Demente liver op i interaktion med menneskelignende robotter, men forsker advarer mod ukritisk brug

Jens Dinesen Strandbech har fornylig forsvaret sin ph.d.-afhandling med fokus på sociale robotter. Han har i den forbindelse gennemført undersøgelser på et demensplejehjem i Nordjylland, hvor personer med svær demens har haft kontakt med den menneskelignende robot Telenoid. Denne robot kan i sig selv ingenting, men den fungerer som et medie til at kommunikere med. Og det viser gode resultater.
- Mennesker med demens går fra at være verbalt og socialt inaktive til at være verbalt aktive og socialt opsøgende. De går fra at tilbringe det meste af deres døgn alene til at gå ud i fællesområder og deltage i sociale aktiviteter, og de bliver socialt tilstedeværende og er selv opsøgende i deres sociale interaktion. De liver op – det er så smukt at se. Telenoiden hjælper også mennesker med demens til at tale, fordi de synes, at Telenoiden selv har problemer med sproget, og på den måde opstår en fin og givende vekselvirkning. Modsat andre sociale robotter som fx sælen Paro er Telenoid menneskelignende, og derfor er det naturligt at tale med ham og få et svar tilbage. Det er det ikke med Paro, og det gør en kæmpe forskel. Mange personer med demens motiveres til at tale om ting, der går dem på, om deres fortid eller blot om løst og fast. De reaktiverer herved et større ordforråd og bruger Telenoid til at handle på sociale behov, som de ellers ikke ville kunne overskue at gøre noget ved, fortæller Jens Dinesen Strandbech, som har gennemført sin ph.d. i et samarbejde mellem SOSU Nord og Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.
Etiske udfordringer - nu og i fremtiden
Men på trods af de gode resultater mener forskeren ikke, at sociale robotter som Telenoid er klar til at blive indført i sundhedssektoren. Der er store omkostninger forbundet med anskaffelsen og brugen af en robot, bl.a. fordi det kræver, at plejepersonale fungerer som mellemled. Samtidig er der teknologisk nogle udfordringer med stabilitet, som, Jens Dinesen Strandbech dog mener, kan være løst inden for en årrække. Men der er også nogle etiske udfordringer ved denne teknologi.
- Skrækscenariet ved Telenoid er som ved megen anden sundhedsteknologi, at den bruges forkert, for meget eller for lidt. Det skyldes tit misforståelser, mistillid eller manglende uddannelse. Samtidig er der med sociale robotter også en række etiske aspekter, der skal overvejes ganske nøje. Telenoid kan ikke noget som helst i sig selv, men i en ikke så fjern fremtid udvikles sociale robotter, som kan føre samtaler med eksempelvis demente borgere selv. Når det sker, og det kombineres med mistillid og forkert brug i sundhedssystemet, er det meget let at se uhensigtsmæssige og uetiske scenarier. Man kan nemt forestille sig, at borgere, der er plejekrævende og forstyrrende, bliver passiviserede ved hjælp af en social robot, som de så snakker med i stedet for et rigtigt menneske. Der er også en etisk udfordring i forhold til, om vi skal designe robotter, der er særligt velegnede til f.eks. at passivere udad reagerende borgere. Det kan på den ene side virke fornuftigt, hvis de tilsyneladende er rolige. Men er det ikke det samme, som f.eks. at låse dem inde – så vi slipper for at se på dem eller slipper for at arbejde med at forbedre deres tilstand?, spørger han.
Den opfattelse deler man også på SOSU Nord, hvor bl.a. social- og sundhedshjælpere samt -assistenter uddannes. Her undervises der i dag i brugen af velfærdsteknologi. Samtidig har man oprettet et test- og implementeringscenter for sundheds- og velfærdsteknologi, Future Lab, hvor der blandt andet forskes i brugen af sociale robotter.
- Med Jens Strandbechs ph.d. skriver SOSU Nord sig ind i forskning, som adresserer de velfærdsorienterede brancheområder, og med ansættelsen af en ny erhvervsforsker på SOSU Nord løfter vi en vigtig opgave med at producere ny viden med et borgerrettet fokus. Det er meget vigtigt i forhold til brugen af sociale robotter i fremtiden, understreger Bent Fuglsbjerg, leder af SOSU Nord Future Lab.
Fakta:
- Jens Dinesen Strandbechs ph.d.-afhandling hedder ”Humanoid Robots for Health and Welfare” og kan læses her: http://www.kommunikation.aau.dk/digitalAssets/382/382762_strandbech--2018----humanoid-robots-for-health-and-welfare-print.pdf
- Den er blevet til i samarbejde mellem SOSU Nord og Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet.
Kontakter
Jens Dinesen Strandbech på telefon: 29 24 89 25 eller på e-mail: jensstrandbech@gmail.com
Billeder

Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ny forskning: "Vi straffer mere, flere og hårdere"1.7.2025 14:15:10 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra AAU har for første gang kortlagt alle ændringer af den danske straffelov siden 1980. Resultatet viser over 900 lovændringer. De fleste ændringer har fundet sted efter år 2000 og har en skærpende karakter.
Forsker: Bonusklubber og nye regnemodeller kan redde den kollektive trafik1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet vurderer, at det vil koste fire trafikdræbte mere hvert år, når 17-årige i dag får lov til at køre bil uden ledsager. Lektor Laura Bang Lindegaard fra Aalborg Universitet peger på nye økonomimodeller og bonusklubber som tiltag, der kan bringe busser og tog ud af den nedadgående spiral.
Undseelig fisk fra 500 mio. år gammel slægt fundet i stort antal i nordjysk bæk30.6.2025 10:09:54 CEST | Pressemeddelelse
Fisken stammer fra de allerførste hvirveldyr, der kom til verden før dinosaurerne. Navnet er bæklampret, og forskere fra Aalborg Universitet har fundet den lille fisk i stort antal i en nordjysk bæk, hvor den ikke tidligere er fundet.
Ny chatbot hjælper unge med at vælge det rette studie30.6.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forud for ansøgningsfristen til videregående uddannelser på kvote 1 den 5. juli er mange unge i syv sind over deres uddannelsesvalg. Aalborg Universitet præsenterer nu en ny AI-studievælger, som skal hjælpe unge i deres søgen efter den rette karrierevej.
Ny database fra AAU skal hjælpe myndigheder, virksomheder og andre med klimaberegninger26.6.2025 07:01:46 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt gratis værktøj udviklet af forskere fra bl.a. Aalborg Universitet skal gøre det nemmere for en række organisationer at sikre bæredygtighed i deres arbejde
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum