Dansk Fjernvarme

Deltag i gratis møde om etablering af fjernvarmeselskaber i landsbyområder

Del

Der er en stor efterspørgsel på fjernvarme, og ikke alle områder eller landsbyer vil kunne få det. Derfor tilbyder Dansk Fjernvarme alle interesserede et gratis webinar om muligheden for at etablere et fjernvarmeselskab og dermed forsyne lokalsamfund og landsbyer med kollektiv varme.

Flere kommuner begynder at lægge sidste hånd på den kommunale varmeplan, der skal være grundlag for det kommunale brev, borgere i naturgasområder vil modtage inden året er omme vedrørende mulighederne for at blive forsynet med fjernvarme.

I realiteten vil der være lokalsamfund eller landsbyer, hvor ønsket om fjernvarme er stort, men hvor de eksisterende fjernvarmeselskaber ikke umiddelbart ruller fjernvarmenettet ud, fordi det ikke vil være økonomisk konkurrencedygtigt for selskaberne. Her kan en mulighed være at etablere kollektiv varmeforsyning og stifte et nyt fjernvarmeselskab.

Derfor afholder Dansk Fjernvarme et gratis webinar den 7. december fra kl.16 til kl.17.30 om etablering af nye fjernvarmeselskaber for interesserede eller ildsjæle, der bor eller er i områder, hvor der måske ikke er udsigt til fjernvarme.

- Lige nu er der et stort pres fra mange sider for at få fjernvarme. Borgerne ønsker nemme kollektive løsninger, hvor det er muligt Og fjernvarme er ofte attraktiv i forhold til pris, miljø og forsyningssikkerhed. Men det er ikke alle steder, der giver mening at tilbyde fjernvarme. Derfor afholder vi det her webinar for både at uddybe men også afmystificere, så man får et realistisk billede af, hvad det vil sige at etablere et fjernvarmeselskab, fortæller Nina Marie Holmboe, seniorkonsulent Dansk Fjernvarme.

Dansk Fjernvarme er brancheorganisation for landets fjernvarmeselskaber, og det har høj prioritet for organisationen, at fjernvarmeselskaber understøttes til en bæredygtig udrulning og drift af fjernvarme – både økonomisk og miljømæssigt. De selskaber, som etableres i denne tid, bør være fornuftige og bæredygtige også på lang sigt.

For lokale ildsjæle eller nysgerrige ”fjernvarme-begyndere”
Nina-Marie Holmboe understreger, at det er hårdt arbejde at drive et fjernvarmeværk. Derfor skal første prioritet altid være at lade eksisterende og veletablerede fjernvarmeselskaber udrulle fjernvarme, også selvom det står til at tager længere tid end man ønsker.

- Fjernvarmen er blevet populært, fordi det er en stabil og grøn varmekilde. Og i lyset af stigende energipriser er ønsket og efterspørgslen skudt til vejrs. Men det er vigtigt, at vi sikrer, at hverken husejere eller samfundet bliver belastet af ufuldendte eller forhastede beslutninger, der kan gøre mere skade end gavn. Derfor vil vi også gerne belyse, hvor vigtigt det er at have både professionelle rådgivere og et stærkt samarbejde med de omkringliggende fjernvarmeselskaber, siger Nina Marie Holmboe.

Webinaret er gratis og afholdes den 7. december kl.16 til kl.17.30. Tilmelding og program findes her: https://www.danskfjernvarme.dk/kurser/webinar/webinar-sdan-etablerer-du-et-nyt-fjernvarmeselskab

Kontakter

Billeder

Links

Information om Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme
Merkurvej 7
6000 Kolding

76 30 80 00http://danskfjernvarme.dk

Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets 354 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 72 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum