Political Festival of Europe

Den franske ambassadør i Danmark, Christophe Parisot, deltager på Political Festival of Europe

Del
Political Festival of Europe afvikles for første gang den 25.- 28. august 2022 i Mariager. Her vil publikum opleve en lang række af debatter mellem europæiske borgere og beslutningstagere om nogle af de mest presserende spørgsmål. Overordnede temaer, der vil præge folkemødets mange events, omfatter business, demokrati, klima, kultur, udenrigspolitik, sundhed og teknologi.

Christophe Parisot, den franske ambassadør i Danmark, er blandt de mange talere, der deltager i festivalens debatprogram. Ambassadøren taler på følgende tre debatter:

  • Torsdag 25. august kl. 14.00: Teknisk suverænitet i EU
  • Torsdag 25. august kl. 18:00: Hvordan sikrer man ligestilling i Europa?
  • Fredag 26. august kl. 11.00: Frontex - har vi brug for aktionsstyrke for at sikre EUs grænser?

"Political Festival of Europe er et lovende forum for hele kontinentet, hvor der er plads til dybdegående diskussioner om en lang række presserende spørgsmål, alt fra klima til sundhed og digitalt. I et Europa med konstante udfordringer er jeg meget glad for at deltage i denne første udgave af Festivalen som repræsentant for Frankrig, med en omfattende erfaring i europæiske anliggender og stort engagement i det nylige franske formandskab for EU-Rådet. Mere end nogensinde har vi brug for et suverænt, forenet, demokratisk Europa!,” fremhæver ambassadør Christophe Parisot.

"Vi glæder os over at ambassadøren Christophe Parisot deltager som en fremtrædende repræsentant for Frankrig. Frankrig er blandt de 32 nationer, der er repræsenteret som deltager på Festivalen – vi er virkelig begejstret over at se, at så mange europæiske lande vil samles på tværs af grænserne her i Mariager,” fremhæver Jan Bertelsen, CEO ved Political Festival of Europe.

Se programmet her, og følg med i Folkemødets udvikling og nyheder på sociale medier, #PFOE2022 og i det månedlige nyhedsbrev.

Nøgleord

Kontakter

Nathalie DeramatCommunications OfficerDen Franske Ambassade

Tlf:+45 33 67 01 18

Billeder

Links

Information om Political Festival of Europe

Political Festival of Europe
Political Festival of Europe
Torvet 1A
9550 Mariager

+4570605072http://www.pfoe.org

Political Festival of Europe/Det Europæiske Folkemøde er en årlig festival, der fejrer demokratiet og er platform for den demokratiske samtale. På Festivalen vil vi diskutere de mest presserende emner på den europæiske dagsorden. Udover de mange politiske events, vil Festivalen være et sted hvor deltagerne kan opleve musik, kultur, mad og drikke fra hele Europa.

Følg pressemeddelelser fra Political Festival of Europe

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Political Festival of Europe

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye