Den Grønne Ungdomsbevægelse oprørte efter ny rapport: De danske klimamål skal overholde 1,5 gradersmålet.

I dag konkluderer en ny rapport fra Klimarådet, at de danske klimamålsætninger ikke er forenelige med 1,5-gradersmålet fra Parisaftalen og Klimaloven. Rapporten har skaleret de danske klimamål op til et globalt niveau, hvor man finder, at den globale temperatur ville overskride 1,5 graders opvarmning, hvis alle lande gjorde som i Danmark. Målsætningerne i den danske Klimalov fra 2020 er ellers baseret på 1,5-gradersmålet. Ingen steder i klimaloven står der ’2 grader’ eller ’et godt stykke under 2 grader’ eller et overshoot af 1,5 grader. Danmark har desuden sidste år ved COP26 sammen med resten af verdens lande lovet at fastholde indsatsen for at begrænse den globale temperaturstigning til maksimalt 1,5 grader. Men spørger man Klimarådet, kan man ikke længere entydigt sige, at danske klimamål lever op til Parisaftalen. Det globale CO2-budget, der er den tilbageværende mængde af udledninger, verden kan tillade at bruge for stadig at holde sig under temperaturmålene, er blevet mindre, og Danmark har ikke reduceret sine udledninger hurtigt nok. Danmark overskrider sit CO2-budget, og de danske klimamål er nu nede omkring EU-gennemsnittet.

“Vi er skrækslagne over konklusionerne i Klimarådets nye rapport. Rådet har nu mejslet i sten, at de danske klimamål er for lave. Som vi havde frygtet, har klimakrisen udviklet sig siden 2019, uden at den danske klimaindsats har fulgt med. Det betyder, at vi nu gambler med selve kernen af international klimapolitik - at holde opvarmningen under 1,5-grader. Det er en dødsom over millioner af mennesker og hele generationer,” siger Jens Emborg Bünemann, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Klimarådet understreger, at hvis man overskrider 1,5 graders opvarmning, vil mange menneskelige og naturlige systemer udsættes for yderligere alvorlig risici - også selv om temperaturen på sigt kommer under 1,5 grader igen. Det såkaldte overshoot over de 1,5 grader vil føre til omfattende og irreversible klimapåvirkninger og øge risikoen for at passere tipping points, der kan få temperaturstigningerne til at accelerere, fordi naturlige processer eskalerer og ikke kan vendes igen inden for en relevant tidsskala. 

“Hver decimal, den globale middeltemperatur vil stige med, kommer med en risiko. Vi løber allerede en stor risiko ved at varme verden op med 1,5 grader, og FNs klimapanel vurderer entydigt, at 2 graders opvarmning ikke er et sikkert opvarmningsniveau. Derfor må det have absolut førsteprioritet at holde temperaturstigningen under 1,5 grader - koste hvad det vil. Vi kan ikke bilde os selv ind, at det at hæve 70%-målet til 80% vil være nok, fordi det står nu klart, at det unægteligt vil føre til katastrofal opvarmning,” siger Selma de Montgomery, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Klimarådet har regnet på alternative klimamål, og hvilke temperaturmæssige konsekvenser de forskellige danske mål ville have, hvis de blev skaleret til globalt niveau. Samtlige af de tretten alternative klimamål overskrider målet om maksimalt 1,5 graders opvarmning. Klimarådet nævner kun ét eksempel, der ville medføre, at Danmarks mål ikke ville overskride 1,5 grader. Her ville Danmark skulle leve op til den høje ende af 2025-målet (reduktion på 54%), levere 95% reduktion i 2030, 105% i 2035 (relativt til 1990), reducere metan og lattergas med 20% i 2025 og 70% i 2030 (relativt til 2020) og reducere udledningerne fra skibe og fly med 20% i 2025 og 50% i 2030 (relativt til i dag). 

“Det er ikke en mulighed at give op på 1,5-gradersmålet. Det kan ikke forsvares at overskride dén temperaturstigning. At Klimarådet ikke fremlægger et scenarie, hvor de danske klimamål er kompatible med en 1,5 graders opvarmning er virkelig kritisk,” siger Jens Emborg Bünemann, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.

“Det allermest afgørende er, at vi ikke overskrider 1,5 graders opvarmning. Betyder det, at der skal en 95% reduktion i 2030 til, må vi gøre det. Vi kan ikke forhandle med fysikken, og omkostningerne ved at lade temperaturen blive ved med at stige er uoverskuelige. Vi har vidst, at politikernes klimanøl ville komme med en pris på et tidspunkt. Den ser vi nu, men vi vil til enhver tid hellere vælge den nødvendige omstilling til end at skulle stå ansigt til ansigt med omkostningerne af kollapsede økosystemer. I sidste ende har vi reelt intet andet valg,” siger Selma de Montgomery, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse

Danmark kan også bidrage til at holde temperaturstigningen under 1,5-grader ved at sænke sine forbrugsbaserede udledninger, som hovedsageligt dækker over vores import af varer og forbrug af eksempelvis soja og biomasse. Tal fra Energistyrelsen viser, at Danmarks globale klimaaftryk er ca. 50% højere end vores territoriale udledninger. Hertil skriver Klimarådet: “At det giver en indikation af, at hvis ikke Danmarks territoriale klimamål kan siges at være i overensstemmelse med verdens klimaambitioner, så kan det nok heller ikke siges om Danmarks samlede klimapolitik”.

“Vores håndtering af klimakrisen kalder på et forsigtighedsprincip, for vi gambler med enorme økosystemer, der kan tippe ud af balance og forårsage massive ødelægger i hele verden. Danmark skal gøre al tænkeligt for at bidrage til en minimering af den opvarmning, der lige nu sker faretruende hurtigt. Danmarks udledninger fra import og forbrug er massive, og det er helt naturligt, at også de skal have et reduktionsmål. Vi har ansvar for alle de udledninger, vi forårsager, og en dansk udledning har samme skade for klimaet, ligegyldigt om den sker i Shanghai eller Skælskør,” siger Jens Emborg Bünemann, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Klimarådet går for første gang for alvor ind i principperne om retfærdighed, der er på spil, i sin vurdering af de danske klimamål. Klimarådet understreger, at der er flere forhold, der taler for, at Danmark skal levere et stort bidrag til klimaindsatsen. Den danske klimalov understreger, at Danmark har et historisk ansvar for at bidrage til at løse klimakrisen. Desuden vedtog man med Parisaftalen et princip om et differentieret ansvar, der betyder, at rige og storudledende lande bør yde en større indsats på reduktionsmål end andre lande.

“Klimakrisen kalder på ansvar fra alle lande. I Danmark skal vi reagere hurtigere og mere drastisk end andre lande, for vi har ressourcerne til det og bærer samtidigt et enormt historisk ansvar. Hvis ikke vi tager ansvar, hvordan kan vi forvente, at resten af verden vil gøre det? Hvis ikke engang et selvudråbt grønt land som Danmark vil levere klimapolitik, der er kompatibelt med 1,5-gradersmålet - hvordan kan vi så forvente, at andre vil?,” siger Selma de Montgomery, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Kliarådet understreger, at klimamål har ringe klimaeffekt, hvis de ikke kommer med tilsvarende konkret implementering. Rådet antager, at der mellem klimamålene i 2025, 2030 og 2050 er en lineær reduktionssti, så man reducerer med lige meget hvert år fra nu. Rådet understreger også, at Danmark bør fokusere på at mindske sin klimapåvirkning på den korte bane. Desuden peger rapporten på, at reduktioner i de store udledninger af metan og lattergas - især fra den animalske produktion i landbruget - med fordel kan nedbringes hurtigt for at levere effektive reduktioner på kort sigt.

“Det bliver mere og mere åbenlyst, at det er gennem en omstilling af det danske landbrug, de afgørende reduktioner skal hentes de næste få år. Ikke bare fordi landbruget udleder enormt meget, men også fordi de udleder metan og lattergas, der er langt mere skadelige end CO2. Højere klimaambitioner skal komme med tilhørende konkret handling, og det skal vi finde i landbruget,” siger Jens Emborg Bünemann, aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse.