ErhvervsstyrelsenErhvervsstyrelsen

Den digitale anlægsgartner: Hos Claus Lyng er huskesedlerne endt i glas og ramme

Del
Hvis man står stille, er man under afvikling, er mottoet hos Claus Lyng, der driver Sønderjyllands største anlægsgartnervirksomhed. Han har derfor digitaliseret virksomheden efter et kompetenceløft gennem EU-projektet Compress og oplever nu vækst i omsætning og ansatte.
”Jeg er i højere grad blevet en leder undervejs i Compress-forløbet,” siger Claus Lyng, indehaver af Lyng Entreprenør & Anlægsgartner. Han er især begejstret for, at forløbet strakte sig over to år, så han kunne nå at tilegne sig nye digitale kompetencer. Foto: Erhvervsstyrelsen
”Jeg er i højere grad blevet en leder undervejs i Compress-forløbet,” siger Claus Lyng, indehaver af Lyng Entreprenør & Anlægsgartner. Han er især begejstret for, at forløbet strakte sig over to år, så han kunne nå at tilegne sig nye digitale kompetencer. Foto: Erhvervsstyrelsen

Der er tidløst smukt i Bovrup uden for Aabenraa, hvor Lyng Entreprenør & Anlægsgartner har hovedkvarter mellem marker og moser. Men hvis man tror, at tiden står stille hos en af Sønderjyllands største anlægsgartnere, så har man læst indretningen i kontorlokalerne forkert.

På den ene væg i pavillonen hænger en stor elektronisk procestavle, der styrer alle virksomhedens opgaver digitalt. Og på den modsatte væg har indehaveren, Claus Lyng, muntret sig med at sætte nogle af sine gamle Post-It-huskesedler i glas og ramme.

Det har han gjort for at minde sig selv om det digitale kompetenceløft, som virksomheden med hjælp fra konsulenten Niels Otten fra EU-projektet Compress har gennemgået fra august 2019 og toethalvt år frem - og hvad det har betydet.

”Jeg brugte huskesedler og Post-IT, skrev tilbud i Word, men regnede priserne ud i hånden. Og i Excel kunne jeg kun finde ud af at lægge sammen og trække fra,” husker Claus Lyng.

”Men en virksomhed, hvor ejeren har det hele i hovedet, har samme værdi som et bøjet søm. Det går ikke, når man har ambitioner om at vokse sig større og har mellemledere, som også skal tage ansvar og beregne tilbud.”

Niels Otten kalder problemstillingen klassisk for mange SMV’er og giver et eksempel:

”Virksomheden har aldrig haft svært ved at få kunder; faktisk ringede de hele tiden, så Claus sad ofte på traktoren for at passe de nye kunder. Der var ikke meget tid til at afgive tilbud, og fordi det foregik i Word, kunne det tage en del tid at ændre i et tilbud. Claus kendte heller sit dækningsbidrag, så han vidste ikke, hvad han tjente på, og hvor han satte til.”

Compress-konsulenten og Claus Lyng igangsatte derfor en plan, der rummede tre centrale digitale elementer: En digital procestavle med overblik over opgaver, timeforbrug etc., digital timeregistrering og en digital tilbudsberegner. Alle systemer er kædet sammen, så de kan tilgås fra både storskærmen på kontoret og medarbejdernes telefoner.

Målet er at være helt skarp på virksomhedens motto: Kortest mulig vej til faktura, og det er lykkedes:

”De nye digitale elementer har ændret mit arbejde fundamentalt. Vi kan nå mere end tidligere, fordi vi har overblik og kan afgive tilbud hurtigere, og i dag er jeg stort set kun på kontoret og næsten ikke på traktoren,” siger Claus Lyng.

SMV’er digitaliserer for at forbedre

Langt de fleste SMV’er, der arbejder med digitalisering, gør det lige som Claus Lyng for at forbedre produktiviteten og optimere forretningen. Det viser nye tal fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses virksomhedspanel. Også ønsket om at yde en hurtigere og bedre service til kunderne er et vigtigt element for SMV’erne, og det tæller også, at digitalisering kan trimme driftsomkostningerne.

