Der er så dejligt på landet – bare ikke på cykel

Magasinet CYKLISTER sætter i det nye nummer fokus på, hvordan det er at bo og cykle på landet, og konklusionen er nedslående. Utrygheden gør at mange vælger cyklen fra. Det konstaterer landsformanden for Cyklistforbundet, Jens Peter Hansen, der selv bor på landet lidt uden for Hvidsten, 13 km nord for Randers.
”Vi skal cykle syv kilometer på veje med 2.000 - 3.000 køretøjer, inden vi kommer hen til en cykelsti. Min kone tør kun at cykle, når der er dagslys; hun cykler der ikke, når det er mørkt, fordi hun føler sig utryg. Og når hun kommer hjem, er hun ofte frustreret over bilerne, der suser tæt forbi hende,” siger landsformanden i CYKLISTER og kræver handling.
”Og det er desværre ikke kun hos os, det er sådan. Vil man forbedre sundheden, reducere trængsel, mindske transportens klimaaftryk og tiltrække ressourcestærke borgere til landdistrikterne, må politikerne prioritere sikkerheden for cyklister. Vi foreslår i Cyklistforbundet, at der i otte retninger og ude fra en 12 til 15 km etableres en tryg og sikker cykelinfrastruktur ind mod de større provinsbyer,” siger Jens Peter Hansen.
Bladet har også besøgt byen Laven i Østjylland, hvor Sara Brøndum de Reybekill bor med sin familie. De vil gerne cykle med deres børn, men de tør ikke. Familien havde planer om at købe en elcykel, så de selv kunne køre børnene til og fra daginstitution, og med tiden skulle børnene selv cykle til skole og fodbold, men planerne er foreløbigt skrinlagte.
”Der er tre veje ud af Laven, og ingen af stederne er der cykelsti. Her er mange bakker og sving med dårlige oversigtsforhold, som gør det farligt at cykle ud af byen,” siger hun til CYKLISTER.
Her til maj deltager mange tusinde i Cyklistforbundets kampagne VI CYKLER TIL ARBEJDE, og mange af dem plejer ikke at cykle til arbejde. Landsformand, Jens Peter Hansen, ville ønske, at det for alle var en tryg og rar oplevelse.
”Jeg vil ønske, at de både oplever, hvor fantastisk det er at komme sund og frisk frem til arbejde, og har haft en god oplevelse med det, men hvis de bor på landet, er der desværre risiko for, det ikke føles trygt – eller at de slet og ret dropper at tage cyklen til arbejde. Det kan ingen være tjent med,” siger Jens Peter Hansen.
Ifølge tal fra DTU’s transportvaneundersøgelse cykler folk på landet langt mindre, end folk i byerne. I 2021 cyklede folk i landområder og byer under 1000 indbyggere cirka en halv kilometer om dagen, mens beboere i hovedstaden cyklede næsten to en halv kilometer pr. dag i gennemsnit.
Kontakter
Jørgen SchlosserRedaktør og pressekonsulentKommunikation
Tlf:27524325jsc@cyklistforbundet.dkKlaus BondamDirektør i Cyklistforbundet
Tlf:4070 8365bondam@cyklistforbundet.dkBilleder
Links
Information om Cyklistforbundet
CyklistforbundetRømersgade 5
1362 København K
Sekretariat 33 32 31 21 | Pressetelefon 40 70 83 63https://www.cyklistforbundet.dk
Cyklen giver oplevelser, frihed og motion. Cyklen gør vores verden sundere, grønnere og mere bæredygtig. Vi arbejder for, at alle kan cykle sikkert og trygt. Uanset alder. Uanset om man bor på landet eller i byen. Vi er en demokratisk organisation, hvor alle, der ønsker en cykelvenlig verden, kan engagere sig. Vi er tilstede over hele Danmark og er en del af paraplyorganisationen European Cyclists’ Federation.
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Brugte cykler skal skabe fællesskaber og trivsel for asylansøgere5.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange asylsøgere lever med et behov for meningsfulde fællesskaber og for at kunne bevæge sig til aktiviteter i lokalområdet. Med en donation på 3,5 mio. kr. fra LB Foreningen vil Cyklistforbundet nu i samarbejde med Røde Kors indsamle brugte cykler og give dem videre. På to asylcentre etablerer de frivilligt drevne cykelværksteder, hvor cyklerne sættes i stand, inden de doneres til asylsøgere.
Cyklistforbundets mand i Halsnæs bliver Årets Cykeldynamo28.10.2025 09:07:46 CET | Pressemeddelelse
En nordsjællandsk ildsjæl får Cyklistforbundets årlige hæderspris, Årets Cykeldynamo.
Skolebørn får styrket lygtesansen20.10.2025 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny kampagne fra Cyklistforbundet og GF Fonden, LYS PÅ, skal sikre, at skoleelever har styr på lygter og reflekser. Hver femte forælder mellem 30 og 39 år ved ikke, om deres børns cykellygter og reflekser er lovlige.
Cyklistforbundet skruer op for indsatsen i Helsingør14.10.2025 11:44:18 CEST | Pressemeddelelse
Bedre cykelforhold for skoleelever, pendlere og turister. Det bliver noget af det, som Cyklistforbundets nye lokale repræsentant i Helsingør Kommune, Niels Nyhus, vil arbejde for, når forbundet op til kommunalvalget styrker sin lokale tilstedeværelse.
Over 95.000 elever cyklede i skoledyst9.10.2025 12:00:07 CEST | Pressemeddelelse
I september deltog mere end 95.000 skoleelever fra hele landet i årets store cykelkampagne, Alle Børn Cykler, arrangeret af Cyklistforbundet. 0.B på Egelundskolen i Albertslund kan tage hovedpræmien med hjem: cykler til hele klassen og deres lærer. OBS: Se regionale og lokale tal i bunden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

