Delårsrapport, 1. kvartal 2021: Danske Andelskassers Bank viser et tilfredsstillende overskud på 61,2 mio. kr.
27.5.2021 08:33:01 CEST | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse

”De positive tendenser fra Q4 2020 er fortsat ind i 2021 og bidrager til, at Danske Andelskassers Bank har fået en tilfredsstillende start på 2021. Det høje aktivitetsniveau på boligmarkedet er fortsat og nogle steder endda accelereret, hvilket naturligt påvirker bankens indtjening positivt i Q1 2021. Udviklingen på de finansielle markeder har – trods stor volatilitet – også påvirket kursudviklingen i bankens værdipapirbeholdning i positiv retning”, udtaler administrerende direktør Jan Pedersen.
Udover det tilfredsstillende resultat glæder man sig i banken over en stigning i tilgangen nye kunder samt at de Covid-19-relaterede nedskrivninger fortsat er på et lavt niveau.
”Det er meget tilfredsstillende, at tilgangen af nye kunder sker på såvel bankens nuværende som nye markedsområder, og det bekræfter os i, at det strategiske mål om at åbne filialer i for banken nye attraktive områder, var den rigtige beslutningen”, siger Jan Pedersen.
Forventninger til 2021
Danske Andelskassers Bank opjusterede medio april i år forventningerne til årets resultat med baggrund i resultatet for 1. kvartal 2021. Banken opjusterede forventningerne til årets resultat før skat fra intervallet 50-100 mio. kr. til intervallet 65-115 mio. kr. Basisindtjeningen er fastholdt i intervallet 70-110 mio. kr.
Danske Andelskassers Bank er fortsat et stærkt kapitaliseret pengeinstitut med en kapitalprocent på 22,1 ved udgangen af 1. kvartal 2021 og en kapitalmæssig overdækning på 7,7 procentpoint.
Femårig strategiplan
Tidligere på året lancerede Danske Andelskassers Bank en ny femårig strategiplan, og ifølge den sætter banken i strategiperioden (2021-2025) fokus på at
- Sænke de relative omkostninger
- Være en større bank
- Være mere end en bank
- Styrke vores markedsværdi
”Med strategiplanen har vi udstukket kursen, der sikrer en sund og bæredygtig udvikling af banken. Det skal blandt andet ske ved at øge forretningsomfanget gennem vores stærke partnerskaber med blandt andet Købstædernes Forsikring, Nærpension og leasingselskabet Opendo, hvilket samtidig understreger, at vi ønsker at være mere end en bank for vores kunder”, siger administrerende direktør Jan Pedersen.
”Det bliver en spændende rejse, og vores vilje til at lykkes med forehavendet understreges af direktionsudvidelsen, der betyder, at Alma Lund Høj pr. 1. maj 2021 blev udnævnt til bankdirektør og indtrådte i direktionen. Sammen kan vi mere”, afslutter administrerende direktør Jan Pedersen
Hovedpunkter i regnskabet for 1. kvartal 2021:
- Resultat før skat i 1. kvartal: 61,2 mio. kr.
Tilfredsstillende resultatudvikling, der er væsentligt påvirket af stigende aktivitetsniveau og positive kursreguleringer. - Basisindtjeningen i 1. kvartal 2021 på 25,7 mio. kr. mod 32,5 mio. kr. i 1. kvartal 2020.
Investeringerne i strategiske tiltag er hovedårsagen til faldet. - Udlån på 6.638 mio. kr.
Øget aktivitetsniveau har medført en stigning i udlånet på 3 % i forhold til udgangen af 1. kvartal 2020. - Det samlede forretningsomfang er i 1. kvartal 2021 steget med 17 % i forhold til 1. kvartal 2020.
- Høj kapitaldækning med en kapitalprocent på 22,1 og en kapitalmæssig overdækning på 7,7 procentpoint svarende til 701 mio. kr.
Kontakter
For spørgsmål til denne pressemeddelelse kan kommunikationschef Søren Rimmen kontaktes pr. telefon 8799 3033 eller pr. mail sri@andelskassen.dk
Billeder

Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Om Danske Andelskassers Bank
Danske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen - er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Banken har 19 afdelinger rundt i landet, der betjener både privat- og erhvervskunder. Banken har et lokalt fokus og engagerer sig i sine lokalområder, blandt andet gennem uddeling af priserne ”Sammen kan vi mere” og ”Andelskasseprisen”.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Efter næsten 46 år i Andelskassen går Frede på pension30.9.2026 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 2. januar 1981 begyndte Frede Nielsen i Andelskassen. Efter mere end 45 år i den vestjyske bankverden går han nu på pension og siger farvel til kunder og kolleger i Andelskassen i Skjern ved en afskedsreception fredag den 9. oktober.
Andelskassen i Viborg styrker rådgiverholdet: ”Kunderne skal føle sig set”8.9.2026 10:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Viborg styrker holdet med Torben Sigh og Mathias Markvard Hansen. Torben er nyansat i Andelskassen, mens Mathias skifter fra Andelskassen i Hobro. Fælles for dem er ønsket om at skabe stærke relationer og rådgivning, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske.
Danske Andelskassers Bank ser positive resultater af strategien i første halvår 202627.8.2026 08:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Historisk høj aktivitet blandt kunderne og et stigende forretningsomfang kendetegner første halvår 2026 i Danske Andelskassers Bank. Udviklingen viser samtidig de første konkrete resultater af bankens strategiske indsatser.
Ny rådgiver i Andelskassen i Hobro: Maja vender tilbage til det, der betyder mest20.8.2026 07:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Maja Rauff Frank er startet som ny kunderådgiver i Andelskassen i Hobro. Efter mere end 10 år i pensionsverdenen vender hun nu tilbage til den brede kunderådgivning med fokus på relationer, nærvær og muligheden for at gøre en forskel i menneskers hverdag.
Flemming takker af efter 47 år i den finansielle sektor8.6.2026 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten fem årtier i den finansielle sektor går Flemming Lunde nu på pension fra Andelskassen i Svendborg. Han kan se tilbage på en lang og alsidig karriere præget af engagement, faglighed og et særligt blik for nære relationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
