Der skal mere strøm på vejtransporten
4.12.2020 17:10:11 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse
Det er positivt, at et flertal af folketingets partier i dag blev enige om at få flere miljøvenlige biler ud på de danske veje. Sådan lyder reaktionen fra TEKNIQ Arbejdsgiverne, efter at regeringen sammen med SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre i dag kunne præsentere en aftale om grønnere vejtransport.
”Der er ingen tvivl om, at netop vejtransporten er en af de helt store udfordringer, hvis vi for alvor skal få gang i den grønne omstilling og gøre os håb om at nå regeringens eget mål om en reduktion af CO2-udledningen på 70 procent. Særligt er det vigtigt, at vi nu får vished for, hvordan bilafgifterne kommer til at se ud de kommende år,” siger Simon O. Rasmussen, underdirektør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
”Det kan forhåbentlig skabe gennemsigtighed og ro i markedet. Men når det er sagt, er det også tydeligt, at dagens politiske aftale er en smal aftale, der skiller partierne. Der er tradition for brede politiske aftaler på klimaområdet, og det spinkle flertal bag aftalen svækker tillidens til dens holdbarhed,” vurderer han.
Det primære middel, som ifølge aftalen skal få danskerne til at investere i el- og hybridbiler de kommende år, er en omlægning af bilafgifterne. Aftalen belønner således de danskere, der erstatter benzin- og dieselbiler med grønne alternativer. Men hvis der for alvor skal rykkes på de motoriserede vaner, skal der ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne mere til.
”Vi kan se, at antallet af offentligt tilgængelige ladestandere, og muligheden for at få ladet bilen op i det hele taget, vejer næsten lige så tungt som prisen på elbilerne, når vi overvejer, om det er tid til at skifte benzin- eller dieselslugerne ud med et grønnere alternativ,” siger Simon O. Rasmusen og uddyber:
”Derfor er det også afgørende, at politikerne hurtigst muligt får udtænkt en detaljeret plan for udbygningen af ladeinfrastrukturen og får sat gang i arbejdet med det samme. Uden den lykkes vi ikke med de grønne transportambitioner,” siger Simon O. Rasmussen.
En ny befolkningsundersøgelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne og YouGov viser da også, at 43 procent af danskerne er klar til at investere i en elbil, når de falder i pris, men næsten lige så stor en andel (37 procent) vil vente, til det bliver lettere at få ladet bilerne op.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Simon O. Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 60 69 88 91
Billeder
Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Lærling fra Falster vinder guld ved DM i Skills 202625.4.2026 15:40:23 CEST | Pressemeddelelse
Vvs-energispecialistlærling fra Nørre Alslev kan nu kalde sig Danmarksmester efter, han har vundet guld ved DM i Skills 2026.
Østjysk lærling vinder guld ved DM i Skills 202625.4.2026 14:56:48 CEST | Pressemeddelelse
Elektrikerlærling fra Hedensted kan nu kalde sig Danmarksmester efter at have vundet guld ved DM i Skills 2026.
Trods faldende omsætning er der optimisme i byggeriet22.4.2026 08:34:24 CEST | Pressemeddelelse
Selvom omsætningen i øjeblikket falder, ser bygge- og anlægsvirksomhederne lyst på fremtiden. Det peger på et teknisk erhvervsliv, der har lært at navigere i en hverdag med uro, prisudsving og hurtigt skiftende vilkår.
Robust teknisk erhvervsliv: Færre virksomheder går konkurs16.4.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
På trods af energikrise, dyrere materialer og usikre markeder er der nu færre konkurser i det tekniske erhvervsliv. Første kvartal i år er det stærkeste i fem år.
Brændstofkrise sætter strøm til virksomhedernes biler15.4.2026 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
De eksplosive stigninger i brændstofpriserne får installatører til at søge mod alternativer til dieselvarebilen. Hver anden overvejer at skifte til el, viser en ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum