Aarhus Universitet: Health

Den folkelige opbakning til vaccineprogrammet synes upåvirket af AstraZeneca-vaccinens pause

Del

Ønsket om at blive vaccineret mod COVID-19 er uændret - 89 procent - før og efter at vi i Danmark fik kendskab til de sjældne blodpropper, der har sat AstraZeneca-vaccinerne på pause. Det viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet, som er offentliggjort i dag.

Ni ud af ti danskere siger, at de vil takke ja til COVID-19-vaccinen, når de får den tilbudt. Det er samme andel, som inden AstraZeneca-vaccinen blev sat på hold.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som bl.a. Søren Dinesen Østergaard står bag. Han er professor på Institut for Klinisk Medicin og tilknyttet Afdeling for Depression og Angst ved Aarhus Universitetshospital Psykiatrien.

”Vi spurgte i februar et udsnit af danskerne, om de ville lade sig vaccinere mod coronavirus, og det svarede 89 procent ja til. Det billede var uændret, da de samme mennesker blev spurgt igen, efter at AstraZeneca-vaccinen kom under mistanke for at give blodpropper,” siger Søren Dinesen Østergaard.

De knap 1500 deltagere svarede på spørgsmålene om vaccination første gang i perioden mellem 4. og 21. februar og igen i perioden mellem 15. og 25. marts. Det var 11. marts, at sundhedsmyndighederne satte AstraZeneca-vaccinen på pause – i første omgang 14 dage, derefter forlænget frem til formentlig 9. april.

Tillid til sundhedsvæsenet – men ikke til AstraZeneca-vaccinen

Undersøgelsen viser også, at de adspurgte, som man kunne forvente, er utrygge ved AstraZeneca-vaccinen. På en skala fra 0-10, hvor ti er mest sikkert, scorer AstraZeneca kun lidt over fem i gennemsnit, mens vaccinen fra Pfizer lander et stykke over otte. Ligeledes forventeligt er det dem, der ikke ønsker at lade sig vaccinere, der er mest utrygge ved AstraZeneca-vaccinen efter de rapporterede blodpropper, som i øjeblikket undersøges grundigt af en ekspertgruppe under EMA, the European Medicines Agency.

”Når 89 procent alligevel fastholder, at de vil lade sig vaccinere, vidner det om stor tiltro til sundhedsvæsenet. Den forlængede pause indikerer, at sundhedsvæsenet undersøger sagen til bunds og dermed tager vores sikkerhed alvorligt. Jeg tror, befolkningen ser det som rettidig omhu. Om noget vil det formentlig øge tilliden til sundhedsvæsenet,” siger Søren Dinesen Østergaard.

Til gengæld er forskergruppen ikke sikker på, at alle de folk, der siger, de vil lade sig vaccinere, også i praksis ruller ærmerne op til et skud i overarmen. Man ved fra andre spørgeskemaundersøgelser, at ’god opførsel’ hyppigt overrapporteres, fordi folk svarer det, der er det ’rigtige’. Et fænomen, der kaldes social desirability bias.

”Hvis denne bias spiller ind her, kan det betyde, at spørgeskemaundersøgelsen kommer til at overvurdere opbakningen til vaccineprogrammet,” siger Søren Dinesen Østergaard som det væsentligste forbehold i forhold til undersøgelsen.

Behov for genopbygning af tillid til AstraZeneca-vaccinen

Den lave tiltro til sikkerheden af AstraZeneca-vaccinen er, ifølge forskerne, et vigtigt signal til sundhedsmyndighederne.

”Resultaterne peger på, at der bliver brug for at genopbygge befolkningens tillid til AstraZeneca-vaccinen, hvis brugen af den genoptages,” siger han. Det forventes, at ekspertgruppen under EMA kommer med en opdateret anbefaling 9. april

Foreløbig er over 140.000 danskere vaccineret med AstraZeneca. Lægemiddelstyrelsen undersøger i øjeblikket indberetninger om blodpropper i kombination med et lavt antal blodplader. Ét tilfælde herhjemme har haft dødeligt udfald, og det tilfælde ligner flere dødsfald i bl.a. Norge.

Bag om forskningsresultatet

  • Der er tale om en spørgeskemaundersøgelse udført mod betaling af Epinion som led i en større trivselsundersøgelse, der har kastet foreløbig fire publikationer af sig. I en runde af spørgeundersøgelsen indsamlet i februar, spurgte forskerne om vaccineopbakningen. Det gav mulighed for at vende tilbage til de samme mennesker, da AstraZeneca-vaccinen blev sat på hold i marts. I alt 1491 undersøgelsesdeltagere har svaret begge gange, og resultaterne er vægtet, så de på en række parametre er repræsentative for den danske befolkning.
  • Samarbejdspartnere er professor Kim Mannemar Sønderskov og professor Peter Thisted Dinesen fra Institut for Statskundskab på hhv. Aarhus og Københavns universiteter.
  • Studiet er finansieret af Novo Nordisk Fonden.
  • Direkte link til den videnskabelige artikel Sustained COVID-19 vaccine willingness after safety concerns over the Oxford-AstraZeneca vaccine bragt i tidsskriftet Danish Medical Journal.

 

Nøgleord

Kontakter

Professor Søren Dinesen Østergaard
Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet
Afdeling for Depression og Angst, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien
Mail: SOEOES@rm.dk
Mobil: 61 28 27 53

Information om Aarhus Universitet: Health

Aarhus Universitet: Health
Aarhus Universitet: Health



Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.

Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.

Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum