Deltagelse vidner om succesfuld demens-indsats i Furesø
15.7.2021 14:24:09 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

At blive ramt af demens kan vælte livet omkuld for både den sygdomsramte og de pårørende. Den helt rigtige indsats kan dog gøre en stor forskel. Furesø Kommune har derfor arbejdet målrettet med at implementere en to-årig demensstrategi, som blev formuleret i 2018 i samarbejde med både pårørende og fagpersoner. Arbejdet med at realisere strategiens fire indsatsområder har vist sig at være en succes.
”Tilbagemeldingerne fra demens-ramte borgere og deres pårørende har i høj grad været positive. Tilbuddene til dem dækker bredt, og de kan alle samle godt med deltagere. På den måde ved vi, at indsatserne har været en succes,” siger centerchef Annelia Fähnrich Jensen,centerchef for Center for Sundhed og Seniorliv i Furesø Kommune.
Arbejdet stopper dog ikke her. Furesø Kommune begynder i efteråret 2021 processen med at få formuleret en ny demensstrategi, som blandt andet skal bygge videre på de gode erfaringer med at realisere den nuværende demensstrategi.
Demenskurser og bålhygge gør en forskel
Furesø ønsker fremover at fortsætte med de gode erfaringer fra de seneste få år. Nøglen er at skabe målrettede tilbud til demensramte og støtte til pårørende. Det gælder for eksempel tilbud som demenscaféen, samtalegrupper for borgere med demens samt aktivitetstilbuddet ’Kom ud’, hvor demensramte kan nyde en eftermiddag under åben himmel med bål i hyggeligt samvær med andre demensramte og deres ægtefæller.
Fire gange om året afvikler kommunen et kursus om demens for pårørende, og det er også muligt at deltage i samtalegrupper.
”Borgere fortæller os, at de er meget glade for at mødes med ligesindede. Både de, der er ramt af demens og deres pårørende. Vi kan se, at det virker at have målrettede tilbud og, at vi har opbygget en organisation, der er tilgængelig og forstår, hvad demens er for en sygdom,” fortæller Trine Oemann, som er demenskonsulent i Furesø Kommune.
Borgere møder kompetent personale
Alle i Furesøs frontpersonale på fx plejehjem og aktivitetscenter har været på demenskursus. Det gælder også køkkenmedhjælpere og øvrigt understøttende personale, som nu er klædt på til at spotte de første små tegn på demens. Det kan fx være, at en ellers velfungerende borger ved betaling i caféen ikke længere kan finde mønterne i sin pung. Demensteamet sikrer også faglig understøttelse af borgere med demens uanset, om borgerne får besøg af hjemmeplejen, går i et af kommunens aktivitetstilbud eller bor på plejehjem.
Center for Sundhed og Seniorliv har opbygget et velfungerende demensteam som også oplyser og samarbejder med frivillige organisationer i kommunen. Center for Sundhed og Seniorliv vil nu samle op på de indsatser, som det ikke har været muligt at realisere, og i efteråret 2021 tager Furesø fat på at formulere en ny demensstrategi, så der fortsat bliver arbejdet med at skabe bedre liv for demensramte Furesø-borgere.
Kontakter
- Annelia Fähnrich Jensen, sundheds- og ældrechef i Furesø Kommune, tlf. 7216 4968
- Trine Anneli Oemann, demenskonsulent i Furesø Kommune, tlf. 7216 5787
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø når ikke klimamål i 2030 – klimaplan opdateres30.3.2026 10:33:14 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune nedbringer CO₂-udslippet år for år. Men udfordringer med især udrulning af fjernvarme og en længere tidshorisont på en række infrastrukturprojekter betyder, at Furesø Kommune ikke når sit mål om at være CO₂-neutrale i 2030.
Nyt integrationsråd klar i Furesø27.3.2026 12:34:45 CET | Pressemeddelelse
Valget til Furesø Integrationsråd er nu overstået. Den 25. marts 2026 udpegede byrådet otte medlemmer af rådet samt en stedfortræder. De skal sammen med tre byrådsmedlemmer arbejde for at fremme etnisk ligestilling og rådgive byrådet om den lokale integrationsindsats.
Foreninger i dialog om Bybækskolens flytteplaner20.3.2026 14:35:19 CET | Pressemeddelelse
24 foreningsrepræsentanter mødte op, da Furesø Kommune torsdag den 19. marts inviterede til dialogmøde om Bybækskolens flytteplaner. Spørgelysten var stor, og en følgegruppe er blevet nedsat.
Nyt Folkeoplysningsudvalg på plads i Furesø13.3.2026 15:57:17 CET | Pressemeddelelse
17 nye medlemmer er klar til at indtage rollen som bindeled mellem kommune og foreningsliv, når det gælder vilkår for Furesøs foreninger, klubber og fritidsaktiviteter.
Furesø-virksomheder vil hjælpe ukrainere i job – kommunen styrker indsatsen9.3.2026 16:49:48 CET | Pressemeddelelse
Flere virksomheder i Furesø vil gerne bidrage til, at flere ukrainske flygtninge får fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor har Furesø Kommune netop styrket indsatsen og ansat endnu en virksomhedskonsulent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


