Deloitte ruster op for at klæde bestyrelserne på til at håndtere nye krav
4.4.2022 06:00:00 CEST | Deloitte | Pressemeddelelse

Bestyrelsens rolle er under forandring. Kravene er store, og bestyrelsen opfattes i stigende grad som en aktør, der kan accelerere forandringer og påvirke kritiske samfundsdagsordener. Bestyrelsen skal effektivt sikre, at virksomheden udlever sit formål og opfører sig ansvarligt, og der er samtidig kommet mere fokus på diversitet.
Som led i den globale strategi på bestyrelsesområdet ansætter Deloitte derfor Michael Vad som partner den 1. maj 2022. Her skal han lede etableringen af en nordisk bestyrelses- og executive advisory forretning.
Nordisk CEO i Deloitte, Anders Dons, siger:
”I en omskiftelig og usikker verden bliver bestyrelsens rolle stadig vigtigere og mere strategisk. Derfor er dette også både et globalt og lokalt fokusområde for Deloitte. Vi oplever stor efterspørgsel fra aktionærer og bestyrelser efter rådgivning i at gøre bestyrelsesarbejdet endnu mere strategisk og effektivt. Fra struktur og kultur til kompetencer, mangfoldighed og kritisk vigtige områder som ESG, risikostyring og cybersikkerhed. Med Michael Vad ombord får vi en af Nordens mest kompetente og erfarne ledere inden for bestyrelsesrådgivning.”
Michael Vad har i to årtier har arbejdet med international bestyrelses- og topledelsesrådgivning for børsnoterede, familie- og kapitalfondsejede selskaber.
”Jeg er både stolt og ydmyg over at blive en del af Deloitte-teamet. Når man beskæftiger sig med bestyrelsesrådgivning, er Deloittes stærke platform og relationer en unik mulighed for at løfte hele bestyrelsesagendaen i Danmark. Deloitte er for mig et formålsdrevet og stærkt partnerskab, som jeg glæder mig til at blive en del af,” siger Michael Vad.
Michael Vad har gennem de seneste 20 år haft ledende stillinger hos to af verdens førende internationale executive search- og ledelsesrådgivningsvirksomheder, hvor han har rådgivet kunder med fokus på bestyrelsesrådgivning, CEO successionsplanlægning, topledelse og talentudvikling.
Deloitte har prioriteret bestyrelsesagendaen i mange år og accelererer nu forankringen af Deloittes Global Board Governance-programmer i Danmark. Deloitte har således etableret en bestyrelsesuddannelse sammen med Gorrissen Federspiel og Idonea, og Deloitte er derudover partner og sponsor i både Board Network og Women’s Board Award, som blev afholdt i DeloitteHuset den 25. marts.
Nøgleord
Kontakter
Anders Dons, nordisk CEO, tlf. 4036 7622, adons@deloitte.dk
Anne Rosa Simonsen, pressechef, tlf. 2063 3133, ansimonsen@deloitte.dk
Billeder

Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Martin Nyrop bliver CEO i Deloitte Danmark6.2.2026 09:55:25 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største revisions- og rådgivningshus får ny administrerende direktør. Martin Nyrop overtager posten fra Christian Jensby, som er udpeget til Group CEO i Rambøll. Det formelle skifte gælder fra dags dato.
Christian Jensby fratræder som CEO for Deloitte Danmark6.1.2026 13:36:05 CET | Pressemeddelelse
Efter 15 år i Deloitte, senest tre år som CEO, stopper Christian Jensby som CEO og tiltræder i stedet i rollen som Group CEO hos Rambøll.
Danske og nordiske virksomheder investerer massivt i AI, men sakker bagud på realisering af værdi4.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nordiske virksomheder afsætter en lige så stor andel af deres budget til kunstig intelligens som virksomheder i resten af Europa. Alligevel oplever de en markant langsommere realisering af forretningsværdi, viser en ny undersøgelse fra Deloitte.
Sammenhængskraft bliver superlimen i den kommende tids oprustning26.11.2025 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Ved at prioritere sammenhængskraft og alliancer kan Danmark og Europa stå stærkere i en forandret verdensorden. Det er hovedbudskabet i en ny rapport om oprustning, som rådgivnings- og revisionshuset Deloitte og tænketanken Kraka udgiver i dag.
Deloitte lander rekordomsætning i udfordrende finansår28.10.2025 08:55:17 CET | Pressemeddelelse
Som det mest værdifulde brand inden for revisions- og rådgivningsbranchen står Deloitte et stærkt sted og kommer ud af finansåret 2024/25 med en tilfredsstillende vækst på 3 procent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
