Den grænsekrydsende trafik ligger langt under normalen
5.2.2021 11:36:01 CET | By-, Land- og Transportministeriet | Pressemeddelelse
Danskerne følger i høj grad myndighedernes anbefalinger og bliver inden for landets grænser. Det viser tal fra Transportministeriet, der for første gang har grænsetrafikken med i trafiktællingen. I uge 4 af 2021 viser trafikoptællingerne, at der er 60 procent mindre personbiltrafik over den dansk-tyske grænse i forhold til samme uge i 2020. Mængden af personbiltrafik over Øresund er 65 procent lavere.
- Vi skal gøre, hvad vi kan for at forhindre, der kommer nye mutationer af coronavirus ind i landet, og sådan har vores nabolande det selvfølgelig også. Det store fald i trafikken på tværs af grænserne viser, at danskerne i vid udstrækning holder sig inden for landets grænser. Det er et væsentligt og effektivt redskab til at holde smittespredningen under kontrol, og en stor tak skal lyde til alle, der undværer turen over grænserne, så risikoen for nye mutationer er så lille, som muligt, siger transportminister Benny Engelbrecht.
Inden for grænserne er trafikken fortsat lav, selvom der for anden uge i træk opleves en svag stigning i personbiltrafikken. Der er nu knap 30 procent færre personbiler på vejene og over Storebælt i forhold til samme periode sidste år. Også rejsekortaktiviteten er svagt stigende, men ligger dog omkring 60 procent lavere end samme uge sidste år. Togtrafikken over Storebælt er mere jævn lav og ligger mere end 70 procent under sidste års niveau.
Nøgleord
Information om By-, Land- og Transportministeriet
By-, Land- og TransportministerietFrederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
41 71 27 00http://www.trm.dk
Følg pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra By-, Land- og Transportministeriet
Regeringen, Enhedslisten og Alternativet er klar til at fordele 100 mio. til udvikling af den kollektive trafik på landet og øerne2.10.2026 16:10:30 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, Enhedslisten og Alternativet er klar til at fordele 100 millioner kroner til udvikling af den kollektive trafik med vægt på landdistrikterne. Pengene bliver fordelt til hele landet gennem trafikselskaberne, til ø-kommunerne samt på udvikling af betalings- og bestillingsløsninger til den kollektive transport.
Regeringen vil åbne for mere plads til saunaer, shelters og foreningsliv ved kysterne2.10.2026 10:38:37 CEST | Pressemeddelelse
Klubber og foreninger skal have bedre muligheder for at udvikle sig ved de danske kyster. Derfor vil regeringen give lokale kræfter i landdistrikterne mere handlerum og gøre det lettere at udvide fx saunaer, shelters og omklædningsrum, samtidig med, at der tages hensyn til naturen.
Styrket beredskab skal gøre transportsektoren mere robust24.9.2026 13:05:35 CEST | Pressemeddelelse
Nyt beredskabsforum skal styrke koordineringen og samarbejdet om godstransport i en krisesituation.
Puljemidler skal gøre stationer mere trygge og attraktive21.9.2026 07:12:38 CEST | Pressemeddelelse
Der udmøntes 51,5 millioner kroner fra puljen til mere trygge og attraktive stationer, som går til seks stationer.
Cykelstiprojekter for 269,9 millioner kroner fra cykelpuljen31.8.2026 08:01:12 CEST | Pressemeddelelse
34 cykelstiprojekter sættes i gang med midler fra cykelpuljen under infrastrukturaftalen. Projekter, der giver mere sikre skoleveje og får flere til at cykle, er prioriteret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum