Der er brug for et opgør med den kortsigtede danske forskningspolitik
Danmark sakker internationalt set bagud, når det kommer til ambitionerne for de offentlige forskningsinvesteringer. Forskning har ikke haft høj prioritet hos de foregående regeringer, og senest har vi fået et nyt regeringsgrundlag, hvor vigtigheden af en stærk forskningsindsats igen overses. Derfor er Danmark fortsat uden en langsigtet forsknings- og innovationspolitik.
Formand for Akademikerne, Lisbeth Lintz, udtaler:
”Fremragende forskning kommer ikke af sig selv, og Danmarks internationale position som stærkt forskningsland er ikke en selvfølge. Desværre rummer regeringsgrundlaget meget lidt om forskning, men nu er det på tide, at forskning og innovation kommer højere op på den politiske dagsorden”, siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne.
Med Akademikernes nye politik bliver der sat fokus på, at ambitiøse investeringer i forskning er en investering i samfundet.
”Jeg mener, at Danmark skal øge de offentlige forskningsinvesteringer markant fra de nuværende 1 pct. af BNP til 1,5 pct. i 2030. Sverige og Finland har for længst sat mere ambitiøse mål på området, og vi bør som minimum følge med landene omkring os, når det kommer til investeringer i forskning og udvikling”, siger Lisbeth Lintz.
Regeringen skal have en ambitiøs politik for at styrke offentlig og privat forskning og sætte sig i spidsen for en visionær og langsigtet forsknings- og innovationsstrategi.
”Resultaterne af forskningen ser vi overalt i vores dagligdag. Når virksomheder vokser og skaber nye arbejdspladser, og når offentlige institutioner forbedrer behandlingsformer og service for borgerne, så skyldes det ofte den nye viden og de nye ideer, som udspringer af forskningen. Derfor er det vigtigt, at forskningen bliver omsat til praksis, så der bliver skabt ny værdi og nye løsninger til gavn for samfundet”, siger Lisbeth Lintz.
”Akademikernes Forsknings- og Innovationspolitik 2023” er udarbejdet i samarbejde med Akademikernes medlemsorganisationer. Læs mere her: https://www.akademikerne.dk/akademikernes-forsknings-og-innovationspolitik-2023/
For yderligere kommentarer
Kontakt Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne, på 24888442 eller på ll@ac.dk
Akademikerne repræsenterer 465.000 privat og offentligt ansatte med en videregående uddannelse.
Kontakter
Jens AlkjærChefkonsulent
Presse, kommunikation
Information om Akademikerne
Om Akademikerne
Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2022 ca. 465.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.
Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Akademikerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Akademikerne
Akademikerne om ny beskæftigelsesreform: Flere forenklinger - men færre fremskridt9.4.2025 14:26:49 CEST | Pressemeddelelse
Den Akademiske fagbevægelse med 500.000 medlemmer er glade for, at den nye aftale om fremtidens beskæftigelsesindsats lykkes med en række forenklinger. Men ærgrer sig samtidig over, at man ikke tør give A-kasserne en større og permanent rolle.
500.000 akademikere får ny formand26.3.2025 13:00:03 CET | Pressemeddelelse
GL’s formand Tomas Kepler bliver ny formand for Akademikerne. Han bliver dermed den akademiske fagbevægelses nye topfigur, der side om side med FH’s Morten Skov skal varetage lønmodtagernes interesser.
Akademikernes formand Lisbeth Lintz stopper5.3.2025 12:05:05 CET | Pressemeddelelse
Akademikernes formand Lisbeth Lintz har i dag meddelt bestyrelsen, at hun har valgt at stoppe som formand. Det sker af familiære årsager. Næstformand Sara Vergo (Djøf) træder til som konstitueret formand, indtil en ny formand er fundet.
Ny aftale om Kandidatreform: ”Kræver samarbejde og sammenhold”19.12.2024 16:41:53 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har netop lavet en tillægsaftale med forligspartierne bag kandidatreformen. Akademikerne bakker op om justeringerne og vil arbejde for mere konstruktiv inddragelse.
Danske Bioanalytikere har besluttet at melde sig ind i Akademikerne26.11.2024 16:44:28 CET | Pressemeddelelse
Kongressen i Danske Bioanalytikere (dbio) har netop besluttet at træde ud af FH for at melde sig ind i Akademikerne. Derved kommer Akademikerne fremover til at repræsentere tæt på 30 medlemsorganisationer, som hoved og forhandlingsorganisation – og et fællesskab, som allerede er over en halv million medlemmer, der nu vokser yderligere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum