:00 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Syddansk Universitet har i dag søgt Uddannelses- og forskningsministeriets godkendelse til at oprette en ny bacheloruddannelse i kunstig intelligens, efter at have fået afslag sidste år.
Kunstig intelligens er et komplekst og udfordrende fagområde, der favner mødet mellem datalogi og andre videnskaber som biologi, psykologi og sociologi. Det er derfor et fag med et væld af anvendelsesmuligheder og en sådan bredde og tyngde, at det ikke kan rummes fyldestgørende i de eksisterende datalogiuddannelser.
Kunstig intelligens, som teknologi og fag, er ganske enkelt for omfattende.
Samtidig går udviklingen inden for kunstig intelligens så hurtigt, at uddannelse af specialister er afgørende for dansk konkurrenceevne.
Som Harvard Business Review skriver, er det ikke længere et spørgsmål om, hvilke virksomheder der vil drage fordel af løsninger baseret på kunstig intelligens, men i stedet et spørgsmål om, hvordan kunstig intelligens bedst understøtter den enkelte virksomhed.
Danmark går glip af vækst
Kunstig intelligens kan ses på bundlinjen. Den kan minimere elregningen, forhindre svindel i finansielle transaktioner og diagnosticere sjældne sygdomme. Kunstig intelligens kan gøre os til et rigere, grønnere og sundere samfund.
Men udvikling, implementering og anvendelse af kunstig intelligens kræver specialiseret viden. Det kræver, at vi uddanner en kompetent arbejdsstyrke med en umættelig interesse for en teknologi i hastig udvikling.
Danmark er et af verdens mest digitale samfund, men når det kommer til kunstig intelligens, halter vi bagefter. Eksempelvis har de fleste europæiske lande allerede lignende uddannelser. Som samfund er vi derfor nødt til at skifte gear.
I dag oplever organisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv, at virksomhederne ikke kan rekruttere den rette arbejdskraft inden for kunstig intelligens.
Ifølge Danmarks Statistik er netop manglende relevant viden og erfaring den absolut største barriere for virksomheder, der endnu ikke anvender kunstig intelligens i deres forretning.
Det er vi nødt til at lave om på.
Netop derfor vil vi på Syddansk Universitet oprette en ny bacheloruddannelse i kunstig intelligens.
Det har vores samfund brug for.
Ikke mindst, fordi vores undersøgelser viser, at kunstig intelligens som fag appellerer til en mere divers gruppe af unge uddannelsessøgende.
Uddannelsen kan dermed føre til, at vi får flere forskellige personer til at blive IT-specialister, hvilket vil bidrage til bedre og mere inkluderende løsninger på eksisterende og fremtidige udfordringer.
Derfor håber vi, at vi allerede næste studieår kan tage imod de første studerende på denne nye og vigtige uddannelse.
Nøgleord
Kontakter
Uddannelsesansvarlig, lektor Luís Cruz-Filipe
Mail: lcf@imada.sdu.dk
Tlf.: +45 65 50 45 60
Institutleder Martin Svensson, Institut for Matematik og Datalogi
Mail: svensson@imada.sdu.dk
Tlf.: +45 30 62 56 29
Dekan Marianne Holmer, Det Naturvidenskabelige Fakultet
Mail: holmer@sdu.dk
Tlf.: +45 60 11 26 05
Supplerende kilde fra Dansk Erhverv:
Uddannelses- og forskningspolitisk chef
Mads Eriksen Storm
Mail: mer@danskerhverv.dk
Tlf.: +45 60 60 78 54
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Presset elnet kræver smartere styring af elektrisk energi29.4.2026 09:26:14 CEST | Pressemeddelelse
Mens nye elforbrugere presser infrastrukturen, peger forskere på smartere styring og energilagring som en del af løsningen.
Hurtig indsats fra personer på stedet spiller afgørende rolle ved hjertestop29.4.2026 09:09:40 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt landsdækkende studie fra Syddansk Universitet viser, at overlevelsen efter hjertestop er mere end dobbelt så høj, når genoplivning startes før ambulancen ankommer. Der er forskel på, om første genoplivning gives af tilstedeværende, hjerteløbere eller ambulancepersonale.
Cyklen vælges fra af de unge28.4.2026 05:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Færre cykler til job og uddannelse end i 2020 – især unge, kvinder, studerende og dem, der bor i oplands- og landkommuner, viser befolkningsundersøgelsen Danmark i Bevægelse. Bekymrende for folkesundheden, mener forsker.
Sådan bevægede danskerne sig i 2025 - næsten 200.000 har svaret på spørgsmål om bevægelse28.4.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Styrketræning, pilates, yoga og andre sundhedsorienterede former for motion vokser, og padel er seksdoblet på fem år. Imens sakker de traditionelle idrætsgrene bagud, viser befolkningsundersøgelsen Danmark i Bevægelse fra Syddansk Universitet.
International hæderspris til SDU-professor24.4.2026 08:53:57 CEST | Pressemeddelelse
Professor Ewa Roos modtager OARSI Lifetime Achievement Award for forskning, der har forbedret behandlingen af artrose verden over.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

