Dennis tæmmede proteinet fra helvede på syv år
17.2.2021 09:23:22 CET | Aarhus Universitet Natural Sciences | Pressemeddelelse

I vores blodbane og væv fungerer komplementsystemet som en af de allerførste forsvarsmekanismer overfor sygdomsfremkaldende organismer. Når disse opdages af komplementsystemet starter en kædereaktion, som ender med, at skadevolderen elimineres, og andre dele af immunsystemet stimuleres. Proteinet properdin er afgørende for effektiviteten af komplementsystemet. Heldigvis har vi næsten alle properdin nok, da vi ellers risikerer at dø som barn af infektionssygdomme.
På Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet var professor Gregers Rom Andersen i 2013 frustreret over at kende mange detaljer om andre proteiner i komplementsystemet, men properdin forekom at være for vanskelig at arbejde med. Det var kendt, at proteinet havde en meget udstrakt struktur, som ville gøre det nærmest umuligt at bestemme strukturen af properdin. For at gøre ondt værre, så findes properdin i tre forskellige former i kroppen, såkaldte oligomerer, der indeholder to, tre eller fire kopier af proteinet.
”Men heldigvis trådte Dennis Vestergaard Pedersen ind ad døren i efteråret 2013 for at starte som ph.d.- studerende. Egentligt skulle han kun arbejde med properdin som sideprojekt, da det var for risikabelt. Men en dag skitserede vi bag på en konvolut, hvordan man måske kunne skære properdin i mindre stykker. Det virkede overraskende godt,” fortæller Gregers Rom Andersen.
Dennis fik på denne måde bestemt krystalstrukturen af de enkelte stykker af et properdin-molekyle efter fem år. Da var Dennis for længst færdig med sin ph.d. og lavede kontraktforskning på Aarhus Universitet. Men en ting nagede Dennis.
”Til trods for fem års arbejde vidste jeg stadigt ikke, hvordan de properdin oligomerer vi har i kroppen ser ud, og hvilken rolle deres usædvanlige og udstrakte struktur spiller for funktionen af properdin,” fortæller Dennis Vestergaard Pedersen.
”Jeg begyndte for sjov at studere en af de tre properdin oligomerer ved hjælp af elektronmikroskopi. Til min store overraskelse opdagede jeg, at en af properdin oligomererne er et stift molekyle, og ikke fleksibelt som jeg havde forventet. Dette var en stor overraskelse, og gav mig virkeligt blod på tanden,” fortsætter Dennis.
”Jeg begyndte derfor i samarbejde med kollegaer på Københavns Universitet at studere de forskellige properdin oligomerer i detaljer. Vi kombinerede elektronmikroskopi, og en teknik der hedder småvinkelspredning. Derved kunne vi bevise, at alle de forskellige properdin oligomerer er stive, veldefinerede molekyler”.
Properdins specielle udstrakte struktur er vigtig for proteinets funktion i immunforsvaret
Samtidigt foretog Dennis sammen med specialestuderende Sofia Mølgaard Mazaros Mazarakis laboratorieforsøg, hvor de sammenlignede kunstige og naturligt forekommende properdin oligomerers evne til at drive komplementsystemets aktivering. Ved at kombinere disse data med strukturelle data, kunne forskerne vise, at properdins specielle udstrakte struktur faktisk er vigtig for proteinets funktion i immunforsvaret.
Gregers Rom Andersen uddyber: ”Dennis’ lange og vedholdende arbejde med properdin har givet os en hel ny forståelse af ”molekylet fra helvede”, og specielt hvorfor det ser ud, som det gør. Det har givet os nye muligheder med hensyn til at kunne kontrollere aktiviteten af komplementsystemet både op og ned. Stimulering er interessant i forbindelse med kræft, mens nedlukning af komplementet allerede bruges til at behandle autoimmune sygdomme”.
Gennem sit lange arbejde med properdin har Dennis i en længere periode samarbejdet med en stor medicinal virksomhed og vil nu selv forsøge at udvikle medicin. Sammen med tre andre forskere fra Aarhus Universitet har Dennis udviklet en teknik til at få kroppens eget komplementsystem til at slå kræftceller ihjel. Teknikken er netop blevet patenteret af Aarhus Universitet, og forskerne videreudvikler nu teknikken med støtte fra Innovationsfonden og Novo Nordisk Fonden.
Forskernes arbejde med properdin blev støttet økonomisk af Novo Nordisk Fonden og Lundbeck fonden.
Forskningsresultaterne er netop publiceret i det ansete videnskabelige tidsskrift eLife.
“Properdin oligomers adopt rigid extended conformations supporting function”
Dennis V Pedersen, Martin Nors Pedersen, Sofia MM Mazarakis, Yong Wang, Kresten Lindorff-Larsen, Lise Arleth, Gregers R Andersen
https://elifesciences.org/articles/63356
DOI: 10.7554/eLife.63356
Kontakter
Professor Gregers Rom Andersen
Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
gra@mbg.au.dk - 45 30256646
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny blodprøveteknologi kan give svar på 10 minutter23.10.2026 10:46:23 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet ny teknologi, der genkender og måler koncentrationen af lægemidler i blodet på under 10 minutter. Den hurtigere svartid kan betyde forskellen på liv og død.
Genslyngning af åer gavner ikke biodiversiteten som forventet21.10.2026 10:11:06 CEST | Pressemeddelelse
Når danske vandløb genslynges og får lagt grus tilbage på bunden, er målet at skabe bedre forhold for naturen. Men genopretningen gavner ikke alle arter lige meget. Mens smådyr trives, kniber det for vandplanterne, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Planter bruger et molekylært målebånd til at skelne ven fra fjende15.10.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Planter er konstant i kontakt med svampe i jorden. Nogle svampe forårsager sygdom, mens andre indgår i gavnlige partnerskaber, der hjælper planterne med at optage næringsstoffer og vokse. For at overleve er planterne nødt til at kunne skelne mellem dem, men hvordan de aflæser de kemiske signaler, som svampene udsender, har hidtil været dårligt forstået. Nu har forskere fra Aarhus Universitet sammen med kolleger fra Københavns Universitet og CNRS-CERMAV i Grenoble afdækket, hvordan en receptor i planten genkender lange kæder af kitin – et signal, der er forbundet med svampeangreb. Resultaterne, som er publiceret i Science den 15. oktober 2026, afslører et højt specialiseret receptorsystem, der selektivt genkender molekylære signaler fra svampe ud fra deres størrelse.
50 millioner til nyt AU-center: Hvad sker der med vores måde at tænke på, når AI tænker med?22.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Generativ AI hjælper os allerede med at skrive, analysere, lære og udvikle nye idéer. Men hvad sker der med vores egen tænkning, når AI bliver en stadig større del af den? Det skal et nyt tværfagligt forskningscenter på Aarhus Universitet undersøge med en bevilling på 50 millioner kroner fra Carlsbergfondet.
Malkekøer blev efterladt ved Tjernobyl - nu klarer flokken sig uden mennesker21.9.2026 08:48:45 CEST | Pressemeddelelse
Da køernes ejer døde i 2016, blev de overladt til sig selv. Siden har køerne klaret sig selv i naturen, tilpasset sig og fået kalve, viser ny forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum