Det Kongelige Teater

Den glade enke 2.0

Del
Røven kommer let i klaskehøjde, når man vil pille ved SÅ kendt et værk som Franz Lehárs Den glade enke, men Adam Price og Kasper Holten er uforfærdede, når de fører fortællingen op til nutiden i rammen af et forarmet teater, der vil reddes af den rige svinebondes enkes milliardformue

Franz Lehárs legendariske operette er stadig fyldt med udødelige musikalske hits, men rammen er spritny, moderne og i en satirisk gendigtning skrevet af Adam Price og iscenesat af Kasper Holten.

Plottet er nyt, og den oprindelige udgaves ambassadefester er nu henlagt til et udsultet, moderne og let genkendeligt dansk kulturliv. Men der er stadig intriger i luften og affærer i krogene, mens vores selvudstillende tid bliver spiddet i en ætsende satire.

Teaterdirektøren Zeta øjner en redningsplanke gennem et sponsorat fra Hanna Glawari, den ombejlede ’glade’ enke efter en velhavende jysk svineproducent. De berømte grisetter bliver aldrig helt det samme efter Hannas store fest hjemme i grisestalden.

Lydsiden til morskaben er naturligvis Franz Lehárs vidunderlige musik, hvor ørehængerne står i kø, og hvor dansere bidrager til den hæsblæsende fest.

Motionér smilebåndene og forkæl øregangene, når Det Kongelige Kapel, Det Kongelige Operakor og et stjernespækket solisthold fortolker Lehár-hits som Viljasangen, Så går vi til Maxim og Enkevalsen.

Iscenesættelse: Kasper Holten
Assisterende instruktør: Anna Schulin-Zeuthen
Bearbejdelse: Adam Price og Kasper Holten
Sangtekster og dialog: Adam Price
Dirigent: Vincenzo Milletarì
Dirigent: Thomas Bagwell
Scenograf: Steffen Aarfing
Kostumedesign: Ida Marie Ellekilde
Koreograf: Signe Fabricius
Lysdesign: Ulrik Gad
Videodesign: Luke Halls

Zeta: Morten Staugaard/Simon Duus
Hanna Glawari: Sine Bundgaard/Gisela Stille
Valencienne: Clara Cecilie Thomsen/Dénise Beck
Danilo: Peter Lodahl/Palle Knudsen
Camille: Gert Henning-Jensen/Jens Christian Tvilum
Nielsen: Lise Baastrup/Patricia Schumann (cover)
Bogense: Lise Christensen
Kronborg: Michael Kristensen/Christian Damsgaard
Ken Skade: Frederik Rolin/William Pedersen
St. Brioche: Torleif Steinstø/Fredrik Bjellsäter
Sylvester: Jacob Skov Andersen/Anders Kampmann
Olga: Gina Gloria Tronel/Fanny Soyer
Speaker: Jens Jørn Spottag
Svine Svendsen: Ulf Pilgaard
Dansere: Maria Malmström, Nefertiti Pedersen, Thea Schøtt, Stine Andersen, Ingeborg Andersen, Tone Reumert

Det Kongelige Kapel og Det Kongelige Operakor

Spilleperiode: 1. oktober 2021-11. februar 2022

Kontakter

Billeder

Information om Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater
Postboks 2185
1017 København K

33 69 69 33http://kglteater.dk/

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye