Det Kongelige Teater

Den populære teaterfestival CPH STAGE rykker ind i Skuespilhuset

Del
I år udgør Skuespilhuset centrum for dette års CPH STAGE-festival, og Det Kongelige Teater ser frem til at lægge hus til nogle af festivalens mange arrangementer og byde teaterglade publikummer velkommen.

CPH STAGE finder sted hvert år de første 12 dage i juni måned, og i år begynder festivalen d. 31. maj kl. 16 med et gratis åbningsarrangement i Skuespilhuset, hvor publikum inviteres indenfor til en præsentation af dette års festivalprogram. Kl. 19 på Gamle Scene ved Kongens Nytorv spiller årets internationale åbningsforestilling The Blind Poet af den belgiske instruktør Jan Lauwers og den internationale teatergruppe Needcompany.

Festivalen byder på 120 forskellige forestillinger over hele København og Frederiksberg. Hertil kommer events, talks, åbne prøver, readings, workshops og meget mere. På Det Kongelige Teaters scener får man blandt andet chancen for at opleve den reumertnominerede Lang dags rejse mod nat, det anmelderroste Shakespearedrama Helligtrekongersaften eller hvad I vil samt den progressive norske instruktør Jo Strømgrens balletforestilling The Society of Lost Souls, som er lavet i samarbejde med Det Kongelige Teaters eksperimenterende dansegruppe Corpus og udnævnt til et af årets Highlights på CPH STAGE.

Dette års festivalcentrum udgør ikke blot Skuespilhusets indendørsareal. Også på Ofelia Plads – der netop er blevet nomineret til IBYEN PRISEN for årets sted i byen – kan man opleve teater under åben himmel arrangeret af CPH STAGE og støttet af Kulturhavn365.

Festivalen afrundes traditionen tro med den helt store hyldest til den danske scenekunst, når dette års Reumertprisuddeling løber af stablen i Skuespilhuset lørdag d. 10. juni.

Billetter til Det kongelige Teaters forestillinger på CPH STAGE kan købes her.

Kontakter

Billeder

Information om Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater
Postboks 2185
1017 København K

33 69 69 33http://kglteater.dk/

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye