Den Grønne Ungdomsbevægelse

Danske aktivister demonstrerer for udfasningsaftale på COP30

Del

Den Grønne Ungdomsbevægelse har sammen med græsrodsbevægelser fra hele verden netop afholdt en demonstration på COP30, hvor de krævede en hurtig, fuldt finansieret og retfærdig udfasning af fossile brændsler.

Demonstrationen blev afholdt efter, at Lars Aagaard, på vegne af den danske regering, fremlagde sit forslag til et nyt dansk klimamål på 82% reduktion i 2035. Et klimamål, som aktivisterne fra Den Grønne Ungdomsbevægelse på COP30 er stærkt utilfredse med:

“Regeringens udspil til et klimamål er pinligt lavt og lever ikke engang op til Parisaftalen. Tyfoner, oversvømmelser, tørke og hungersnød hærger allerede de mest sårbare dele af verden, og med den kurs vi er på, vil konsekvenserne være uoverskuelige. Vi må og skal udfase fossile brændsler så hurtigt som muligt, og derfor kræver vi, at Danmark går i spidsen med minimum 100% reduktion i 2035. Hvis ikke Danmark  - som et af verdens rigeste lande - sætter et tilstrækkeligt mål, hvem skal så?" udtaler Asbjørn Valhøj, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Parisaftalen fra 2015 satte et mål om at begrænse temperaturstigningen til højst 1,5 grader. Vi ligger i dag på omkring de 1,3. Ifølge aktivisterne er det tydeligt at se, hvorfor ambitionerne skal skrues i vejret.

Vi demonstrerede i dag for at kræve en fuldt finansieret, hurtig og retfærdig udfasning af alle fossile brændsler. Med den ene hånd presser Danmark på for en fossil udfasning på COP, mens de med den anden hånd genåbner fossile gasfelter i Nordsøen, som de for eksempel lige har gjort ved Tyrafeltet,” udtaler Elise Sydendal, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Et nøglebegreb under COP er just transition eller retfærdig omstilling. Det dækker over, at omstillingen til et bæredygtigt samfund skal ske retfærdigt uden at sende mennesker i fattigdom og arbejdsløshed  - både mellem lande og internt i landene. 

Det er vigtigt, at omstillingen væk fra fossile brændsler bliver retfærdig. Det er globale magtstrukturer der har forårsaget klimakrisen, og det er dem, der forhindrer meningsfuld handling. Retfærdighed er både et pejlemærke og en forudsætning for klimahandling,” udtaler Emil Bejer-Pedersen, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse

Forhandlingerne på COP30 spidser til. Brasilien og en række andre lande presser på for en global aftale om udfasning af fossile brændsler. Men flere lande i det globale syd gør det klart, at en udfasning kun er mulig, hvis der samtidig landes en stærk aftale om klimafinansiering. De forlanger en fuld implementering af Parisaftalen, som pålægger rige lande at finansiere fattigere landes grønne omstilling og klimatilpasning.

De rige lande bliver ved med at tøve, når det kommer til at lægge penge på bordet. Uden finansiering kommer der aldrig en retfærdig udfasning. Vi i Europa har en gæld, som skal betales, ellers bliver den historiske dom hård. Desuden er det bare sund fornuft. Hele verden har en interesse i at investere i grønne og resiliente samfund,” udtaler Nicole Pemberton, aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Kontakter

Emil Bejer-PedersenAktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse

Tlf:+45 61 60 88 34

Om Den Grønne Ungdomsbevægelse

Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.

Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse

Aktivister: “Det eneste Lars Aagaard opnår med sit nye klimamål er at gøre Danmark til grin.”17.11.2025 20:24:06 CET | Pressemeddelelse

Danske klimaaktivister er chokerede over klimaminister Lars Aagaards bud på et nyt klimamål for 2035, som ifølge dem er “uværdigt” og “til grin.” Særligt set i lyset af at Danmarks rolle som et af de lande med bedst forudsætning for at vise vejen for den grønne omstilling. I protest planlægger aktivisterne at demonstrere for et højere klimamål og strukturelle forandringer i Klimaloven, der inkluderer biomasse, forbrug samt hensyn til natur og mennesker.

Aktivister på COP30 kalder Danmark ud for ikke at ville beskatte privatfly13.11.2025 21:29:58 CET | Pressemeddelelse

I forbindelse med COP30 lancerer Global Solidarity Levies Taskforce på lørdag en international koalition af lande, der vil indføre nationale afgifter på nogle af de største fossile forurenere - herunder luksusflyvninger og privatfly - for at finansiere de skader, klimakrisen forårsager i verdens fattigste regioner. Danmark ser imidlertid ikke ud til at stå som medafsender på initiativet, og derfor demonstrerede danske aktivister her til aften på COP30 for at presse Danmark til at tilslutte sig koalitionen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye