Den tunge transport bør selvfølgelig også omfattes af kommende regler for nulemissionszoner
23.6.2022 10:55:23 CEST | Tænketanken CONCITO | Pressemeddelelse
Det er med stor forundring at CONCITO og Rådet for Grøn Omstillings ser, at regeringen lægger op til helt generelt at fritage lastbiler med en tilladt totalvægt over 12 tons fra den lovgivning om nulemissionszoner, som for nyligt er sendt i høring.
”Nulemissionszonerne er et vigtigt kommunalt greb til både at forbedre lokalmiljøet og til at skubbe på omstillingen af bilparken, særligt når det kommer til den tunge transport. Samtidig er det en af de billigste måder at fremme den grønne omstilling. Men i regeringens udkast, skydes de tunge køretøjer helt til hjørne”, siger Søren Have programchef i Concito.
Lastbiler over 12 tons er i forslaget slet ikke medtaget og i en lovbemærkning står der at ”når teknologien er moden, bør de tunge køretøjer omfattes ved en senere ændring af miljøbeskyttelsesloven”. Det undrer Concito og Rådet for Grøn Omstilling, der bemærker, at man fx i Holland har planer om 30-40 gods-nulemissionszoner i 2025 for at sikre incitamenter til en hurtig Grøn Omstilling.
”Hvis man ikke vil have at reglerne skal gælde de tunge køretøjer fra samme dato, bør de som minimum inkluderes fra en fastsat senere dato, fx 1. juli 2025; alternativt fra samme dato, men så med mulighed for adgang i emissionskøretøj, mod betaling, som det sker i London”, siger Søren Have.
De manglende krav til de tunge køretøjer ser de to organisationer også som en kold spand vand i hovedet på de virksomheder som har gået forrest, og demonstreret at det allerede nu er muligt:
”Mange virksomheder som fx COOP og Stark, har allerede investeret i lastbiler over 12 tons. Nogen for at få erfaringer, andre for at få en konkurrencefordele i forhold til deres langsommere konkurrenter. Vælger man ikke at medtage tungere lastbiler straffer man reelt grønne firstmoovers”, siger Jeppe Juul seniorrådgiver i Rådet for Grøn omstilling og fortsætter:
”Forslaget vidner om et manglende kendskab til den teknologiske udvikling. Allerede i dag kan man købe el-distributionslastbiler fra alle europæiske producenter og Danmark arbejder for at sikre, at man kan køre Internationalt med el-lastbiler i 2025. Derfor er det besynderligt, at man her postulerer at teknologien ikke er klar”.
Rådet for Grøn Omstilling og Concito arbejder for at fremme en hurtig grøn omstilling af godstransporten.
Kontakt:
Jeppe Juul, Rådet for Grøn Omstilling, jeppe@rgo.dk, +45 3318 1948
Søren Have, CONCITO, sha@concito.dk, +45 2873 5464
Kontakter
Søren HaveProgramchefFremtidens Mobilitet
Tlf:28735464sha@concito.dkInformation om Tænketanken CONCITO
Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Drop differentieret moms: Alternativ løsning giver lavere klimaaftryk og mere direkte kompensation til borgerne22.9.2026 08:11:33 CEST | Nyhed
Vi skal gøre noget ved de høje fødevarepriser. Men det betyder ikke, at vi skal gøre alle fødevarer billigere. Hvis vi vil hjælpe husholdningerne og samtidig tage klimaet alvorligt, findes der mere målrettede løsninger.
Uden fornyet indsats hænger 2030-klimamål i en tynd tråd12.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
CONCITO har analyseret sandsynligheden for, at klimamålet for 2030 opfyldes, og lægger man usikkerhederne for de enkelte tiltag sammen, er der under 1 % sandsynlighed for, at Danmark indfrier klimamålet.
Elektrificering er det mest effektive redskab til at beskytte europæere mod energikriser18.5.2026 09:48:31 CEST | Pressemeddelelse
Mens priserne på fossile brændstoffer skyder i vejret grundet krigen i Iran, viser en ny CONCITO-analyse, at husholdninger på tværs af EU i gennemsnit kan spare over 2.200 euro om året på deres energiregninger ved at skifte til varmepumper og elbiler.
Lokale grønne læringstilbud for lærere i hele landet14.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Grønne Rygrad har lanceret et nyt nationalt overblik, der samler grønne åben skole-tilbud fra samtlige landets kommuner på ét sted. For første gang kan lærere over hele Danmark finde praksisnære undervisningstilbud inden for klima, natur og bæredygtighed, hvor de kan tage deres elever med ud i deres lokalområde.
Tilknytning til naturen opstår ikke af sig selv9.4.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne tænketank CONCITO og Museum for the United Nations – UN Live lancerer et tværfagligt undervisningsmateriale, Sounds Right. Det kombinerer blandt andet naturfaglighed, kunst og sanselige oplevelser for at styrke de unges forståelse af naturen og deres engagement i den grønne omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