”Mit motiv er, at jeg gerne vil lade virksomheden gå i arv til mine to sønner, som begge er anlægsgartnere. Men når de overtager, skal virksomheden være indrettet til fremtiden og ikke mindst digitaliseret. Jeg kan se, at de virksomheder, der ikke gør noget for at udvikle sig og skabe vækst, men blot har ambitioner om at være to-tre mand, forsvinder i løbet af nogle år.”

Også andre forhold stiller krav til SMV’erne om øget digitalisering. Blandt andet betyder en ændring af bogføringsloven, at virksomheder fra 1. januar 2023 skal opbevare alt bilagsmateriale digitalt.

Forløbet med digitalt kompetenceløft er gennemført med hjalp fra EU-projektet Compress, som drives af uddannelsesinstitutionen Tietgen i Odense og er støttet med 45,9 mio. kr. fra EU’s Socialfond. Målet i EU-projektet er at tilføre SMV’erne viden- og kompetenceudvikling, der kan styrke konkurrenceevnen.

Foreløbig har 90 virksomheder været igennem et forløb ligesom Claus Lyng. Forløbene følger den model, som Compress har udviklet: Først afklares virksomhedens behov, og derefter igangsættes forløbet, der ofte kan vare flere år.

Projektleder Charlotte Birkshøj, Compress:

”Når vi har afklaret virksomhedernes behov, bliver vi hos virksomhederne og arbejder med dem. Ofte holder vi pause, mens de indarbejder deres tilegnede kompetencer, og starter så igen. Og vi forlader ikke virksomheden, før vi kan se, at kompetenceløftet er indarbejdet i virksomheden.”

Konsulent løsner den mentale håndbremse

Konsulent Niels Otten har hjulpet mange virksomheder med kompetenceudvikling i Compress, og han ser ofte, at virksomhederne sagtens kan skabe vækst, hvis de har de rigtige kompetencer:

”De skal have tingene serveret på en måde, som de kan bruge. Det kræver ikke et langt kursus, der ikke er plads til i dagligdagen. De skal have et værktøj og noget instruktion, og så er de i gang. Det virkede hos Claus, og det virker hos de fleste virksomheder, som vi hjælper.”

Claus Lyng er enig:

”Det svarer til at stå nede i et hul, hvor man ikke kan se, hvad der foregår oppe på jorden. Da vi begyndte med tilbudsberegneren, var jeg skeptisk. Men vi tilpassede beregneren i en byggeproces, efterhånden som jeg forstod det. Og da jeg så lyset, begyndte jeg selv at få visioner og idéer.”

FAKTA Digitalisering i SMV’er

  • Over en tredjedel af Danmarks SMV’er siger, at de har et behov for at være digitaliserede.
  • 3 ud af 10 SMV’er udpeger manglende tid som den vigtigste barriere for digitalisering.
  • De vigtigste former for digitale teknologier, som bruges af SMV’erne er cloud computing og brug af online software.

Kilde: Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses SMV-panel

FAKTA Om Compress

Compress er et landsdækkende program, der skal styrke konkurrenceevnen i 122 små og mellemstore produktionsvirksomheder. Programmet giver ledelse og medarbejdere et kompetenceløft, der skal gøre virksomhedernes produktion mere bæredygtig og ressourceeffektiv.

Projektet rummer også en særlig indsats på Sjælland, en COVID-19-indsats, der nu er afsluttet, samt en Brexit-indsats, hvor 150 virksomheder med forsyningsproblemer kan få hjælp. EU’s Socialfond har støttet projekterne med sammenlagt 45,9 mio. kr. Bag Compress står Tietgen i Odense (leadpartner) samt Køge Handelsskole, Mercantec og og Learnmark Horsens.

