Den nødvendige beslutning om behandling af dobbeltdiagnoser skal træffes nu
Debatindlæg af Psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner, bragt i Altinget d. 30. maj 2022
Nogle af de mest udsatte mennesker i Danmark, er dem, som lever med en såkaldt dobbeltdiagnose. Det vil sige mennesker, som kæmper både med psykisk sygdom og misbrug. De er særligt sårbare, fordi misbruget ofte forværrer den psykiske sygdom, og den psykiske sygdom ofte forværrer misbruget.
Det har store konsekvenser, ikke bare for den enkelte. Også som samfund ser vi konsekvenserne – manglende uddannelse, tabte jobs, opløste familier, øget risiko for kriminalitet og dramatisk forkortede liv. I gennemsnit dør mennesker med dobbeltdiagnose 22 år før alle andre.
I regionerne kender vi allerede mange af dem. I 2017 modtog ca. 16.000 patienter med dobbeltdiagnose behandling for deres psykiske lidelse på et hospital. Men behandlingen er vanskelig, for vi kan kun behandle den psykiske lidelse. Misbrugsbehandlingen er kommunernes ansvar. Populært sagt falder patienterne mellem to stole.
For at se dette indhold fra www.regioner.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
VI KENDER ALLEREDE LØSNINGEN
Skiftende regeringer og brede flertal i Folketinget har gang på gang indset behovet for et entydigt ansvar for en samlet indsats, og forud for sidste års aftale med regeringen om kommunernes og regionernes økonomi lå en løsning klar. Nu er endnu et år gået, og vi venter fortsat på, at den nødvendige beslutning rent faktisk bliver truffet.
Den gode nyhed er, at løsningen nyder bred faglig opbakning. Den fremgår endda sort på hvidt i Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien. Nemlig et regionalt forankret samlet behandlingstilbud til mennesker med både misbrug og psykisk sygdom. Kun på den måde kan vi sikre, at begge lidelser behandles på samme tid og med afsæt i samme behandlingsplan.
Hvis vi gør det til virkelighed, kan vi løfte kvaliteten i behandlingen, forebygge og afværge multisygdom og forværrede tilstande og ikke mindst gøre det langt nemmere for de enkelte borgere og pårørende at navigere i systemet.
TRÆF BESLUTNINGEN NU
I regionerne kan vi styrke misbrugsbehandlingen ved trække på sundhedsvæsenets erfaringer med dataopsamling, forskning og kvalitetsudvikling. Gode værktøjer, der i dag har trange kår, når 98 kommuner hver især skal løfte opgaven.
Et samlet regionalt tilbud om dobbeltdiagnosebehandling vil derfor også kunne understøtte udviklingen og kvaliteten i kommunernes misbrugsbehandling af de mange borgere, der alene lider af et misbrug.
Foruden den særligt sårbare gruppe som både har et behandlingskrævende misbrug og samtidig modtager behandling for psykisk sygdom, vil der fortsat være en stor gruppe af borgere, som har et misbrug, men ikke er i psykiatrien. De kan og skal hjælpes i kommunerne.
Kære regering og kære Christiansborg. Træf nu den nødvendige beslutning om et samlet og bedre behandlingstilbud for at hjælpe mennesker med psykiske sygdom og misbrug!
Det vil redde menneskeliv, familieliv og arbejdsliv.
Nøgleord
Kontakter
Jacob KlærkeFormand for psykiatri- og socialudvalget, Danske Regioner
Tlf:26 83 74 96jacob.klaerke@rr.rm.dkJesper JakobsenPresserådgiver
Tlf:2022 8278jespj@regioner.dkInformation om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Medicinrådet får flere midler til at nedbringe sagspukkel10.10.2025 14:01:41 CEST | Pressemeddelelse
Regionerne øger Medicinrådets grundbevilling med i alt 41 millioner kroner de næste tre år. Rådet oplever lige nu et stigende antal ansøgninger. Pengene skal derfor sikre, at sagsbehandlingstiderne fortsat holdes nede, så nye lægemidler stadig kan nå hurtigt ud til patienterne.
Ny overenskomstaftale på plads: Den skal støtte op om kortere ventetid, kvalitetsudvikling og digitalisering hos de praktiserende speciallæger3.10.2025 07:03:50 CEST | Pressemeddelelse
RLTN og FAPS har forhandlet en ny overenskomst for de praktiserende speciallæger på plads. Den gælder for perioden april-december 2026. Den nye aftale sikrer blandt andet 123 millioner kroner til flere behandlinger og undersøgelser hos de praktiserende speciallæger. Det skal nedbringe ventetiderne.
Danske Regioner glæder sig over fælles forståelse af reform af almen praksis22.9.2025 10:35:03 CEST | Pressemeddelelse
Danske Regioner glæder sig over den fælles forståelse af reformen af almen praksis, som regeringen og Praktiserende Lægers Organisation mandag har præsenteret. Regionerne bakker op om reformen, som skal styrke det nære sundhedsvæsen og udvikle almen praksis.
Regionerne prioriterer det nære sundhedsvæsen og hurtigere behandling i budgetaftaler18.9.2025 11:51:40 CEST | Pressemeddelelse
Alle fem regioner har budgetaftaler på plads for 2026. Regionerne afsætter ekstra penge til at styrke almen praksis samt den øvrige praksissektor og det nære sundhedsvæsen. Derudover afsætter regionerne midler til kortere ventetid og bedre behandling på hospitalerne.
Vaccination mod influenza og covid-19 begynder den 1. oktober10.9.2025 10:56:37 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. oktober kan danskere over 65 år og borgere i øget risiko for alvorligt sygdomsforløb blive vaccineret mod influenza og covid-19. Vaccinationerne tilbydes i hele landet i regionale vaccinationscentre og hos Danske Lægers Vaccinations Service.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum