Størstedelen af unge deltager aktivt i vores demokrati ved at tage del i politiske diskussioner, stemme ved valg eller skrive under på underskriftsindsamlinger. Langt de fleste unge (69%) har også en holdning til, i hvilken retning Danmark og verden skal udvikle sig. Under overfladen gemmer sig dog usikkerhed og tvivl. For halvdelen af landets unge har lav demokratisk selvtillid, hvilket blandt andet afspejler sig i, at Kun halvdelen af unge (49%) oplever, at de har holdninger der er værd at lytte til. Det viser Demokratianalysen 2022, som DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd har fået foretaget af Epinion, og som består af i alt 653 webinterviews med unge i alderen 16-25 år og 1.200 interviews med danskere over 25 år.

”Unge er seje og politisk engagerede, men under overfladen nærer sig en naturlig usikkerhed og tvivl på, om ens holdning er god nok. Derfor har vi alle til opgave at sikre, at alle unge føler, at deres holdning betyder noget, og er med til at rykke vores samfund. Med andre ord skal vi give unge et skud demokratisk selvtillid. For vi ved, at vores demokratiske engagement stiger i takt med vores demokratiske selvtillid” siger Christine Ravn Lund, forkvinde for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd.

Den demokratiske selvtillid er særligt lav blandt unge som har taget eller er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. Her har hele 74% lav demokratisk selvtillid, mens det til sammenligning kun gælder 47% af de unge, som er i gang eller har gennemført en gymnasial uddannelse.

Demokratisk selvtillid dannes i ungdomsårene

Demokratianalysen viser, at foreningsaktive unge har en stærkere demokratisk selvtillid end unge, der ikke er foreningsaktive. Det samme gælder den generelle tillid til samfundsinstitutioner, hvor unge generelt har en høj tillid til særligt domstole og demokratiet, men hvor både tidligere og nuværende foreningsaktive unge, scorer højere end det generelle gennemsnit.

”Følelsen af at være en del af vores demokratiske fællesskab og troen på, at ens holdning og stemme gør en forskel, skal dannes og næres imens man er ung og demokratisk nyforelsket. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi får alle med i demokratiske fællesskaber som i foreningslivet, hvor man samler sig om noget andet og større end sig selv, og insisterer på at være nysgerrige på hinandens holdninger,” siger Christine Ravn Lund, forkvinde for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd.

Demokratianalysen har målt, at unges tillid til demokratiske institutioner er generelt steget siden 2018.

Hovedkonklusioner fra Demokratianalysen 2022

• Størstedelen af unge (82%) har minimum deltaget i én politisk aktivitet i løbet af det sidste år. De mest hyppige deltagelsesformer er politiske diskussioner (48%), valgdeltagelse (47%) og underskriftsindsamlinger (39%).
• Halvdelen af de unge (50 %) har lav demokratisk selvtillid. En stor del føler ikke, at de har noget at byde ind med i politiske diskussioner, at de nemt kan forstå politiske spørgsmål eller at de har politiske holdninger, som er værd at lytte til.
• Unges tillid til demokratiske institutioner er størst til domstolene og demokratiet - og lavest til techkoncerner og medier.
• Tillid til demokratiske institutioner, deltagelse i politiske aktiviteter samt demokratisk selvtillid er højere blandt foreningsmedlemmer end hos unge, der aldrig har været medlem af en forening.

Fakta om Demokratianalysen 2022

DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd udgiver hvert år en Demokratianalyse, som tager temperaturen på demokratiet og unges demokratiske deltagelse. Undersøgelsen er foretaget af Epinion. Data er indsamlet over tre uger mellem d. 24. maj og d. 14. juni 2022 af Epinion. Undersøgelsen består af i alt 653 webinterviews med unge i alderen 16-25 år og 1.200 interviews med danskere på 26 år eller derover.