Kampagnen, hvor du får gode stænger, billet til fællesskabet og gratis sikkerhedstjek af din cykel
25.2.2026 10:47:28 CET | Cyklistforbundet | Pressemeddelelse
Der er nu åbnet for tilmeldingen til Vi Cykler til Arbejde, Danmarks største motions-kampagne på arbejdspladsen. Der er masser af præmier til de deltagende hold, og hovedpræmien er elcykler til hele holdet fra cykelmærket Merida.

Til maj er det tid at cykle til arbejde igen - hvis du da ikke gør det i forvejen. ‘Din billet til fællesskabet’ lyder årets slogan, der understreger, hvad Cyklistforbundets Vi Cykler til Arbejde-kampagne 2026 handler om.
”Vi lover gode stænger, højt humør og bedre kondi. Det handler om at have det hyggelig og sjovt samtidig med, at du bliver sundere, friskere og gladere. Kampagnen styrker fællesskabet på arbejdspladsen, hvor man både kan dyste mod de andre hold i virksomheden, andre virksomheder og internt på holdet,” siger projektleder på kampagnen Kasper Lundtoft Bentsen.
Cyklistforbundet inviterer derfor i år til at indløse en billet til et sjovt, hyggeligt og sundt fællesskab på arbejdspladsen, hvor der både er plads til grin og konkurrence.
”Cykler du længere end Magnus? Har du flere cykeldage end Maria? Har Emil fået kagetrofæet? Vi har mange sjove underkonkurrencer, og fx bliver der hvert år bagt op mod 4.000 kager til deltagerne i Vi Cykler til Arbejde. Når du bager til holdet, får du nemlig kagetrofæet,” siger Kasper Lundtoft Bentsen.
Alle deltagere i Vi Cykler til Arbejde får desuden chancen for et sikkerhedstjek af deres cykel.
Hovedsponsoren, cykelproducenten Merida, tilbyder via sit forhandlernetværk i Danmark Bike&Co et gratis sikkerhedstjek med en generel gennemgang at cyklens stand og sikkerhed.
”Der er masser af gode præmier til deltagerne, og det bedste er, at man faktisk både bliver sundere og mere intelligent af at cykle,” siger Kasper Lundtoft Bentsen.
Når du bruger kroppens muskler, bliver hjernen nemlig større, forklarer hjerneforsker Troels W. Kjær til Cyklistforbundet. ”Vi har fundet ud af, at intelligens både er noget, man er født med, og noget, man kan træne sig til. Du bliver faktisk klogere af at cykle til arbejde – hvis du cykler længe nok, og får pulsen op,” siger han.
”Så der er rigtig mange gode grunde til at melde sig til for både virksomhederne og deres medarbejdere,” siger Kasper Lundtoft Bentsen.
Cyklistforbundets forårskampagne, Vi Cykler til Arbejde, kører i hele maj, og spreder cykelglæde på arbejdspladser, hjemmekontorer og cykelstier i hele Danmark. Man deltager på hold à 2-16 kollegaer. Det gælder om at cykle flest mulige dage. Hver dag på cyklen giver point i lodtrækningen om præmier til hele holdet. Der er masser af præmier til de deltagende hold, og hovedpræmien er elcykler til hele holdet fra cykelmærket Merida.
Sidste år cyklede næsten 58.000 med i Vi Cykler til Arbejde.
Om Bike&Co's sikkerhedstjek:
VCTA - Bike&Co Danmark ApS
Læs mere her:
https://www.vcta.dk/
Nøgleord
Kontakter
Jørgen SchlosserPressechef
Tlf:27 52 43 25jsc@cyklistforbundet.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Cyklistforbundets forperson fortryder sexisme-udtalelse17.2.2026 16:14:20 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundets forperson, Jens Peter Hansen, ærgrer sig over sexisme-udtalelse om snerydning af cykelstier, der affødte stor debat.
Ni ud af ti pædagoger elsker cykelkampagne til de mindste2.2.2026 14:16:24 CET | Pressemeddelelse
Cykelleg i børnehaver og vuggestuer er et hit, viser evaluering fra Cyklistforbundet.
God julegave til cyklister i Aarhus19.12.2025 10:25:00 CET | Pressemeddelelse
Det er en rigtig god beslutning, som byrådet i Aarhus har taget. Det siger direktør i Cyklistforbundet, Kenneth Øhrberg Krag, som reaktion på, at Aarhus Byråd har afsat penge til at bygge et stort parkeringshus til cykler ved Aarhus Banegård.
Vi skal bygge meget mere cykelvenligt2.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Cyklen bliver for ofte glemt, når der udvikles by- og stationsområder - ikke mindst uden for de store byer. En ny undersøgelse fra Cyklistforbundet viser, hvordan vi skaber by- og stationsområder, der får flere til at cykle mere. Resultaterne kan nu bruges af byplanlæggere og politikere.
Søren er årets cykellærer14.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En kollega nominerede Søren Bertelsen på Herlev Byskole til Alle Børn Cykler Prisen, fordi han er eminent til at få børn i Herlev til at cykle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

