Der er ingen rester af pesticider i drikkevandet i Fredensborg Kommune
2.7.2019 09:44:22 CEST | Fredensborg Kommune | Pressemeddelelse
Da der flere steder i landet er fundet rester af pesticider i drikkevandet, har samtlige vandværker i Fredensborg Kommune gennemført nye analyser af vandkvaliteten. Konklusionen er klar: Der er ikke fundet rester af pesticider eller nedbrydningsprodukter nogen steder.
Resultatet glæder borgmesteren:
”Vi skal kunne være helt trygge ved vores drikkevand. Derfor er det bare super godt, at de nye analyser igen bekræfter, at vores drikkevand overalt i kommunen har meget høj kvalitet. Af samme grund har vi et effektivt tilsyn og mange løbende analyser”, siger Thomas Lykke Pedersen, som også er formand for Fredensborg Forsyning, der er den klart største leverandør af drikkevand i kommunen.
Freja Brabæk Kristensen, der er formand for Infrastruktur- og Teknikudvalget, supplerer:
”I Danmark har vi bevidst valgt at opretholde et meget højt kvalitetsniveau for vores drikkevand. Hvis vi skal holde det niveau, er det afgørende vigtigt, at vi konstant følger lovgivningen på området, så vi beskytter vandet og at vi samtidig fører et grundigt tilsyn, som omfatter alle kendte analysemetoder”.
De seneste analyser har også tjekket drikkevandet for stoffet chlorothalonil-amidsulfonsyre, dvs. et nedbrydningsprodukt af chlorothalonil, som er et svampemiddel, der har været godkendt i Danmark i perioden 1982 til 2000.
Chlorothalonil blev brugt ved dyrkning af hvede, kartofler, ærter, løg, porrer, solbær, ribs og jordbær på friland, samt agurker og prydplanter på friland og i væksthuse.
Stoffet har desuden været anvendt som biocid i træmaling og bundmaling.
Nøgleord
Kontakter
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A) tlf. 25 29 19 42
Udvalgsformand Freja Brabæk Kristensen (O) tlf. 21 19 15 14
Billeder
Information om Fredensborg Kommune
Følg pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fredensborg Kommune
Nyt budgetforlig i Fredensborg Kommune27.5.2026 12:31:54 CEST | Pressemeddelelse
En uventet stigning i kommunens udgifter til specialundervisning og socialområdet gør det nødvendigt at gennemføre besparelser og udskyde anlægsprojekter
Noget nyt spirer i Humlebæk: Festivalen Frø er på vej26.5.2026 15:27:19 CEST | Pressemeddelelse
En ny børnekulturfestival er ved at tage form i Humlebæk. Festivalen Frø er et lokalt forankret samarbejde, der spirer frem fra bunden med stærk opbakning fra Kulturudvalget – og ambitionen er klar: at skabe et nyt kulturelt fyrtårn for børn og unge
De private virksomheder er meget tilfredse med kommunens virksomhedsservice6.5.2026 08:56:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny måling viser stor tilfredshed med samarbejdet mellem virksomheder og Fredensborg Kommune. Politikerne håber, at det nu også kan komme særligt unge ledige til gavn
Kulturmøllen ved Højsager Mølle indvies30.4.2026 15:05:13 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 16. maj 2026 inviterer Fredensborg Kommune og Fredensborg Møllelaug alle interesserede til festlig indvielse.
Kom med til historisk middag og et spændende foredrag om mad og rationering under besættelsen17.4.2026 11:23:33 CEST | Pressemeddelelse
Den 4. maj inviterer Kulturudvalget i Fredensborg Kommune til en hyggelig aften i anledning af Danmarks Befrielse. I år byder programmet på foredrag om mad og rationering under besættelsen efterfulgt af en historisk middag med tidstypiske retter fra besættelsestiden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