Læs mere om Compress i Erhvervsstyrelsens projektdatabase

Læs mere om Compress Sjælland i Erhvervsstyrelsens projektdatabase

Læs mere om Compress Brexit i Erhvervsstyrelsens projektdatabase

Skal din virksomhed også have hjælp til digitalisering eller grøn omstilling? Find aktuelle tilbud på Virksomhedsguiden

FAKTA Om EU’s Socialfond

I perioden 2014-2020 investerede EU's Socialfond, Regionalfond og danske partnere hvert år 1 mia. kr. i aktiviteter, der skaber vækst og beskæftigelse i hele landet.
Socialfondsprogrammet for 2014-2020 var målrettet iværksætteri, uddannelse og social inklusion for at skabe flere nye virksomheder og en dygtigere arbejdsstyrke. Det er afgørende forudsætninger for øget produktivitet, konkurrenceevne og vækst.

Derfor medfinansierede EU's Socialfond projekter, der skulle:

  • Øge iværksætteraktiviteten og sørge for vækstrettet kompetenceudvikling i små og mellemstore virksomheder
  • Fremme social inklusion – via særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser, indslusningsforløb til arbejdsmarkedet og socialøkonomiske virksomheder
  • Styrke erhvervsuddannelserne, erhvervsfaglige uddannelser og videregående uddannelser

Nøgleord

Kontakter

Hvis du vil vide mere om Compress-projektet, kan du kontakte:
Søren Munch, DE Kommunikation, 3529 1775 og SorMun@erst.dk

Billeder

”Jeg er i højere grad blevet en leder undervejs i Compress-forløbet,” siger Claus Lyng, indehaver af Lyng Entreprenør & Anlægsgartner. Han er især begejstret for, at forløbet strakte sig over to år, så han kunne nå at tilegne sig nye digitale kompetencer. Foto: Erhvervsstyrelsen
”Jeg er i højere grad blevet en leder undervejs i Compress-forløbet,” siger Claus Lyng, indehaver af Lyng Entreprenør & Anlægsgartner. Han er især begejstret for, at forløbet strakte sig over to år, så han kunne nå at tilegne sig nye digitale kompetencer. Foto: Erhvervsstyrelsen
Download
Virksomhedens omdrejningspunkt er den store digitale procestavle, der giver et samlet overblik over de aktuelle opgaver. Claus Lyng og medarbejderne på kontoret bruger den hele tiden, og de ansatte i marken kommer ofte forbi for at få et overblik. Foto: Erhvervsstyrelsen
Virksomhedens omdrejningspunkt er den store digitale procestavle, der giver et samlet overblik over de aktuelle opgaver. Claus Lyng og medarbejderne på kontoret bruger den hele tiden, og de ansatte i marken kommer ofte forbi for at få et overblik. Foto: Erhvervsstyrelsen
Download
Konsulent Niels Krogsgaard Otten fra EU-projektet Compress har i flere år været en regelmæssig gæst hos anlægsgartner Claus Lyng fra Aabenraa. Foto: Erhvervsstyrelsen
Konsulent Niels Krogsgaard Otten fra EU-projektet Compress har i flere år været en regelmæssig gæst hos anlægsgartner Claus Lyng fra Aabenraa. Foto: Erhvervsstyrelsen
Download

Information om Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg

3529 1700https://udviklingidanmark.erhvervsstyrelsen.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen

”Målet er at være nummer et i verden på bæredygtighed i vores branche”19.4.2024 07:48:00 CEST | Pressemeddelelse

Indtil for nylig havde virksomheden Real Safety i Esbjerg ikke haft en struktureret tilgang til den grønne omstilling, da det ikke for alvor havde været et tema for kunderne. Forventningen er dog, at stigende fokus på bæredygtighed vil give virksomheder med en tydelig grøn profil konkurrencefordele, og det har gjort det interessant for Real Safety at sætte konkrete bæredygtighedsinitiativer i gang.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye