Parlamentsvalg ved en skillevej

Valget i Slovenien er særligt vigtigt, da de demokratiske og liberale institutioner, ganske uvant for landet, er under pres. Landet, der traditionelt set er blevet betragtet som lidt af en duks i regionen af EU, er ifølge den seneste rapport fra tænketanken Freedom House dét land i Europa, der har oplevet det allerstørste fald i demokrati-markørerne. Regeringspartiet Sloveniens Demokratiske Partis (SDS) kontroversielle premierminister Janez Janša, der er blevet betegnet som Sloveniens svar på Viktor Orbán og kaldt for Mini-Trump, har løbende foreslået og gennemført tiltag, der har kompromitteret institutioners og mediers uafhængighed. Mens befolkningen højlydt har demonstreret imod den kontroversielle politik, hævder Janša selv, at politikken repræsenterer befolkningens vilje. Valget på søndag vil vise, om det passer – og vil kunne være særligt definerende for landets fremtid.

Politisk pres på mediers og institutioners uafhængighed

Freedom House’s vurdering af demokratiet i Slovenien grunder i regeringens angreb på forsknings- og pressefriheden samt dens aktive modarbejdelse af kritiske aktører i civilsamfundet. I lighed med Viktor Orbáns tilgang i Ungarn, er Janez Janšas pres på de uafhængige institutioner blevet fulgt op af en række politikker, der omvendt har tilgodeset dem, der støtter partiet. Det er bl.a. foregået ved at fratage statsstøtten til en række regeringskritiske ngo’er, forsknings- og kulturinstitutioner, hvor gennemtvingelser af ansættelser til regeringsvenlige personer samtidigt har fundet sted. Efter fratagelsen af statsstøtten til det nationale nyhedsbureau STA, der arbejdede med en kritisk linje over for Janšas regering, er der samtidig opstået et antal medier, der er pro-Janša. Medier der i øvrigt ejes af de oligarker, der er tæt på den ungarske premierminister Viktor Orbán. Hvis Janša får lov til at fortsætte, er der ifølge kritikere og observatører en reel risiko for, at landet kan udvikle sig til et hybrid-regime i samme stil som i Ungarn.

Janša i modvind

Janšas politiske strategi, der har valgsloganet “Vi bygger Slovenien”, er dog selv kommet under pres. Den politiske strategi, der også består af omfattende privatiseringer, mødte sidste år stor folkelig og politisk modstand, da et forslag om privatisering af vand samt tilladelser til byggerier i nogle af Sloveniens mest naturskønne områder skulle til folkeafstemning. Det blev nedstemt med 86 procent af stemmerne. Med en valgdeltagelse på 50 procent, var deltagelsen høj for en folkeafstemning i Slovenien. Det kan ifølge flere eksperter være en indikation på en voksende utilfredshed i landet, da valget hermed mobiliserede befolkningen på tværs af generationer og politiske skel, og samtidig satte en vigtig diskussion om miljø og klima på dagsordenen. Det forventes, at den opadgående tendens for deltagelse fortsætter – og dermed tyder meget på, at valget på søndag kan få en valgdeltagelse, der overstiger de sidste par parlamentsvalg, der havde et gennemsnit på omkring 50 procent.

Splittet opposition og ny venstre-grøn generation

Oppositionen er splittet i to fløje; henholdsvis en centrum-højre koalition ledet af Gilbanje Sovoboda (GS) – hvis popularitet er eksploderet – og en venstrefløjskoalition ledet af Levica og Socialdemokraterne. “De to ser ikke umiddelbart ud til at kunne samarbejde”, vurderer DEO’s analytiker og Balkan-ekspert Zlatko Jovanovic.

“Dette skyldes blandt andet, at GS betragter Janez Janša og venstrefløjskoalitionen som to ekstreme modpoler og tager afstand til de miljømæssige og sociale aspekter i venstrefløjskoalitionen. Med henvisning til Janšas kontroversielle politikker de seneste par år, påpeger venstrefløjskoalitionen derimod, at det er Janšas politik, der er ekstrem, mens forsvaret for det liberale demokrati nødvendiggør et tredelt fokus på både miljø, progressiv socialpolitik og de liberale og demokratiske institutioner“, uddyber Zlatko Jovanovic.

Om det nye venstre-grønne parti Levica, fortæller Zlatko Jovanovic yderligere, at den repræsenterer et nybrud for venstrefløjspolitik i regionen, idet det er tydeligt, at særligt den yngre generation har samlet sig politisk omkring de sociale samt miljømæssige spørgsmål. Den støt voksende popularitet blandt de venstreorienterede partier hos de unge er faktisk en del af en større tendens i regionen. Lignende venstrefløjspartier vandt nyligt borgmesterposten i Kroatiens hovedstad Zagreb og har siden også fået flotte resultater ved det nyligt afholdte valg i Serbien. De nye venstre-grønne partier i regionen samarbejder meget på tværs af landegrænserne. Det er derfor håbet, at de på sigt kan skabe den forsoningskraft, som man længe har ventet på efter Jugoslaviens sammenbrud.