Dennis tæmmede proteinet fra helvede på syv år
17.2.2021 09:23:22 CET | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse

I vores blodbane og væv fungerer komplementsystemet som en af de allerførste forsvarsmekanismer overfor sygdomsfremkaldende organismer. Når disse opdages af komplementsystemet starter en kædereaktion, som ender med, at skadevolderen elimineres, og andre dele af immunsystemet stimuleres. Proteinet properdin er afgørende for effektiviteten af komplementsystemet. Heldigvis har vi næsten alle properdin nok, da vi ellers risikerer at dø som barn af infektionssygdomme.
På Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet var professor Gregers Rom Andersen i 2013 frustreret over at kende mange detaljer om andre proteiner i komplementsystemet, men properdin forekom at være for vanskelig at arbejde med. Det var kendt, at proteinet havde en meget udstrakt struktur, som ville gøre det nærmest umuligt at bestemme strukturen af properdin. For at gøre ondt værre, så findes properdin i tre forskellige former i kroppen, såkaldte oligomerer, der indeholder to, tre eller fire kopier af proteinet.
”Men heldigvis trådte Dennis Vestergaard Pedersen ind ad døren i efteråret 2013 for at starte som ph.d.- studerende. Egentligt skulle han kun arbejde med properdin som sideprojekt, da det var for risikabelt. Men en dag skitserede vi bag på en konvolut, hvordan man måske kunne skære properdin i mindre stykker. Det virkede overraskende godt,” fortæller Gregers Rom Andersen.
Dennis fik på denne måde bestemt krystalstrukturen af de enkelte stykker af et properdin-molekyle efter fem år. Da var Dennis for længst færdig med sin ph.d. og lavede kontraktforskning på Aarhus Universitet. Men en ting nagede Dennis.
”Til trods for fem års arbejde vidste jeg stadigt ikke, hvordan de properdin oligomerer vi har i kroppen ser ud, og hvilken rolle deres usædvanlige og udstrakte struktur spiller for funktionen af properdin,” fortæller Dennis Vestergaard Pedersen.
”Jeg begyndte for sjov at studere en af de tre properdin oligomerer ved hjælp af elektronmikroskopi. Til min store overraskelse opdagede jeg, at en af properdin oligomererne er et stift molekyle, og ikke fleksibelt som jeg havde forventet. Dette var en stor overraskelse, og gav mig virkeligt blod på tanden,” fortsætter Dennis.
”Jeg begyndte derfor i samarbejde med kollegaer på Københavns Universitet at studere de forskellige properdin oligomerer i detaljer. Vi kombinerede elektronmikroskopi, og en teknik der hedder småvinkelspredning. Derved kunne vi bevise, at alle de forskellige properdin oligomerer er stive, veldefinerede molekyler”.
Properdins specielle udstrakte struktur er vigtig for proteinets funktion i immunforsvaret
Samtidigt foretog Dennis sammen med specialestuderende Sofia Mølgaard Mazaros Mazarakis laboratorieforsøg, hvor de sammenlignede kunstige og naturligt forekommende properdin oligomerers evne til at drive komplementsystemets aktivering. Ved at kombinere disse data med strukturelle data, kunne forskerne vise, at properdins specielle udstrakte struktur faktisk er vigtig for proteinets funktion i immunforsvaret.
Gregers Rom Andersen uddyber: ”Dennis’ lange og vedholdende arbejde med properdin har givet os en hel ny forståelse af ”molekylet fra helvede”, og specielt hvorfor det ser ud, som det gør. Det har givet os nye muligheder med hensyn til at kunne kontrollere aktiviteten af komplementsystemet både op og ned. Stimulering er interessant i forbindelse med kræft, mens nedlukning af komplementet allerede bruges til at behandle autoimmune sygdomme”.
Gennem sit lange arbejde med properdin har Dennis i en længere periode samarbejdet med en stor medicinal virksomhed og vil nu selv forsøge at udvikle medicin. Sammen med tre andre forskere fra Aarhus Universitet har Dennis udviklet en teknik til at få kroppens eget komplementsystem til at slå kræftceller ihjel. Teknikken er netop blevet patenteret af Aarhus Universitet, og forskerne videreudvikler nu teknikken med støtte fra Innovationsfonden og Novo Nordisk Fonden.
Forskernes arbejde med properdin blev støttet økonomisk af Novo Nordisk Fonden og Lundbeck fonden.
Forskningsresultaterne er netop publiceret i det ansete videnskabelige tidsskrift eLife.
“Properdin oligomers adopt rigid extended conformations supporting function”
Dennis V Pedersen, Martin Nors Pedersen, Sofia MM Mazarakis, Yong Wang, Kresten Lindorff-Larsen, Lise Arleth, Gregers R Andersen
https://elifesciences.org/articles/63356
DOI: 10.7554/eLife.63356
Kontakter
Professor Gregers Rom Andersen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
gra@mbg.au.dk - 45 30256646
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Hurtigvoksende træer tager over i fremtidens skove og sætter biodiversiteten under pres29.1.2026 12:03:14 CET | Pressemeddelelse
Klimakrise, skovrydning og ødelagte levesteder fremmer ensartede skove, hvor hurtigvoksende arter fortrænger oprindelige træer. Det sænker biodiversiteten, gør træerne mindre modstandsdygtige over for sygdom og reducerer skovenes evne til at lagre CO₂.
Kenyas store katte under pres – kvæg presser løverne væk26.1.2026 11:24:01 CET | Pressemeddelelse
Flokke af kvæg fordriver løver og andre vilde dyr fra deres levesteder i Kenya – også selv om hyrderne lukker kvæget inde om natten, når rovdyrene er aktive. Et nyt studie fra Aarhus Universitet peger på løsninger, der kan mindske konflikterne mellem husdyr og vilde dyr.
Gennembrud: Nu kan vi aflæse DNA med telefonen17.12.2025 09:10:19 CET | Pressemeddelelse
Dansk forskningsgruppe har designet proteiner, der kan lede efter bestemte DNA-stykker og lyse, hvis de finder dem. Et lys, telefonens kamera nemt kan fange.
Professor Lars Birkedal – 25-års jubilæum20.11.2025 13:08:31 CET | Pressemeddelelse
Professor i datalogi ved Aarhus Universitet, Lars Birkedal, kan fejre 25-års jubilæum. Han er internationalt anerkendt for sin forskning i programmeringssprog og programverifikation og leder Center for Basic Research in Program Verification. Han har modtaget flere store forskningspriser, bl.a. EliteForsk-prisen.
Professor Ivan Damgård – 40-års jubilæum20.11.2025 13:04:06 CET | Pressemeddelelse
Professor i datalogi ved Aarhus Universitet, Ivan Damgård, kan fejre 40-års jubilæum. Han er internationalt anerkendt pioner inden for kryptografi og har været med til at grundlægge virksomederne Cryptomathic og Partisia. Han er Ridder af Dannebrog og aktiv folkemusiker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum