Den Kriminalpræventive Pris går til SSP-leder

Til masser af klapsalver i Operaen overrakte social- og indenrigsminister Astrid Krag årets kriminalpræventive pris til SSP-leder Helle Midskov Brynaa, der står i spidsen for projekt ’Hvem Styrer Orkesteret’ fra Vejle Kommune. Projektet har foreløbig uddannet 500 fagfolk i at holde børn og unge ude af kriminalitet.
”Jeg er slet ikke i tvivl om, at I er med til at forebygge, at unge havner i kriminalitet. Så stort tillykke med prisen og tak for jeres arbejde”, sagde social- og indenrigsminister Astrid Krag.
I projektet 'Hvem styrer orkestret' bliver lærere, pædagoger og klubmedarbejdere uddannet i at forebygge mistrivsel, fravær og kriminalitet. Der er særligt fokus på elever, der er i risiko for at fravælge skolen og havne i misbrug og en kriminel løbebane. Målet er at give børn og unge ’et godt liv’ og gøre dem mere robuste over for livets udfordringer.
SSP-leder Helle Midskov Brynaa, der er initiativtager til projektet, modtog prisen. Ministeren mente, at hun og projektet i den grad fortjener prisen.
”Jeg er meget imponeret over, hvor helstøbt jeres uddannelse er. I belønnes for jeres helhedsorienterede tilgang og tværfaglige tænkning. I er en inspiration for andre aktører, der arbejder med at forebygge kriminalitet. Derfor ser jeg også et stort potentiale i at udbrede jeres uddannelse til andre kommuner”, sagde Astrid Krag.
En meget rørt Helle Midskov Brynaa takkede mange gange for prisen:
"Det er bare helt fantastisk rørende at stå her i dag. Kriminalitetsforebyggelse starter fra den dag barnet bliver født, og derfor har vi også lavet denne uddannelse fra sundshedsplejersker og helt op til voksne", sagde hun, inden hun takkede en lang række samarbejdspartnere, som også tydeliggjorde, hvor bredt et samarbejde HSO er.
Det var et foredrag med den svenske kriminolog Per-Olof Wikströms, som fik Helle Midskov Brynaa til at starte uddannelsen i sin tid.
"Han sagde, hvad ligger der bag de 96 procent af befolkningen, der ikke havner i kriminalitet, og det var det, der fangede mig. Der kan man finde svaret i, hvordan vi kan forebygge kriminalitet”, sagde Helle Midskov Brynaa.
De øvrige nominerede til Den Kriminalpræventive Pris 2020 var Lommevending til Behandling og SIKKER SHOPPING. Se mere om de nominerede på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside: https://dkr.dk/nyheder/2020/nov/den-kriminalpraeventive-pris-2020/
Fakta om Hvem Styrer Orkestret (HSO)
- Der er uddannet omkring 500 medarbejdere på tværs af fagligheder.
- Helle Midskov Brynaa, som er SSP-leder i Vejle Kommune, er kvinden bag projektet.
- Hun har sammen med en række fagpersoner udarbejdet HSO-uddannelsen, som er baseret på 30 års forskning. Uddannelsen tager udgangspunkt i den svenske kriminolog Per-Olof Wikströms teori om kriminalitetsforebyggelse.
Fakta om Den Kriminalpræventive Pris
- Prisen har til formål at sætte fokus på kriminalitetsforebyggende arbejde i lokalområderne, opmuntre til kriminalitetsforebyggende initiativer og øge bevidstheden om vigtigheden af kriminalitetsforebyggelse blandt enkeltpersoner, organisationer, foreninger og myndigheder.
- Vinderen af Den Kriminalpræventive Pris 2020 modtager, ud over æren, 50.000 kroner.
Kontakt:
Det Kriminalpræventive Råd
Pressemedarbejder Charlotte Ruge
cru@dkr.dk / 41 74 73 80
Hvem Styrer Orkesteret (HSO)
SSP-leder i Vejle Kommune
Helle Midskov Brynaa
hembr@vejle.dk / 29 60 90 02
Firehøjeskolen
Skoleleder Bjarne Kyneb (som har indstillet Helle)
BJAKY@vejle.dk/ 27 12 78 51
Nøgleord
Kontakter
Charlotte RugePressemedarbejder
Tlf:41 74 73 80cru@dkr.dkBilleder

Information om Det Kriminalpræventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd arbejder for at forebygge kriminalitet og skabe et tryggere samfund.
Følg pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd
Højsæson for indbrud: Vær opmærksom på naboernes huse, når du alligevel lufter hunden3.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vi har dem alle sammen i vores nabolag. De går derude hver dag. I regn og slud. I lys og mørke. Altid trofaste, klar til en hilsen og med snuden i sporet. Bringer naboer sammen og får skabt liv mellem husene ved at invitere deres ejere på gåtur hver eneste dag. En ny kampagne hylder landets mange hundeluftere, der netop gør en ekstra forskel ved at være synlige og opmærksomme i nabolaget – noget, der er særligt vigtigt her i den mørke tid. Sådan lyder det fra Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.
Danmark er vært for stor EU-konference om digital svindel27.11.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Digital svindel fylder mere og mere på tværs af Europa. Som en del af Danmarks EU-formandskab, samler Det Kriminalpræventive Råd derfor i samarbejde med dansk politi eksperter, fagfolk og repræsentanter fra hele Europa til en stor konference om forebyggelse af digital svindel. EU-landene vil bl.a. præsentere deres bedste forebyggende indsatser, og Europas bedste kriminalpræventive projekt kåres.
Samarbejdet om at lukke Pusher Street vinder Den Kriminalpræventive Pris 202520.11.2025 14:17:19 CET | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem Christiania og myndigheder om at forandre Pusher Street og gøre op med den kriminalitet og utryghed, der i årevis har kendetegnet stedet, vinder Den Kriminalpræventive Pris 2025. Justitsminister Peter Hummelgaard overrakte i dag prisen og 50.000 kr. til forebyggelse af kriminalitet.
Ny rapport: hård og dominant sex er udbredt blandt unge – det kræver nyt fokus på samtykke22.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste unge har prøvet hård og dominant sex, f.eks. at slå, tage kvælertag eller hive i håret. Blandt dem har 28 pct. oplevet, at den seksuelle adfærd ændrede sig i en hård og dominant retning, så de ikke længere havde lyst til at fortsætte – men af de godt 80 pct., der sagde fra, fortsatte adfærden for hver femte. Det viser en ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd. Det understreger, at der er brug for langt mere oplysning og dialog om, hvordan unge sikrer samtykke i forbindelse med hård og dominant sex.
Ny rundspørge: Dårlig belysning skaber utryghed i flere af landets kommuner30.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Knap halvdelen af de kommuner, der har deltaget i en ny rundspørge, fortæller, at de inden for de seneste par år har oplevet utryghed i det offentlige rum som følge af dårlig belysning. Det Kriminalpræventive Råd lancerer nu et nyt casekatalog, der skal inspirere kommuner til at arbejde med bedre belysning, så kriminalitet forebygges, og trygheden øges.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
