
Debatten om fremtidens klimarolle for fly er fordomsfuld og kørt af sporet og skal genopfindes nu
4.10.2022 09:48:17 CEST | DI Transport | Pressemeddelelse

Klimadebatten om luftfart baserer sig på en række unuancerede fordomme om, at udledningen kun kan reduceres ved at begrænse flytransporten i Danmark. Men sandheden er, at det stort set ingen forskel gør for det globale klima, hvis danskerne tvinges til at flyve mindre.
Derimod kan ambitiøse investeringer i at gøre Danmark ledende på klimaneutralt flybrændstof gøre en forskel – og vise hele verden, at klimaneutrale flyvninger kan konkurrere med andre former for transport.
- Det er lidt surrealistisk at følge den danske klimadebat om flyvningens fremtid. Det er som om debatten om luftfart er låst i forestillingen om, at det bedste, vi kan gøre for klimaet, er at stoppe danske flyvninger. Men det er lodret forkert, siger Karsten Lauritzen og fortsætter:
- Det gør ingen reel forskel for klimaet at stoppe danske flyvninger. Men det vil gøre en forskel, hvis vi kan fylde flyvemaskinerne op med klimaneutralt brændstof, sådan som regeringen lægger op til, siger Karsten Lauritzen, der er direktør i DI og repræsenterer brancheforeningen Dansk Luftfart.
Direktøren er frustreret over de mange fordomme og unuancerede påstande, der tegner klimadebatten om luftfart. Det blev tydeligt da regeringen præsenterede sin vej til 100 pct. grøn indenrigsluftfart i 2023 med planen ”Grøn luftfart for alle”.
- Regeringen præsenterer en ambitiøs og finansieret plan til at omstille al grøn indenrigsluftfart, men det er i medierne druknet i debat om, at 13 kr. i øget flyafgift ikke er nok til at begrænse antallet af flyvninger fra Danmark. Det er bare så trist, at et konstruktivt udspil, der kan bringe os videre, straks gøres til en debat om de 13 kr., siger Karsten Lauritzen.
- Helt ærligt, der findes ikke en fremtid, hvor flyvninger ikke er en del af hverdagen – tværtimod, vi kommer til at flyve langt mere i fremtiden. Så lad os da for pokker have en konstruktiv dialog, der får omstillet luftfarten hurtigst muligt fremfor at have et fordomsfuldt skænderi, der ikke flytter en tøddel, siger han.
For at bringe klimadiskussionen tilbage på sporet lancerer Dansk Luftfart oplysningskampagnen ”Det kan lade sig gøre at flyve grønt”. På hjemmesiden www.flyvklimaneutralt.dk præsenterer brancheorganisationen en række fakta om grønt flybrændstof, der ifølge organisationen skal være det bærende element i en grønne omstilling af luftfarten.
Kontakter
Per Henriksen, Dansk Luftfart / DI Transport. Mail: PEHE@DI.DK , Mobil +45 4041 3701
For yderligere information:
www.flyvklimaneutralt.dk
www.dansk-luftfart.dk
Billeder
Information om DI Transport
Følg pressemeddelelser fra DI Transport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Transport
Danmarks første indenrigsrute med 40 procent bæredygtigt flybrændstof går i luften4.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag åbner Norwegian en indenrigsrute mellem Aalborg Lufthavn og Københavns Lufthavn, hvor mindst 40 procent af flybrændstoffet er bæredygtigt. Det er den rute i Danmark, hvor den største andel bæredygtigt flybrændstof anvendes til dato. "Vi er stolte over, at vi i tæt samarbejde med vores partnere er lykkedes med at få den her rute op at flyve. Det har krævet en stor indsats fra rigtig mange, dygtige mennesker. Vi viser, at Norwegian og Danmark flyver forrest, og vi viser politikerne, at vi som luftfartsbranche reelt vil og kan gøre en forskel for den grønne omstilling af vores branche", siger Sara Neergaard, landechef for Norwegian i Danmark og næstformand i Dansk Luftfart. Giver muligheder for mere bæredygtig luftfart Ruten bliver fløjet med 40 procent bæredygtigt flybrændstof fra Aalborg til København. Det giver erhvervslivet i Aalborg og Nordjylland en unik mulighed for at flyve mere bæredygtigt, når de rejser mellem landsdelen og hovedstaden. "Jeg er glad for, at Aalborg Lufthav
Nyt droneluftrum skal styrke Danmarks sikkerhed og forhindre dronepanik16.1.2026 11:54:44 CET | Pressemeddelelse
Alle droner skal fremover kunne identificeres og overvåges i et nyt nationalt droneluftrum.
En bæredygtig investeringsplan med mange spændende elementer5.11.2025 12:08:59 CET | Pressemeddelelse
Længeventet plan for en bæredygtig udvikling af blandt andet luftfarten, falder i god jord hos Dansk Luftfart.
Landets vigtigste droneaktører går sammen om at etablere en ny droneforening30.10.2025 10:57:16 CET | Pressemeddelelse
Den seneste tids store fokus på droner i dansk luftrum understreger behovet for et styrket samarbejde mellem myndigheder og virksomheder på droneområdet. Nu går nogle af landets vigtigste droneaktører sammen om at etablere en ny forening under DI Transport.
Nu skal det undersøges, om der kan komme lavaromatisk flybrændstof til de danske lufthavne8.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forlængelse af den første produktion af lavaromatisk brændstof nedsætter Luftfartens Klimapartnerskab en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvad der skal til for, at lavaromatisk brændstof kan anvendes i de danske lufthavne. Gruppen består af SAS, Københavns Lufthavn, Rådet for Grøn Omstilling og Dansk Luftfart.
