Dennis tæmmede proteinet fra helvede på syv år
17.2.2021 09:23:22 CET | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse

I vores blodbane og væv fungerer komplementsystemet som en af de allerførste forsvarsmekanismer overfor sygdomsfremkaldende organismer. Når disse opdages af komplementsystemet starter en kædereaktion, som ender med, at skadevolderen elimineres, og andre dele af immunsystemet stimuleres. Proteinet properdin er afgørende for effektiviteten af komplementsystemet. Heldigvis har vi næsten alle properdin nok, da vi ellers risikerer at dø som barn af infektionssygdomme.
På Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet var professor Gregers Rom Andersen i 2013 frustreret over at kende mange detaljer om andre proteiner i komplementsystemet, men properdin forekom at være for vanskelig at arbejde med. Det var kendt, at proteinet havde en meget udstrakt struktur, som ville gøre det nærmest umuligt at bestemme strukturen af properdin. For at gøre ondt værre, så findes properdin i tre forskellige former i kroppen, såkaldte oligomerer, der indeholder to, tre eller fire kopier af proteinet.
”Men heldigvis trådte Dennis Vestergaard Pedersen ind ad døren i efteråret 2013 for at starte som ph.d.- studerende. Egentligt skulle han kun arbejde med properdin som sideprojekt, da det var for risikabelt. Men en dag skitserede vi bag på en konvolut, hvordan man måske kunne skære properdin i mindre stykker. Det virkede overraskende godt,” fortæller Gregers Rom Andersen.
Dennis fik på denne måde bestemt krystalstrukturen af de enkelte stykker af et properdin-molekyle efter fem år. Da var Dennis for længst færdig med sin ph.d. og lavede kontraktforskning på Aarhus Universitet. Men en ting nagede Dennis.
”Til trods for fem års arbejde vidste jeg stadigt ikke, hvordan de properdin oligomerer vi har i kroppen ser ud, og hvilken rolle deres usædvanlige og udstrakte struktur spiller for funktionen af properdin,” fortæller Dennis Vestergaard Pedersen.
”Jeg begyndte for sjov at studere en af de tre properdin oligomerer ved hjælp af elektronmikroskopi. Til min store overraskelse opdagede jeg, at en af properdin oligomererne er et stift molekyle, og ikke fleksibelt som jeg havde forventet. Dette var en stor overraskelse, og gav mig virkeligt blod på tanden,” fortsætter Dennis.
”Jeg begyndte derfor i samarbejde med kollegaer på Københavns Universitet at studere de forskellige properdin oligomerer i detaljer. Vi kombinerede elektronmikroskopi, og en teknik der hedder småvinkelspredning. Derved kunne vi bevise, at alle de forskellige properdin oligomerer er stive, veldefinerede molekyler”.
Properdins specielle udstrakte struktur er vigtig for proteinets funktion i immunforsvaret
Samtidigt foretog Dennis sammen med specialestuderende Sofia Mølgaard Mazaros Mazarakis laboratorieforsøg, hvor de sammenlignede kunstige og naturligt forekommende properdin oligomerers evne til at drive komplementsystemets aktivering. Ved at kombinere disse data med strukturelle data, kunne forskerne vise, at properdins specielle udstrakte struktur faktisk er vigtig for proteinets funktion i immunforsvaret.
Gregers Rom Andersen uddyber: ”Dennis’ lange og vedholdende arbejde med properdin har givet os en hel ny forståelse af ”molekylet fra helvede”, og specielt hvorfor det ser ud, som det gør. Det har givet os nye muligheder med hensyn til at kunne kontrollere aktiviteten af komplementsystemet både op og ned. Stimulering er interessant i forbindelse med kræft, mens nedlukning af komplementet allerede bruges til at behandle autoimmune sygdomme”.
Gennem sit lange arbejde med properdin har Dennis i en længere periode samarbejdet med en stor medicinal virksomhed og vil nu selv forsøge at udvikle medicin. Sammen med tre andre forskere fra Aarhus Universitet har Dennis udviklet en teknik til at få kroppens eget komplementsystem til at slå kræftceller ihjel. Teknikken er netop blevet patenteret af Aarhus Universitet, og forskerne videreudvikler nu teknikken med støtte fra Innovationsfonden og Novo Nordisk Fonden.
Forskernes arbejde med properdin blev støttet økonomisk af Novo Nordisk Fonden og Lundbeck fonden.
Forskningsresultaterne er netop publiceret i det ansete videnskabelige tidsskrift eLife.
“Properdin oligomers adopt rigid extended conformations supporting function”
Dennis V Pedersen, Martin Nors Pedersen, Sofia MM Mazarakis, Yong Wang, Kresten Lindorff-Larsen, Lise Arleth, Gregers R Andersen
https://elifesciences.org/articles/63356
DOI: 10.7554/eLife.63356
Kontakter
Professor Gregers Rom Andersen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
gra@mbg.au.dk - 45 30256646
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Nyt gennembrud i RNA-forskning kan ændre forståelsen af hjernen16.4.2026 11:37:23 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning udfordrer den klassiske opfattelse af, hvordan gener styrer hjernens funktion. Det er ikke kun de proteiner, neuroner producerer, der er afgørende – men også de RNA-instruktioner, der bestemmer, hvor og hvornår disse proteiner dannes.
Danske studerende klar til at sende klimasatellit i rummet på Transporter-16 missionen27.3.2026 10:44:48 CET | Pressemeddelelse
Den 30. marts 2026 opsendes satellitten DISCO-2 fra Californien. Bag missionen står danske universitetsstuderende. Satellitten skal fra rummet overvåge de smeltende gletsjere i Grønland og levere data til klimaforskningen.
Fra skrald til klimateknologi: Gummihandsker får nyt liv som CO2-fanger13.3.2026 12:52:05 CET | Pressemeddelelse
Millioner af gummihandsker ender på forbrændingen eller lossepladsen, men nu har forskere på Aarhus Universitet udviklet en teknologi, der kan omdanne de brugte handsker til at fange CO2. Det er et muligt alternativ til olieafhængige løsninger, lyder vurderingen fra postdoc Simon Kildahl, som står i spidsen for projektet.
Genetisk kortlægning afslører nøglen til vinterhårdføre hestebønner10.3.2026 13:06:33 CET | Pressemeddelelse
Med et nyligt lokaliseret genetiskområde på vinterhestebønnen kan forskere nu pege på, hvad der gør at vinterhestebønnen er mere robust i koldere klimaer. Et gennembrud der på sigt kan skabe et større incitament for at så langt flere bælgplanter i f.eks. danske marker.
Ny forskning fra Aarhus Universitet: Marsvin skruer selv ned for støjen6.3.2026 07:51:33 CET | Pressemeddelelse
Den lille danske hval, marsvinet, ser ud til at være udstyret med et medfødt høreværn, som hjælper den med at beskytte sig mod kraftig støj fra blandt andet motorbåde. Resultatet overrasker forskerne bag studiet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum