Deloitte opkøber strategihuset Struensee & Co.
29.6.2018 06:51:01 CEST | Deloitte | Pressemeddelelse

På få år er Struensee & Co. blevet en etableret og stærk spiller blandt de danske strategi-konsulenthuse. Nu bliver Struensee & Co’s cirka 30 konsulenter en del af Deloittes konsulentforretning, der med godt 600 medarbejdere og en omsætning på over 900 mio. kr. er det største konsulenthus i Danmark samt globalt med mere end 110.000 medarbejdere og en omsætning på over 100 mia. kr.
Struensee & Co. er specialiseret i strategi og effektivisering i den offentlige sektor. Begge parter ser store fordele i at kunne møde kunderne som ét samlet hold fremover.
”Købet af Struensee & Co. er et vigtigt skridt i at styrke vores position som et af Danmarks stærkeste konsulenthuse og førende rådgiver inden for komplekse transformationer i både offentlig og privat sektor,” siger Martin Søegaard, Managing Partner for Deloittes konsulentforretning.
Martin Søegaard understreger, at Deloitte og Struensee & Co. komplementerer hinanden på både kompetencer og sektorindsigt:
”Struensee & Co. kommer med nogle særdeles stærke strategiske kompetencer i relation til den offentlige sektor. De komplementerer Deloittes styrker på sektorspecifik analyse, økonomistyring, digitalisering, analytics og teknologi. I kombination har vi et unikt tilbud til kunderne, som i stigende grad efterspørger sammenhængende ydelser hele vejen fra strategi til effektiv implementering,” siger Martin Søegaard.
Partner, stifter og CEO i Struensee & Co. Christian Husted ser også et perfekt match mellem de to konsulentvirksomheder.
”Vi fortsætter som separat brand, men vi kan nu møde kunderne med både vores egne strategiværktøjer og Deloittes samlede palet af dybe kompetencer i ryggen herunder Deloittes stærke digitale kompetencer, globale netværk og store implementeringskraft. Jeg er sikker på, at vi sammen kan levere endnu stærkere resultater og gøre endnu mere forskel for vores kunder i den offentlige sektor. Samtidig kan vi tilbyde vores dygtige konsulenter en bredere vifte af udviklingsmuligheder,” siger Christian Husted.
Med samarbejdet får kunder i hele den offentlige sektor let adgang til de kombinerede kompetencer i Deloitte og Struensee & Co, der tilsammen er tilstede på alle væsentlige offentlige rammeaftaler.
Fælles drøm om at eksportere den danske model
De to konsulenthuse deler en vision om både at udvikle og udbrede den danske velfærdsmodel.
”Deloitte og Struensee & Co. har en stærk fælles aspiration om at bidrage til at forme og udvikle fremtidens velfærdssamfund og gøre maksimal forskel til gavn for borgerne. Men vores fælles ambition er også at deltage i at udbrede de nordiske velfærdsmodeller til andre dele af verden. Ved at gå sammen er vi i stand til at gøre en endnu større forskel – også uden for Danmark,” siger Martin Søegaard.
Det synspunkt deles af Christian Husted fra Struensee & Co.
”Vi er allerede i fuld gang med at eksportere viden om den danske model til en række lande, og jeg ser langt større muligheder i at udnytte Deloittes globale netværk til at komme meget længere ud i verden,” siger Christian Husted.
Struensee & Co. fortsætter under eget navn. Salgsprisen offentliggøres ikke.
Fakta
Struensee & Co. er et ledende konsulentfirma inden for strategi- og effektiviseringsrådgivning til den offentlige sektor og beskæftiger ca. 30 konsulenter. Firmaet blev stiftet i Danmark i 2014 og har på få år nået en årlig omsætning på 30-40 mio. kr. Cirka 1/3 af virksomhedens forretning foregår i dag i udlandet herunder i Skandinavien og Mellemøsten.
Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningshus med en omsætning på ca. 3,1 mia. kr. i 2016/17. Deloitte Consulting er Danmarks største management-konsulentfirma med over 600 medarbejdere, en omsætning på over 900 mio. kr. og en vækst sidste år på 16 procent.
Nøgleord
Kontakter
Martin Søegaard, Managing Partner af Deloittes konsulentforretning: tlf. 22 20 24 64, msoegaard@deloitte.dk
Christian Husted, CEO og Partner i Struensee & Co.: tlf. 21 61 60 64, christianhusted@struensee.dk
Mikkel Løndahl, pressechef i Deloitte, tlf. 21 15 49 25, mloendahl@deloitte.dk
Billeder




Information om Deloitte
Følg pressemeddelelser fra Deloitte
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Deloitte
Martin Nyrop bliver CEO i Deloitte Danmark6.2.2026 09:55:25 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største revisions- og rådgivningshus får ny administrerende direktør. Martin Nyrop overtager posten fra Christian Jensby, som er udpeget til Group CEO i Rambøll. Det formelle skifte gælder fra dags dato.
Christian Jensby fratræder som CEO for Deloitte Danmark6.1.2026 13:36:05 CET | Pressemeddelelse
Efter 15 år i Deloitte, senest tre år som CEO, stopper Christian Jensby som CEO og tiltræder i stedet i rollen som Group CEO hos Rambøll.
Danske og nordiske virksomheder investerer massivt i AI, men sakker bagud på realisering af værdi4.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nordiske virksomheder afsætter en lige så stor andel af deres budget til kunstig intelligens som virksomheder i resten af Europa. Alligevel oplever de en markant langsommere realisering af forretningsværdi, viser en ny undersøgelse fra Deloitte.
Sammenhængskraft bliver superlimen i den kommende tids oprustning26.11.2025 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Ved at prioritere sammenhængskraft og alliancer kan Danmark og Europa stå stærkere i en forandret verdensorden. Det er hovedbudskabet i en ny rapport om oprustning, som rådgivnings- og revisionshuset Deloitte og tænketanken Kraka udgiver i dag.
Deloitte lander rekordomsætning i udfordrende finansår28.10.2025 08:55:17 CET | Pressemeddelelse
Som det mest værdifulde brand inden for revisions- og rådgivningsbranchen står Deloitte et stærkt sted og kommer ud af finansåret 2024/25 med en tilfredsstillende vækst på 3 procent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
