Der mangler 1.500 fængselsbetjente om få år
29.9.2021 10:09:36 CEST | Fængselsforbundet | Nyhed

Antallet af indsatte stiger med 1.000 frem til 2025. Det fremgår af en artikel i dagens Jyllands-Posten, som har prognosen fra et internt forhandlingsnotat om Kriminalforsorgens økonomi.
Hvis prognosen holder stik, vil der om fire år dagligt sidde 5.250 indsatte i landets fængsler og arresthuse, hvor tallet nu er 4.200.
Med 5.250 indsatte vil der være brug for 3.500 fængselsbetjente for at overholde en faktor på 1,5, som har været forholdet mellem de to grupper de seneste 20 år.
I dag er der knap 2.000 fængselsbetjente. Der mangler altså 1.500 fængselsbetjente om fire år.
Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen, er alt andet end optimistisk for, at det vil lykkes at ansætte så mange betjente.
”Det ser meget sort ud. Men forhåbentlig står det nu klart, at der skal ske noget radikalt for at redde Kriminalforsorgen,” siger han.
575 om året
Det er dog ikke nok bare at ansætte 1.500 nye betjente.
Årligt er der cirka 200 fængselsbetjente, som stopper på grund af nedslidning, pension og jobskifte.
Hvis der i 2025 skal være 1.500 flere fængselsbetjente, skal der derfor ansættes 2.300 betjente. Det vil sige 575 om året. Det er over 400 flere, end Kriminalforsorgen årligt har ansat de seneste tre år.
Ved den seneste flerårsaftale for Kriminalforsorgen i 2017 blev der lovet 250 flere fængselsbetjente i løbet af aftaleperioden 2018-2021.
Ved aftalens udløb her i efteråret 2021 er der dog 300 færre fængselsbetjente. Problemet er, at der er langt flere, som stopper i jobbet, end det antal, der bliver ansat.
Bo Yde Sørensen håber, at den næste aftale ikke er rent bluf: ”Vi har brug for, at politikerne lever op til det, de lover. Den sidste aftale lød godt på papiret, men virkeligheden blev noget helt andet.”
Af Søren Gregersen
Nøgleord
Kontakter
Kommentarer til pressen: Forbundsformand, Bo Yde Sørensen
Tlf:72 55 99 98bys@faengselsforbundet.dkBilleder
Links
Information om Fængselsforbundet
Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Seneste tal om Danmarks Fængsler13.4.2026 09:35:02 CEST | Pressemeddelelse
Fængselsforbundets faktanotat samler seneste tal for udviklingen i fængslerne.
Hver fængselsbetjent skal holde styr på stadig flere indsatte10.4.2026 06:00:00 CEST | Nyhed
Selvom personalekurven går opad, går det nedad med personaledækningen.
Fængslerne har aldrig været så propfyldte som nu9.4.2026 09:35:39 CEST | Nyhed
Belægsprocenten lå på 103 procent i 2025. Det er ny rekord.
Ansatte på Kærshovedgård: ”Vi er glade for at arbejde her”16.3.2026 13:09:46 CET | Nyhed
Medier og politikere skaber et forkert billede af Kærshovedgård, lyder kritikken fra medarbejderne på udrejsecentret.
Historisk aftale sikrer ligeløn for ansatte i Kriminalforsorgen i Grønland16.2.2026 17:42:07 CET | Pressemeddelelse
En ny aftale betyder, at anstaltsbetjentene i Grønland fremover får samme løn- og ansættelsesvilkår som kollegaerne i Danmark og på Færøerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


